It’s beginning to look a lot like christmas

Christmas Collage 1 Christmas Collage 2

Og jeg elsker det!!! Snestormen raser udenfor og om lige præcis en uge er det 1. advent. Jeg glæder mig så meget til at begynde julerierne herhjemme og har en masse idéer til hvad jeg skal lave i år. Pinterest er som altid en enorm inspirationskilde, og ovenstående billeder er nogle blandt mange på mit Christmas Board.

Vi skal holde juleaften i vores nye hjem i år, det glæder jeg mig virkelig meget til. Det at skulle holde jul hjemme gør det også lidt mere legitimt at gå all-in, ikke? Ha! Som om jeg ikke gør det alligevel. Nu må de sidste ting bare gerne lige komme på plads her i løbet af den kommende uge, så vi er klar til 1. advent. Flyttekasser midt i julepynten spolerer ligesom lidt den fine stemning….

Smugstart på vinteren med test af flyverdragt


Otto og Nora skal teste flyverdragte for Friends denne vinter, og da den første kølige dag kom forleden skyndte jeg mig at smide ungerne i de nye flyverdragte og tage på skovtur, så jeg kunne få en fornemmelse af pasform og funktion.

Heldigvis er det endnu ikke rigtigt vejr til flyverdragte endnu, men lige pludselig ved jeg bare at vi vågner en morgen hvor det er pisse koldt, og så er jeg altså glad for at det varme tøj ligger klar, sammen med vinterstøvlerne jeg købte på byKier lagersalg i det tidlige forår. De passer heldigvis, så rådet jeg fik om at gå to størrelser op har vist sig at holde stik. Og er hermed givet videre.

Det er selvfølgelig svært at give en ordentlig anmeldelse af flyverdragtene inden de rigtigt er blevet brugt i kulde, sjap og sne, men mit første indtryk af dem er at kvaliteten virker glimrende. De er kraftige, uden at virke for tykke og dermed hæmmende, og der er flere gode detaljer som elastik inde i både ærmer og ben, reflekser og aftagelige huer. Og så er jeg helt vild med Noras flyverdragt med prikker og pink foer. 

Jeg bestilte en str. 92 til Nora, og den er nok egentlig liiige på grænsen til at være lidt for stor. Jeg syntes det er svært det der med størrelser på den slags, fordi sæsonen jo strækker sig over en del måneder. Mon ikke de begynder at få dem på her sidst i oktober, og så kan der jo være koldt helt indtil april, hvis vi er uheldige. Friends har en lille guide som du kan se her:


I 2012 skrev Søndagsavisen om Teknologisk Instituts undersøgelser af Friends Flyverdragten: 

Flyverdragten fra Coops tøjmærke Friends er blandt de billigste af de otte modeller i testen. Alligevel vinder den suverænt. For 650 kroner kan forældre sikre sig en heldragt, der er vandtæt, og som ikke er til at slide op. Og børnene bliver heller ikke overophedede under legen på legepladsen, da dragten også er til at ånde i.” Friends kan købes i din nærmeste Kvickly.
Indlægget er udgivet i samarbejde med Kvickly Friends men ord, billeder og meninger er helt mine egne.

Hotel Miramonte og Bad Gastein – Kærester på skitur #4

Udsigten fra vores altan mandag morgen
Udsigt over nogle af byens smukke bygninger
Udkigspunkt over byens vandfald: don’t fall
En af de smukke kirker

Vores sidste dag i Bad Gastein blev brugt på at sove lidt længe, spise morgenmad i ro og mag, og at gå en lang tur rundt i byen. Der er rigtigt meget spændende arkitektur i Bad Gastein, og man kan virkelig fornemme byens lange, lange historie. Næste gang vil jeg undersøge om der er nogle guidede ture rundt i byen, for jeg vil vildt gerne høre mere om mange af bygningerne. Så meget smukt at kigge på!

Vores lækre, lækre hotel
Smukhed i receptionen
Mere smukhed i receptionen
Værsågod!
Del af den fede lounge. Se lige de stole!
Loungens bar / Trappeopgang
Fantastisk lampe i trappeopgangen
Vores (ret hårde) dobbeltseng
Et lille hjørne af den hjemmelavede biodynamiske (!) morgenmadsbuffet
Spisesalonen / Receptionen

Vi boede på Hotel Miramonte, og det er helt seriøst det lækreste hotel jeg nogensinde har været på! Stemningen er helt igennem hjemlig, afslappet og super hyggelig. Indretningen er helt vildt fed, og der er masser af fine detaljer, sjove ting og lækre møbler over det hele. Og så var udsigten fra vores terrasse fuldstændigt magisk, som jeg har vist på flere billeder.

Om morgenen spiste vi alt for meget mad fra en kæmpe øko/biodynamisk morgenmadsbuffet og drak alt det nespresso-kaffe vi kunne. Mmhhh, god start på dagen! Drinks i barloungen og bålfad på terrassen om aftenen var også virkelig hyggeligt. Vi spiste aftensmad på hotellet en enkelt aften, og fik super lækker mad. Faktisk så lækker at vi overvejede at aflyse middagsplanerne et andet sted dagen efter…

Jeg har lige set at man kan holde bryllup på hotellet, så nu er drømmen om et vinterbryllup (vi er jo blevet gift, men mangler at holde festen) da virkelig begyndt at rumstere ♡

Det var sidste del af føljetonen om vores tur til Bad Gastein i Østrig, og jeg håber I har nydt at følge med. Det har været så dejlig en tur, og noget af en oplevelse for mig at se bjergene. Der er ingen tvivl om at vi skal tilbage!

