Ottos nye ride!

Her er den så, tingen som aller-sødeste Louise havde med til mig igår. En lækker Brio klapvogn fra start 80’erne. For lidt tid siden faldt hun over den i sin lokale genbrugs, og tænkte på mig. Hun tog et billede, og sendte mig en mail, hvor hun spurgte om den var noget for os. Om den var! Den kostede 60 kr. men da Louise gik tilbage for at købe den, var der halv pris på alt i butikken. Vi fik den altså for 30 sølle kroner. Jeg er helt oppe og køre, og elsker Otto’s nye ride! Her er nogle flere detaljer:

Jeg kan slet ikke fatte mit held, og føler mig benovet over at Louise tænkte på mig. Hvor var det bare en sød tanke, altså. Og ikke nok med det, så kom hun jo også med den. Hun skulle til Århus igår, og så tog hun den da lige med. Fuldstændig fantastisk, jeg er simpelthen så glad, glad, glad. Endnu engang tusind tak, Louise. Håber du blev glad for de små gaver, som slet ikke var fine nok til at udtrykke min store glæde 🙂 Tak!

Travlt med travlt paa!

Sådan har det været her de sidste mange uger. Det er utroligt, så mange hængepartier der kan nå at hobe sig op, når man ligger i brædderne en uge. Jeg er først nu ved at føle mig sådan rimelig med igen, men der er stadig en hel del der skal laves. Og der trænger gevaldigt til en omgang hovedrengøring i det lille hjem….Feel free, anyone?!

Foruden alle de andre ting, går jeg og arbejder lidt på et nyt koncept, som jeg glæder mig meget til at skyde i gang. Det bliver spændende, og forhåbentligt også vel modtaget. Det har ikke noget med bloggen her at gøre, men jeg vil godt afsløre at det har lidt med billedet at gøre. Spændende, ikke 🙂

Igår kom denne skønne bloggerinde forbi, med en helt særlig ting til mig. Trods sin højgravide (og helt vildt smukke) mave, så gik hun da lige nede fra banegården og hjem til mig. Jeg var imponeret! Skal lige have taget billeder af det hun havde med, og så skal I bare se løjer. Jeg jubler SÅ meget over det!

Mere Sleich

Jeg faldt for en lille mops (når jeg nu ikke må få en rigtig, fordi kæresten ikke kan se deres charme. Nå ja, og fordi vi ikke må have dyr i lejligheden) og et lille dådyr igår, da Mejse og jeg blandt andet var forbi Salling. De står nu og pryder rammerne der udgør en lille billedevæg i stuen.

Egentlig har jeg andre planer med dem. De skal laves til halskæder, så jeg har nogle børnevenlige nogen. Men hvordan er det lige man laver et lille bitte hul i et Sleichdyr?

Otto er et…

…næsehorn! 

Ja, den sang fristes stort set alle til at synge, når vi præsenterer Otto for folk. Det pudsige er, at mange nærmest skammer sig lidt, og istedet for at rent faktisk synge den, sige “ja, jeg ved godt hvad jeg ikke skal synge så”. Men faktisk gør det os ikke spor, for Næsehornet Otto er da en dejlig skabning. Og historien og sangen lige så skønne. Og selvfølgelig var det noget vi tænkte over, i valget af navn.

Idag fik Otto sit eget lille baby næsehorn fra Sleich. Halv pris i Salling, det er da til at overskue. Han er vildt glad for det, og sutter og bider lystigt i det stakkels kræ. Godt der ikke er phtalater i 😉