Jeg er latterligt stolt!

minecraft-fastelav-hjemmelavet-kostume-2

Otto er, som så mange andre børn (og voksne, sgu!), fuldstændigt vild med Minecraft. Han elsker det spil, og kan bruge timer på at bygge og nedrive fiktive huse, jagte Endermans, Zombier og Creepers samt sprænge ting i luften.

Så da jeg spurgte Otto hvad han gerne ville være til fastelavn var han ikke i tvivl; Steve med diamant rustning. Lidt af en opgave, men jeg tog den på mig og gik i tænkeboks. Skumpap, limpistol, papir i forskellige farver, hobbykniv, limstift, skum og en hulens masse timer senere:

minecraft-fastelav-hjemmelavet-kostumeminecraft-fastelav-hjemmelavet-kostume-3

Jeg er simpelthen så stolt af det! Må man godt sige det? Hjelmen kan, som man kan se på billedet, tages af så det kun er Steves hovede. Det syntes jeg selv er en ret fed detalje.

Du kan se Otto in action med kostumet på her og her. Jeg har brugt lidt tid på at få den til at sidde godt, så han kan bevæge sig med den.

Det bedste er at Otto har været så begejstret igennem hele processen, og han var så glad da han i dag kunne prøve det helt færdige kostume. Han er ikke til at skyde igennem, man kan bare se hvor sejt han syntes det er at ligne Steve. Jeg glæder mig helt vildt til at se ham få det på når han bliver afleveret i børnehaven i morgen.

Jeg elsker at Otto gerne vil have mig til at lave kostumer til ham, og jeg håber at jeg får lov mange flere år endnu. Og at han selv vil være med på det niveau han kan. Han har fx hjulpet med at klippe firkanter denne gang. Sidste år var han en fra Ninjago, den gyldne ninja. Lidt af processen kan ses her. Det færdige kostume fik jeg vist aldrig delt her på bloggen, men det kan ses her.

Det første kostume jeg lavede til ham var et næsehorn (pun intended!), det kan ses her. Han var sindssygt cute! Året efter var han robot,et kostume jeg lavede med meget små midler da vi var midt i flytning og boede kortvarigt hos min far. Det kan ses her. Så havde han lige et år hvor han gerne ville være Spiderman i den der syntetiske muskeldragt mange børn har, og det skal der selvfølgelig også være plads til.

Mere tid. Sammen.

strandtur2

Lige inden jul lavede vi en aftale herhjemme som skulle træde i kraft efter nytår. -Ej at forveksle med et nytårsfortsæt, det var bare for usandsynligt at overholde aftalen midt i juleferien. Nytårsfortsæt tror jeg nemlig ikke så meget på.

Det lyder måske lidt fjollet, men vi har indført maddage forstået sådan at ugedagene er delt op imellem min mand og jeg. Tanken var at det skulle give os lidt mere overskud i hverdagen, og her nogle uger efter nytår begynder det at give mening. Det er rart at vide hvem der står for indkøb og madlavning den pågældende dag, fremfor at beslutte det om eftermiddagen. Ulvetime og alt det der…. Vi har prøvet at indføre madplaner og ugentligt stor-indkøb et utal af gange, men det kan vi bare ikke få til at fungere for os. Det her er et godt alternativ.

strandturen3 strandtur4En anden del af vores aftale lyder på at vi minimum én gang om ugen skal lave noget særligt sammen med børnene om eftermiddagen. Altså, særligt i den forstand at vi allesammen er fælles om noget. Det kan være en lille udflugt, at spille et spil, se en film, lege gemmeleg osv. Billederne er fra igår hvor vi tog en tur på stranden da vi havde hentet ungerne. De blev mega glade da vi fortalte hvad vi skulle, og selvom vi nok ikke var der mere end 20 minutter fordi det var bidende koldt, så var det virkelig hyggeligt.

Jeg syntes, som jeg har skrevet lidt om flere gange tidligere (fx her), at hverdagen kan være svær at få til at fungere. Der er så meget praktisk der skal ordnes når arbejdsdagen er forbi, alle er trætte og overskuddet er minimalt. Men det her, det er en god ting for os, kan jeg mærke.

strandtur1

Tør man sige tilbage?

Jeg har haft den længste blog-pause jeg nogensinde har haft, tror jeg!

Den har langt hen ad vejen været ufrivillig, da jeg desværre var så uheldig at min computer crashede midt i december. Om den og mine mange billeder af ungerne m.m. står til at redde vides endnu ikke, for de sidste mange måneder har nemlig også båret præg af at min elskede mand har arbejdet på sin bacheloropgave, så alt andet har stået lidt på standby. I morgen skal han op og forsvare opgaven, og når han (selvfølgelig!) kommer bestået ud er han færdiguddannet. Det bliver stort!