Se også Kærester på ski #1Hans, The Wild Life Ranger – Kærester på ski #2 og Slud, spa og drinks – Kærester på ski #3.

byKier -En anbefaling og et tip

Disse lækre vinterstøvler fra byKier har varmet Otto’s fødder de sidste par måneder, og vi har været så glade for dem! Jeg er vild med modellen, og kvaliteten er helt suveræn. Han er en ret vild dreng, så vi er vant til at hans sko bliver slidt meget hurtigt op. Især på snuden. Men forstærkningen på støvlerne her er stadig helt intakt, og hans fødder er altid dejligt varme og tørre. Hvis jeg skal komme med et lille minus, så må det være at velcroen er så stærk, at han selv har lidt svært ved at tage dem af. En lækker detalje er en fin rund refleks bag på hælen.

Udsalget er lige startet hos byKier, og der er virkelig gode køb at gøre sig. Jeg overvejer kraftigt at købe samme støvle til næste vinter her på udsalget, og har ladet mig fortælle at man skal gå to størrelser op. Nogle der har erfaringer med det?

Kender du ikke mærket, så kan jeg kort fortælle at det er et danskt mærke, og at det for nyligt blev overtaget af tre børnefamilier her fra Århus. De brænder for at lave fede kvalitetssko til børn, som ikke koster urimeligt meget. -Og som ikke produceres under dårlige vilkår. Størstedelen af deres materialer fremstilles i Europa. Jeg vil varmt anbefale mærket til andre!

I ♡ børn i strik

Prøv lige at se de her lækre unger iklædt lækkert strik. Er de ikke bare fine? Jeg elsker børn i striktøj, og ville elske at kunne strikke selv. Men jeg er altså stadig bare på halstørklæde-stadiet med det der strikkeri….

Men så er det jo godt at man kan købe sig fra det. Billederne ovenfor er fra Asta&Alfred, som er et lille danskt mærke jeg for nyligt er faldet pladask for, og simpelthen er nødt til at dele med jer. Deres styles er bare så fine! Klassiske med lækre detaljer, smukke farver, og produceret i rene, naturlige materialer lige her i Danmark. Mette, som er kvinden bag mærket, udvikler opskrifterne og sætter så strikkeglade damer rundt omkring i landet igang med at strikke. Således kommer hvert stykke tøj med en lille seddel med en autograf fra strikkedamen. Er det ikke hyggeligt?

Asta&Alfred har primært en webshop, hvor du kan finde alle deres lækre strikkerier til børn mellem 0 og 5 år. Der er også lidt ekstra, som fx søde sløjfespænder Mette selv producerer, hjemmesko fra Easy Peasy og sko fra Petit Nord. -Og ved du hvad? Mette tilbyder jer alle sammen 10% på shoppen med rabatkoden “Hausfrau” (til og med 30 november!). Skynd dig ind at kigge! Man kan også købe gavekort, som jeg personligt ønsker mig til ungerne til jul.

Vil du kigge med fingrene kan du finde et udvalg hos Butik Smuksak her i Århus, hvor jeg første gang så mærket.

Mine egne unger er selvfølgelig allerede blevet proppet i strik fra Asta&Alfred. Vi var i skoven i weekenden, og der fik Otto en super lækker islandsk sweater på, som er lavet i 100% økologisk farvet alpaca uld. Den fåes i tre forskellige farver. Nora fik en skøn elefanthue med matchende luffer på, i den fineste karrygule farve. De fåes i fem forskellige farver. Ønsker mig lige nu samme hue til Otto i mørkegrå, samt fine smækbukser til Nora. Hvad er du vild med?

En smuk formiddag

Morgenen startede Otto og jeg i køkkenet, hvor vi lavede friskpresset juice, ristede boller, og stegte æg og bacon. Kæresten lavede den bedste kop kaffe længe. Efter morgenmaden tog vi en masse varmt tøj på, og gik en tur ned i skoven. Der er det smukkeste vejr her i Århus idag, men det er bidende koldt. I skoven tossede Otto rundt. Vi så en helikopter, fuglespor, måger og hunde, og vi gik på vandet. I eftermiddag skal jeg med min far ned og se denne fotoudstilling, og det glæder jeg mig til.

Vintervarm

Jeg har fået det fineste pandebånd. Og ikke nok med at det er fint, så er det også varmt. Det er lavet helt særligt til mig af sødeste Asli, og jeg er simpelthen så glad for det. Farverne er lige mig! Jeg faldt pladask for Asli’s eget pandebånd, og nu har jeg så fået mit eget. Tusind tak, Asli. Hvis du også er vild med pandebåndene, så kig forbi julemarkedet i Horsens, for der sælger Asli hendes lækre sager.