Det staar lidt stille…

…på krea-fronten for tiden. Cupcakefabrikken er lige som der jeg slår mig løs i disse dage, og egentlig syntes jeg bare ikke, at jeg har særligt meget tid til krea. Der er små planer hver dag, og dagene flyver afsted. Men jeg får da lavet en lille smule.

Igår syede jeg denne frugtpose på bestilling, som blev afhentet idag. Håber modtagerne bliver glade, det var nemlig til en gave. Idag fik jeg lavet en gavepose i tapet, og samtidigt fik jeg taget billeder til en DIY. Den kommer snart, skal lige have redigeret billederne, og fundet ud af det med en pdf.

Jeg genfandt også en yndlingshalskæde idag, som jeg lavede for ca. 5 år siden. Det er perler af indfarvet jade i forskellige størrelser, som danner en lille klase. Jeg tænker på balloner, når jeg ser den. Da den var ny, var smykkedelene guldbelagt, men det er slidt helt væk med årene, så nu er den mere kobberfarvet. Jeg elsker den stadig!

Et par æsker mere.

Jeg blev lidt bidt af det der æske-mageri igår, så efter at have fundet endnu et par æsker i dagens pakkeræs, satte jeg mig igen til bords, med tapet, lim og lineal. Og her er resultatet:

 
Den lille æske har en fancy magnetlukning, som jeg lige ville vise frem. Jeg har den fra en butik jeg engang arbejdede i, og der indeholdt den en skindpung. Nu gemmer den på min lommeregner og en limstift.
Hvis du også vil lave æsker, men ikke er helt sikker på hvordan du skal gå til veje, så har jeg skrevet en lille guide i kommentar-feltet i dette indlæg.