Det begynder at ligne noget!

hjem-1 Collage hjem-2 Collage hjem-3 Collage

Vi går ind i den tredje weekend i vores nye hjem, og selvom vi har lang vej endnu begynder det så småt at ligne hjem. Jeg er så glad! Lejligheden er skøn, udsigten er fantastisk, børnene trives og jeg elsker at være tilbage i byen.

Billederne er fra min Instagram profil og viser smug kig af vores stue, køkken og soveværelse, og så er der billeder fra vores ture rundt i området. Det er stadig en kæmpe byggeplads her på Århus Ø, men der er alligevel mange smukke steder. -Og det bliver kun bedre med årene, især når havnebadet åbner og der kommer caféer m.m. herned. Jeg er vild med vores hood!

Siden vores virkelig hårde uge har både min mand og jeg været meget trætte om aftenen, så når ungerne er puttet kollapser vi for det meste på sofaen. Jeg håber at få energien op igen inden alt for længe, det kunne være dejligt. Ikke mindst fordi jeg gerne vil igang med at skrive lidt mere jævnligt herinde igen. Forleden var der en sød læser der spurgte om ikke jeg ville dele mine tanker omkring at være flyttet tilbage til byen igen med børn. Det er noget jeg har gjort mig mange tanker om, og jeg går og brygger på et indlæg om netop det. Forstad vs. byliv. Jeg vil rigtigt gerne have input hvis du har egne erfaringer du vil dele. Tak!

God weekend derude ♡

WE DID IT!

flytte CollageSidste uge var den hårdeste uge nogensinde, tror jeg. Nøj, hvor vi knoklede! Forrige weekend fik vi passet børnene så vi kunne pakke hele hjemmet ned. -Foruden de godt 40 flyttekasser der allerede var pakket og stillet på midlertidigt lager. I alt har vi købt og brugt 60 flyttekasser. Shit, det lyder jo helt vanvittigt! Men halvdelen af dem er altså de små juniorstørrelser, de er noget nemmere at slæbe på. Men stadig, 60 kasser plus det løse er jo tosset…

Nå, men forrige søndag flyttede vi så hjem til mine svigerforældre så vi kunne få gjort huset grundigt rent og gøre klar til at male. Alt var rykket ned på underetagen, så mandag og tirsdag (efter arbejde, vel at mærke) tog jeg ud i huset for at gøre rent. Min mor og min lillesøster hjalp heldigvis. Onsdag malede min mand og min far hele overetagen, torsdag fik vi nøglerne til den nye lejlighed og flyttede alt fra huset herned, og fredag brugte jeg hele dagen på at gøre det sidste rent i huset. Fredag var også dagen hvor min mand og jeg sov i lejligheden for første gang. I totalt kaos, men dog i vores egen seng. Så dejligt!

Lørdag og søndag brugte vi på at male hele underetagen og gøre haven/terrasserne præsentable sammen med min mor og stedfar. Der er så meget arbejde i at flytte fra et sted man skal istandsætte ved fraflytning, det er helt vildt! Heldigvis har vi fået stor hjælp fra vores familie, og det har været guld værd. -Og endnu mere heldigt er det, at det vi flytter ind i er helt nyt. Lørdag aften fik vi flyttet lidt møbler på plads og samlet møblerne på ungernes værelse, så det var nogenlunde klar til dem.

Altså var det først i søndags at vi reelt flyttede ind i det nye. Ungerne kom ud og så huset da vi var færdige og det var helt tomt. Det var godt for dem at se, især for Otto der har været meget optaget af hvilke ting der mon kom med til vores nye hjem. Nora var helt forvirret, hun løb rundt i hele huset og råbte “hvor er alle ting henne?”. Da hun opdagede at haven også var tom råbte hun “hvor er alle ting henne -UDENFOR?”. Det var altså lidt skægt.

En halv time senere låste vi os ind i den nye lejlighed sammen, og det var så tydeligt at mærke at de var glade for at genforenes med vores hjem. Genkendelsesglæden var stor, ikke kun over deres egne møbler og legetøj, men også over vores stuemøbler og seng. Otto udbryder jævnligt at det her hjem er meget bedre end vores gamle, og de virker begge to rigtigt glade og tilpasse efter lige at have landet igen. Det var også en hård uge for dem!

