Om en uge…

…sidder jeg på dette tidspunkt i en bil på vej hjem fra en meget lang dag i København. Måske har jeg fået delt nogle af mine nye visitkort ud til potentielle samarbejdspartnere, og jeg har helt sikkert hovedet fyldt af indtryk, ny inspiration og en masse oplevelser.

Sammen med fire blogveninder har jeg nemlig planlagt en tur til CIFF. Vi kører virkelig tidligt om morgenen, i en bil vi har lånt igennem minbildinbil.dk (smart koncept!). Vi skal se et show eller to derovre, kigge på en masse lækkert børnetøj, hilse på en masse med-bloggere og veninder, samt til reception for Lille Nord’s nye magasin. Det bliver en tætpakket, men virkelig hyggelig dag. Jeg glæder mig!

Kreakælderen & Collager

Jer der følger mig på Instagram har jo hørt lidt om kreakælderen, men jeg har vidst ikke rigtigt fortalt om det på bloggen endnu. Det er et lille kælderlokale som Lisbeth, Mille og jeg er gået sammen om at leje. Vi er først nu begyndt at komme lidt på plads dernede, og har indrettet det sådan at vi har hver vores station. Her kan vi så pysle, rode og brede os lige så tosset vi vil, uden at skulle tænke over at nogen skal spise middag eller morgenmad ved selvsamme bord om lidt. Både Lisbeth og jeg mangler nemlig plads til alle vores kreative sysler derhjemme, og det bliver så godt at flytte en stor del af alt mit krea-rod derned.

Det bedste er at vi mødes dernede sådan nogenlunde fast og pysler sammen. Snakken går imens vi roder med forskellige projekter, og det er så hyggeligt at ses på den måde. Virkelig! Det kan altså anbefales at gå sammen om sådan et sted. Vi snakker lidt om at holde nogle dage med workshops og salg af vores sager, men det bliver nok ikke på denne side af nytår. Men er der interesse for det, montro?

Jeg har arbejdet med nogle collager de sidste par gange i kælderen, og jeg er blevet godt tilfreds med udfaldet. En af dem er allerede flyttet ind i vores egen stue, mens de to andre venter på rammer og nye hjem. Jeg maler størstedelen af de papirer jeg bruger selv, enten med akvarel, akryl eller glimmer. Det er en relativt ny hobby, det her med collager, og jeg er vild med det!

Veninder

I lørdags efterlod jeg begge børn hos min mand, og tilbragte hele eftermiddagen hjemme i Mille’s skønne hus sammen med hende og Louise. Det var tiltrængt med lidt venindetid uden Nora på slæb, og jeg hyggede mig så meget. At den planlagte sytid så overhovedet ikke blev udnyttet til fulde er egentlig okay…Jeg fik snakket, lyttet, spist, drukket og grint. -Og jeg fik da også lagt en kjole op for min mor samt planlagt noget patchwork til en hynde til min gyngestol. Så dejligt med sådan en eftermiddag!

Syg. I hovedet. Hjælp mig med at hjælpe.

Jeg har en veninde. Hun hedder Cille, og hun er en af de dygtigste håndværkere jeg kender når det kommer til strik og syning. Hun ligner en der er født i det helt forkerte årti, og klæder sig altid propert og smukt på, som i gamle dage. Hun er sød, genert og ærlig. Hun er kreativ, elsker at danse og at købe lopper. Og så er hun syg. I hovedet.

“Had an anxiety attack in the hallway. Have been drugged and put to bed. I will never get used to those. So scary.” -Cille

Så da jeg forleden fik muligheden for at donere 10.000 kr til en velgørende organisation var det ikke svært for mig at vælge. Mit valg faldte på Psykiatrifonden. Fordi jeg kender Cille. Og fordi jeg ved at hun kæmper en kamp. Ikke kun mod sin sygdom, men også imod det system der burde hjælpe hende.

“I woke up, finding I was still upset. I’m going to be discharged this week. There’s not enough room here, the limit of patients is reached already. (……) There should have been an evaluation of the new medication. There should have been plans for me. There should have been a meeting about how I avoid another breakdown. I have been sad, more hopeless and cried more than I have in a long time the last two weeks. It is purely political, financial, non human considerations in this game.” -Cille (redigeret)

Cille er meget ærlig omkring sin psyke og sin sygdom. Hun har på egen krop oplevet det tabu der er i vores samfund når det kommer til psykisk sygdom, og i et forsøg på at bryde det, deler hun sin egen verden på godt og ondt via hendes instagramprofil og til dels via hendes blog. Jeg syntes hun er så sej! Det er svært at sidde på den anden side af skærmen og læse med, for det er barske løjer. Men jeg tror at det at Cille deler, viser både hende selv og andre i samme båd, at de ikke er alene. Og det er så vigtigt!