I tiden hvor bloggen har ligget øde hen, har jeg tænkt meget på den og hvad jeg gerne vil med den fremover. Jeg er endnu ikke helt på plads i det, men jeg kan mærke at min lyst til bloggen er på vej tilbage og det glæder mig. Jeg kan jo faktisk ret godt lide at blogge.

En af de ting jeg véd, at jeg gerne vil vende tilbage til er at tage billeder. Ikke bare instagrams og billeder af vores unger, men rigtige fotos med mine elskede kameraer. Det er en passion der længe har lidt under tidsnød og minimalt overskud, men i år skal den passion næres igen og jeg startede faktisk allerede igår.

Vejret var helt fantastisk smukt, Otto besøgte en ven og Nora sov middagslur hjemme hos den studerende far, så jeg pakkede mit kamera i tasken og cyklede ud til Den Permanente (en lille strand tæt på byen her i Aarhus). Det kom der følgende billeder ud af, hvoraf nogle få er fra og af Aarhus Ø hvor vi bor. Her er så smukt.

foggyday-1 foggyday-2 foggyday-5foggyday-4 foggyday-3foggyday-7foggyday-8

foggyday-9foggyday-10Håber du kan lide dem, mine fotografier. Og at du stadig læser med derude?!

Fineste, simple DIY med juletouch

SPONSORERET INDLÆG

Min yndlings dims-butik Søstrene Grene er gået sammen med den talentfulde og kreative Frk. Hansen, og resultatet er noget så fint. 4 små videoer med simple men enormt fine og effektfulde DIY’s til julerier. Jeg er særligt vild med den her:

De flotte snefnug kan bruges til mange ting her i julen; på juletræet, i vinduet, over julebordet, som pynt på det dækkede bord…Mulighederne er mange, og de er forholdsvis nemme og hurtige at lave. Idéen med at lægge en skabelon under den gennemsigtige perleplade er god, for det gør det langt mere overskueligt at lægge perlerne på.

I november købte jeg faktisk selv ind til at lave snefnug, men jeg købte mini-perlerne. Jeg fik lavet ét eneste lille fnug, så pakkede jeg det hele sammen igen. Nøj, de der mini-perler er besværlige at sidde med. Det kræver pincet, præcision og mindre hænder end jeg har. Så er Frk. Hansens version altså noget nemmere.

Jeg er så heldig at kende Frk. Hansen en smule, og hun er så hjertevarm og sød. Derfor gør det mig virkelig glad at se at hendes talent bliver mere og mere brugt. Hun laver rigtigt mange smukke DIY’s, og det hun særligt kan er at lave forholdsvis simple ting som ser helt fantastiske ud.

At Søstrene Grene vælger at bruge bloggere fremfor “folk fra branchen” i deres kreative tiltag syntes jeg er virkelig fedt!

Som altid er det mine egne ord og holdninger. Se min reklamepolitik her.

Årets juledekoration 2015 – Min største hidtil!

Juledekoration1 Juledekoration Collage 1Juledekoration Collage 2Juledekoration Collage 3Juledekoration Collage 4Juledekoration2

Igår aftes fik jeg lavet årets adventsdekoration, og det er den største jeg nogensinde har lavet. Jeg brugte en hylde vi havde tilovers som bund, så den er 1 meter lang og 20 cm dyb. Perfekt lige midt på spisebordet hele december.

For at få lidt mere glæde ud af den satte jeg ekstra lys på i år, så vi kan tænde de store ét ad gangen hver advent, men tænde de små hver dag. Og så er der elektriske fyrfadslys i de små huse. Dem har jeg selv lavet af pap og bagepapir, og så har jeg tegnet på dem med en hvid posca tusch og sprayet sne fra dåse på taget.

Selv hylden pakkede jeg ind i cellofan for at beskytte både den og spisebordet. Så fandt jeg alle de ting jeg forestillede mig at jeg ville have på, og stillede det op for at se hvordan pladsen bedst kunne bruges. Jeg dækkede hele pladen med dekorationsler i forskellige niveauer og satte stearinlysene fast.

Jeg bruger altid mos i mine dekorationer, og i år har jeg brugt både pudemos og almindeligt grønt mos. Jeg klipper det til med en sak så det ikke er for tykt et lag, og så presser jeg det let mod leren og sætter det fast med små buer af ståltråd. Ligesom sidste år lavede jeg en lille skovsø, og i år lavede jeg også en lille vej. Her brugte jeg hvad jeg lige havde ved hånden, det var noget leca-agtigt grus.