Vores udsigt er fabelagtig, og vi er så glade for endelig at være tilbage i byen. Det tager tid at komme på plads, men det er heldigvis helt okay. Jeg glæder mig til at dele billeder fra vores nye hjem med dig!

I dag er jeg desværre hjemme efter en nat med maveonde. Det er nok straffen for at have kørt på med 700 kilometer i timen i så mange dage…

Når livet tager en uventet, velkommen drejning

teater

 

I gårdagens indlæg om alt det nye der sker for vores familie nævnte jeg kort, at jeg har fået et job og lovede at fortælle mere her til aften. Jeg har glædet mig meget til at dele det her på bloggen, det er nemlig kæmpe stort for mig. Det er på mange måder et job jeg har drømt siden jeg var ganske ung.

Jeg er blevet ansat som rekvisitør på Aarhus Teater!!!Rekvisi-hva’for-noget spørger du måske? Det gør de fleste nemlig, medmindre de bare tror at jeg skal sy kostumer eller bygge kulisser. Men dem har jeg ikke meget at gøre med. Som rekvisitør skal jeg skaffe og/eller lave de rekvisitter der skal bruges i en forestilling. Det kan være alt fra en tidstypisk stol, en særlig lampe, køkkenservice, levende kanariefugle og 10 millioner balloner, til en kniv der kan lave blodsprøjt, en bog der vælter konfetti ud af og en kunstig frø der kan hoppe højt. Og alt derimellem. Jeg elsker det!

Dem der kender mig godt siger at det er et job der er som skabt til mig, og det vil jeg faktisk også selv vove at påstå. Eller, måske er det i virkeligheden mig der er skabt til jobbet. Jeg håber ihvertfald at jeg kan leve op til forventningerne, både dem fra mine nye kolleger og ledelsen, og dem jeg stiller til mig selv. Det her job skal jeg blive gammel sammen med, det kan jeg bare mærke. Jeg er SÅ glad!

De af jer der har fulgt med længe, husker måske at jeg har været igang med at tage en HF igennem længere tid. Enkeltfag inden og sideløbende med min tid med Cupcakefabrikken og efter endt barsel med Nora. Men jeg har aldrig rigtigt vidst hvad jeg skulle bruge den HF til, og det har til tider gjort det svært at holde motivationen. Jeg lukkede Cupcakefabrikken da jeg gik på barsel med Nora, og siden har jeg brugt meget tid på at tænke over hvad jeg så skulle. I vinters fik jeg en mindre identitetskrise som jeg faktisk har tumlet med frem til nu. Det er svært ikke at vide hvor man er på vej hen, især i en alder af 32 år. Hvorfor jeg ikke har en studenteruddannelse og hvad jeg har lavet før kan du læse om her.

Med fare for at lyde frygtelig alternativ, så har jeg sendt en masse “vibes” ud i verden siden jeg lukkede Cupcakefabrikken. Jeg håbede nemlig at det netværk jeg har fået igennem bloggen, eller bloggen selv, ville hjælpe mig til at finde ud af hvor jeg skulle hen. Eller endnu bedre, være vejen til det rigtige job. -Og nu lader det sgu’ til at være sket! Jeg havde ikke fået jobbet hvis ikke det var fordi, at jeg igennem bloggen havde mødt nogle af dem der tænkte på mig da jobbet blev ledigt. Jeg føler mig meget heldig!

 

Den første dag i resten af vores (nye) liv

strand3
Tænk at dette bliver en del af vores daglige omgivelser snart ♡

Imorgen er sommerferien slut og ungerne skal starte i deres nye institution inde i Århus. Otto glæder sig meget, hvorimod Nora selvfølgelig ikke helt ved hvad der skal ske. Men jeg er sikker på at hun tager det i stiv arm. Ja, og det gør Otto helt sikkert også. Vi er spændte og glæder os til at tage hul på det her nye kapitel i vores liv.