“I found myself at the bottom of depression and had an anxiety attack, last night. It was horrible. I felt a frustration. (….) I were somewhere new in my mind. I saw myself, alone in the world, everything was black and I stood at a railroad crossing. I heard the train coming. I was wide awake, it was a living nightmare. I couldn’t escape my head. I couldn’t breathe. I cried and gasped but I couldn’t speak a word. I shivered in cold sweat. I felt the death wish I thought I had dealt with. I was afraid to die. I am so frustrated with ambiguity. I felt low. I couldn’t see a reason to live. I saw a parade of people that are being bothered by me. Parents, therapists, home support, friends… I might as well free them and just die. I cried and cried, once it stopped, I spoke a few words and had a sip of water, and it started all over again. Over and over. It was a horrible night. It is horrible looking in the mirror. I am still shedding tears. I don’t know what to do now.” -Cille (redigeret)


Hvad Psykiatrifonden gør vil jeg ikke komme så meget ind på her, for det kan du læse meget mere om ved at besøge deres hjemmeside. Men deres mission lyder som følger:
-Vi vil et samfund, hvor færre får psykiske sygdomme, fordi forebyggelse er bedre end behandling.
-Vi vil et samfund, hvor flere kommer sig -eller lever et godt liv med deres sygdom. Vores fokus er at styrke den enkelte og inkludere vedkommende i samfundet.

-Som humanitær organisation er vi helt afhængige af private bidrag. Når du giver et bidrag til Psykiatrifonden, støtter du psykisk sårbare mennesker i Danmark. Med din hjælp kan vi støtte og rådgive endnu flere mennesker med psykisk sygdom -og deres pårørende. Og vi kan sikre, at færre bliver syge.
Vigtigt, ikke? -Og DU kan faktisk hjælpe mig med at hjælpe dem endnu mere!
Beløbet kan nemlig vokse fra de 10.000 kr. helt op til 150.000 kr. yderligere. Det sker via en afstemning lige her (virker kun fra computer!), hvor du finder fem forskellige bloggeres bud på gode organisationer at støtte. DU skal bare stemme på den organisation som du syntes fortjener en ekstra pengepose.
Jeg håber at du vil hoppe ind og stemme, og måske opmuntre andre til at gøre det samme. Pengene kommer fra CBB Mobil’s basiskunder, som kan vælge at donere 6% af deres mobilregninger til velgørenhed i en såkaldt “talegave”. -Men det kræver ikke at du er kunde hos CBB for at stemme! Du skal heller ikke “like”, meldes til nyhedsbreve eller lignende. DU skal bare stemme og gøre en forskel (virker kun fra computer!). Tak! -Afstemningen starter mandag d. 21 oktober og slutter mandag d. 18 november.

PS: Cille har naturligvis givet sit samtykke til indlægget her.

#awbloggereventaarhus

Jeg havde en rigtigt dejlig dag i lørdags, sammen med en flok bloggende mødre. Lou, Marina og Stinne stod bag arrangementet, som denne gang var i samarbejde med Wheat. De præsenterede os for efterårskollektionen og en bid af julekollektionen, og fortalte lidt om firmaets historie. Det er ikke et mærke jeg har haft så stor kendskab til, for jeg har haft indtryk af at det var lidt bonderomantisk, og det er ikke så meget min stil. Men der var faktisk flere styles jeg ret godt kunne lide, og så var deres uldundertøj ret lækkert. Jeg skal ind og se nærmere på det hele på webshoppen, og mon ikke vores unger snart får lidt hvede i garderoben.

Da præsentationen var færdig, blev vi møgforkælede alle sammen. Først med mængder af lækre boller og kager, god thé og kaffe og masser af hyggesnak. Det er altid dejligt at møde andre bloggere, og størstedelen af min omgangskreds er faktisk efterhånden damer jeg har mødt igennem Blogland. Det lyder måske lidt skørt, men det er altså ret fantastisk! Forkælelsen fortsatte i stor stil da værtinderne startede et lille lotteri, hvor vi alle vandt virkelig fine præmier. Selv vandt jeg fx et sæt juniorsengetøj fra Soft Gallery. Haps! Og som om de lækre præmier ikke var mere end rigeligt, så havde damerne også samlet ind til en overdådig goodiebag til os alle sammen. Mere om den i et andet indlæg.