Da mos, sø og vej var på plads begyndte det sjove. De små huse kom på, og jeg lavede en skov af små juletræer i forskellige størrelser (de er fra Søstrene Grene). Et par af Otto’s legetøjsbiler fik et juletræ på taget, og Nora’s Sleich dyr flyttede også ind. Det meste er ting jeg selv har lavet eller fundet i gemmerne. Svampene lå i julekassen, men det er sådan nogle der næsten altid er til at finde i supermarkeder op til jul.

Til sidst sprayede jeg lidt kunstig sne på udvalgte steder og dryssede hvid glimmer ud over det hele. Det giver sådan en fin effekt når lysene tændes.

Jeg er blevet rigtig glad for årets dekoration, især fordi at ungerne syntes det er hyggeligt at sidde og kigge på den og snakke om alle de små detaljer.

It’s beginning to look a lot like christmas

Christmas Collage 1 Christmas Collage 2

Og jeg elsker det!!! Snestormen raser udenfor og om lige præcis en uge er det 1. advent. Jeg glæder mig så meget til at begynde julerierne herhjemme og har en masse idéer til hvad jeg skal lave i år. Pinterest er som altid en enorm inspirationskilde, og ovenstående billeder er nogle blandt mange på mit Christmas Board.

Vi skal holde juleaften i vores nye hjem i år, det glæder jeg mig virkelig meget til. Det at skulle holde jul hjemme gør det også lidt mere legitimt at gå all-in, ikke? Ha! Som om jeg ikke gør det alligevel. Nu må de sidste ting bare gerne lige komme på plads her i løbet af den kommende uge, så vi er klar til 1. advent. Flyttekasser midt i julepynten spolerer ligesom lidt den fine stemning….

Børneværelser! Inspiration og tanker om at dele.

børneværelse-indretning-inspiration-1børneværelse-indretning-inspiration-3børneværelse-indretning-inspiration-2børneværelse-indretning-inspiration-4

(Alle billeder er fundet via Pinterest. Find kilderne via dette board på min profil)

Det sidste års tid har børnene delt værelse uden problemer, og da vi skulle flytte til den nye lejlighed havde vi forestillet os at de fortsat skulle dele ihvertfald 4-5 år endnu. Jeg tror på at det er sundt for søskende at dele værelse i en periode af deres liv, og i det forholdsvis lille omfang de rent faktisk har brugt deres værelse til andet end at sove i, så gav det bare bedst mening for os at prioritere et arbejdsværelse fremfor to børneværelser.

Men! Nu har vi skiftet mening…Der er flere aspekter i den beslutning, men den største årsag er nok at de er begyndt at forstyrre hinanden om natten. Vores børn har aldrig været af den slags som sover igennem en hel nat. Det sker bare virkelig sjældent, så når de på skift vågner og vil have henholdsvis vand, sut, dyne på eller en tur på toilettet så vækker de hinanden. Tidligere sov den ene videre selvom den anden kaldte, men ikke så meget længere.

En anden ting er at de rent faktisk bruger værelset til leg nu, på en helt anden måde end i vores gamle bolig. Det at være kommet på ét plan fremfor to betyder virkelig meget i den sammenhæng, det er helt vildt! Derfor syntes jeg at det er svært at indrette værelset så det opfylder begge ungers behov. Det er trods alt ikke meget større end 11 kvm.

Andre ting der har været oppe at vende er fx at Otto starter i skole til næste år, og at han måske hurtigere end vi forestiller os vil komme til at syntes det er irriterende at dele værelse med hans 3 år yngre søster. Fordelen ved at kunne sende dem på hver sit værelse når er der konflikter er også meget god. Ja, som du nok kan læse har vi gjort os mange tanker.

Så nu ofrer vi arbejdsværelset til fordel for to børneværelser. Jeg får en lille arbejdsstation i soveværelset til mine kreative sysler, min mand får en computerstation i stuen og forhåbentligt et musikstudie hos sine forældre. Vi er jo heldigvis næsten lige flyttet ind, så det er ikke meget der er kommet så meget på plads at det ikke nemt kan flyttes rundt på igen.

Så nu skal der indrettes hele to børneværelser, og jeg har totalt meget lyst til at give den maks gas! Der er masser af god inspiration at finde på Instagram under hashtags som fx #kidsroom og #kidsroomdecor, og så er Pinterest som altid en evig kilde til gode ideer.

Jeg vil helt vildt gerne høre hvad andre har gjort sig af tanker om deleværelser, så del endelig hvis du brænder inde med noget!

Vi, de dårlige mødre! (TAK)

Jeg vil bare lige sige tusind tak for søde kommentarer jeg fik både her, på Instagram og Facebook til mit indlæg om at være en dårlig mor. I er fandme søde!