De første to billeder er forøvrigt af mine gaver til værtinderne og af en velklædt Nora. Resten er godt og blandet fra dagen. Hashtagget i overskriften er flittigt brugt på instagram, så hvis du vil se flere billeder fra dagen eller se hvem der var med, kan du kigge forbi der.

Tusind, tusind tak for et rigtig fint arrangement til værterne, og tak for hyggelige snakke til alle damerne. Nora og jeg hyggede os meget.

En dag på Aros

Otto fik en sidste dag til at komme sig helt ovenpå weekendens sygdom, men i stedet for at blive hjemme og kukkelure, tog vi på Aros med en veninde fra min mødregruppe. Super hyggeligt!

Jeppe Hein’s værk “Distance” så jeg i en anden udgave i 2005, da jeg arbejdede på Dunkers Kulturhus. Dengang hed det “Roller Coaster” og havde en lidt anden udformning. Jeg er ret vild med det, så hvis du endnu ikke har været forbi kan det varmt anbefales. Men skynd dig, for udstillingen lukker vidst nok her den 10 oktober.

Workshop med Nowak

Igår tilbragte jeg det meste af dagen på Godsbanens serigrafiværksted under kyndig vejledning af Anne Nowak. Den dygtige dame kom hele vejen fra København for at afholde en af hendes populære workshops, og jeg har glædet mig længe.

Jeg havde forberedt mig ved at tegne nogle enkelte motiver, og havde lidt forskellige ting i tankerne. Blandt andet havde jeg lavet en mønsterrapport som jeg ville trykke lidt metervare med. Desværre viste det sig dog at en del af mine streger var for fine, og dermed for tynde til at fungere. Det var lidt ærgerligt, og da der så også opstod problemer med belysningen af rammerne og emulsionen derfor blev lidt “skør”, så var der en del af mine rammer der koksede. Øv øv. Men tre af mine medbragte motiver lykkedes heldigvis, og jeg fik trykket tøj til begge børn, stofbleer, en mulepose og nogle kort. Prøvede også at trykke på kork, og det fungerede glimrende.

Jeg havde Nora med, og hun var heldigvis eksemplarisk. Hun sov i strækviklen det meste af dagen, og selvom det var lidt hårdt at arbejde stående ind over et bord med hende på maven, så fungerede det ganske fint. Både Anne selv, samt Lisbeth og Mille som jeg var afsted med, var heldigvis søde til at give mig en hånd med de ting der var lidt svære at gøre med Nora på slæb. Tak for det, I er så søde.

Workshoppen kan helt klart anbefales. Jeg har fået et godt indblik i hvordan det fungerer at arbejde med rammetryk, og skal helt klart lege videre med det på egen hånd. Glæder mig til at komme ned på værkstedet igen!

Glimmer / Glitter

For godt halvanden uge siden var jeg til glimmerworkshop hos den fantastisk kreative Sara, indehaver af Minimega. Der var dækket op med alskens glimrende lækkerier, lige noget for en krea-sucker som mig. Jeg havde Nora med mig, og hun var heldigvis yderst eksemplarisk hele workshoppen igennem. Strækviklen er fantastisk når man gerne vil have hænderne fri. Nora sover ihvertfald så snart hun er i den. Skønt!

Jeg prøvede lidt forskellige ting af, og nød bare at have tid og materialer en masse. Og dejligt selskab, i form af Louise og Mille. En helt igennem fantastisk aften. Kan det næsten blive andet med så meget glimmer?

———————————————————————————————————————–

I’ve been to a glitterworkshop recently, and had a great time. I love creating stuff, and a table full of glittery bits and pieces makes for a perfect evening. Especially in the company of good friends, and with a little sleeping baby in a sling.

Middag med venner / Dinner with friends

Jeg havde en skøn aften i selskab med dejlige veninder, lækker mad, sjov pakkeleg og masser af snak igår. Jeg lader billederne tale for sig selv, og mon ikke det er ret tydeligt at vi alle er bloggere? Alt skal dokumenteres, ha ha.

————————————————————————————————————————–

I had a lovely evening with great friends, good food, funny games and lots of talking last night. I’ll let the pictures speak for themselves, but it’s quite obvious we’re all bloggers, right? Everything is to be documented, ha ha.