Vi er åbenbart mange “dårlige mødre” derude, og det er rart at finde ud af at jeg ikke er alene med at have det sådan nu og da. Så tak!

En dag sætter jeg mig ned og svarer på alle kommentarerne én for én, men jeg skal lige have styr på tankerne de satte igang. Jeg har meget mere på hjerte om det her, men er nødt til lige at mærke hvor meget og hvordan jeg gerne vil dele. For dele vil jeg virkelig gerne! Så…more to come.

Nostalgisk legetøj

PK Collage PK Collage 2

Kan du huske Peter Kanin? Nora er helt vild med tegnefilmen, og da Peter, Lily og Benjamin (SPONSORERET) hoppede op af en kasse blev hun ellevild.“Nåååårh, Peter Kanin” lød det igen og igen, og de fik alle sammen kys. Det er hun ret god til, hende den lille.

Historierne om Peter Kanin og hans venner er sådan nogle jeg tror at rigtigt mange af os husker fra vores barndom. Jeg anede ikke hvor gamle de var, og at den første historie blev udgivet helt tilbage i 1902 kom bag på mig. Hvor er det imponerende at de har overlevet så længe og stadig er så populære. Forfatterinden Beatrix Potter havde da også bare det sejeste navn!

Det er sjovt at se ungernes begejstring over at få figurer de kender fra bøger og TV som legetøj. Jeg kan tydeligt huske den begejstring fra jeg selv var lille. Det er bare noget ganske særligt at kunne lege videre i det univers fortællingen åbner for en.

Peter Kanin taler klart mest til Nora, men Otto syntes faktisk også at de små figurer var ret sjove. De kunne jo kæmpe! -Og sådan kan fantasien skabe helt nye universer med de velkendte figurer. Nå ja, og så er der også lige Louis, vores store kat. Han er nemlig også ret pjattet med kanin-bamserne, og stod det til ham var det udelukkende hans. En nat blev jeg vækket af snak, og efter to ture inde ved børnene som snork-sov gik det op for mig at det var Peter Kanin der snakkede inde i stuen. Louis moslede med ham og fik aktiveret hans tale, ha ha.

Bamser, figurer og spil er fra Jollyroom og kan findes lige her. En bamse sammen med en bog er en mega god gave til små børn, syntes jeg.

Indlægget er sponsoreret af Jollyroom, men billeder, ord og meninger er helt mine egne!

Ps: Beklager det gullige lys på billederne. Den her årstid og de mørke eftermiddage er bare ikke optimalt til billedtagning. Især ikke med små, hurtige børn som objekt…

Jeg er en dårlig mor!

børn

Argh, jeg syntes det er hårdt at være mor til små børn, altså!

Jeg føler mig så utilstrækkelig i rollen som mor lige for tiden, en følelse der kommer og går med jævne mellemrum. Særligt siden vi fik barn nummer to. Jeg syntes det er vanvittigt krævende at have to børn, og har dage hvor jeg på ingen måde føler mig egnet til opgaven….

Den konstante larm, at der hele tiden er nogen der vil have noget fra mig, skaberiet, konfliktløsningerne… Jeg får ondt et særligt sted i hovedet på de dage hvor jeg slet ikke kan kapere det hele. De dage hvor jeg helst bare vil putte dem klokken 17.00 for at få fred. Kender du det?

Jeg ville ønske at jeg havde mere overskud i de perioder hvor det er særligt hårdt. At jeg kunne trække vejret en ekstra gang og forstå hvor deres frustrationer kommer fra. Men jeg syntes virkelig det er svært når det i mine øjne er fuldstændigt åndssvage og ligegyldige ting de flipper skråt over…

Hmm, det er lidt svært at forklare, især fordi at jeg helt tilbage i starten af mit bloggeri besluttede mig for ikke at ville udlevere mine børn. Fortolkningen af det er selvfølgelig meget forskellige og personlig, men for mig handler det om ikke at fortælle om situationer og detaljer jeg ikke selv ville have lyst til at andre skulle læse om mig. Giver det mening?

I virkeligheden handler det heller ikke om dem, de er jo som alle andre børn helt fantastisk dejlige, søde, skøre, sjove og pisse hamrende irriterende. Det handler om mig selv. Mine forventninger og mine tanker om det at være mor. -Og det ér altså bare ikke en dans på roser hver dag. Ihvertfald ikke for mig.

Men det hjælper at få luft for frustrationerne nu og da, og det er lige præcis hvad dette indlæg er til for…Ikke gennemtænkt og velovervejet, bare en tankestrøm på skrift. Håber I tager godt imod det!

Ps: Måske det også er årstiden, jeg skrev ihvertfald et indlæg i samme kategori forrige november, opdagede jeg lige.