De flytter institution fordi at vi skal flytte tilbage til byen her fra Tranbjerg. Det har jeg tidligere skrevet om her, og nu er tiden endelig ved at nærme sig (hvorfor vi vil flytte fra Tranbjerg igen har jeg skrevet om her). Der er lige 1,5 måned endnu før vi får den nye lejlighed, men vi ville gerne at børnene startede her efter ferien for at undgå at det hele sker samtidigt for dem. Det er jo store sager at flytte både hjem og institution, især for små børn. Men det bliver godt, det kan jeg mærke. Åh, hvor vi glæder os til at flytte tilbage…

Faktisk er der endnu mere at glæde sig til, jeg har nemlig fået et job! Jeg skal ikke tilbage på skolebænken som jeg ellers havde regnet med, og jeg er så glad. Det er et job jeg har drømt om at få i mange år, så det er stort for mig. Jeg holder jer dog lige hen i spænding lidt endnu, og fortæller først mere i morgen aften. Sååå…more to come!

Shit, en rutsjebanetur…

De seneste mange uger har været rimelig intense, men især sidste uge og i dag har været helt vilde. En rutsjebanetur uden lige.

Sidste mandag var jeg til teoriprøve lige præcis 3 uger efter at jeg startede på køreskolen. -Og det var faktisk kun fordi at vi havde en forlænget weekend i Oslo lige inden (bare min mand og jeg på besøg hos min svoger og hans kæreste – dejlig tur) at jeg ikke kom til prøven blot 2 uger efter jeg startede. Sådan et lynforløb går stærkt (no shit!). Jeg bestod heldigvis med kun en enkelt fejl (man må have fem), så det var fantastisk.

Hvad der var knapt så fantastisk var, at jeg ikke havde sovet hele natten fordi vi kom hjem fra Oslo til en lille pige der kastede op. Og kastede op. Og kastede op. Åh ha, de sidste måneder har været en lang farce af syge børn, og vi er så udmattede herhjemme. I dag har de heldigvis været friske begge to, men jeg er så til gengæld bukket under med ondt i halsen og let feber. Det går heldigvis bedre her til aften, så håber jeg er hurtigt på den anden side.

Nå, tilbage til rutsjebaneturen: Mandag aften ringede min teorilærer og sagde at jeg kunne komme til køreprøve allerede onsdag pga. et afbud. Samme aften tjekker jeg vores side på aarhusbolig, fordi at vi ventede svar på om vi havde fået en lejlighed i Havnehusene. Vi havde fået tilbudt en 4-værelses som nummer 40 i køen, og da der kun er fjorten 4-værelses turde vi ikke håbe på noget. Det så desværre ud til at vi ikke havde fået en lejlighed, og jeg blev så trist over det. Dog var der noget der ikke rigtigt gav mening, så vi besluttede os for at slå koldt vand i blodet indtil vi kunne ringe derind tirsdag formiddag.

Tirsdag morgen tjekkede vi igen, og nu lå der en besked om at vi havde fået en lejlighed. Så vildt! Vi har fået en fantastisk 4-værelses fra midten af september, og vi glæder os så meget til at flytte tilbage til byen. Det bliver så godt!

Onsdag var jeg så afsted til køreprøven, som jeg heldigvis bestod i første hug. Vildt fed følelse at langt om længe have det stykke papir. -Eller plastik er det jo, men det kommer altså først om ca. 4 uger. Jeg har endelig fået kørt i vores egen bil, og jeg glædes virkelig over friheden i at jeg nu bare kan tage den og køre afsted. Det er virkelig godt for mig. Verdens bedste gave. (Tak Mor og Mikael )

Resten af ugen forløb med mere syg Nora, Otto blev ringet hjem fra børnehaven med feber fredag, lørdag var vi til fødselsdagsmarathon (begge børn heldigvis friske) og jeg begyndte at blive syg.

Og så fik vi så det helt store loop på rutsjebaneturen i dag, da en fra boligforeningen ringede og sagde at de havde fået et afbud på en anden af lejlighederne, så om vi var interesserede i den i stedet for den vi havde fået tilbudt?! Den har et andet layout og så er der indflytning allerede midt i maj. Vi skulle ringe tilbage indenfor kort tid, så pludseligt skulle vi tænke en masse ting hurtigt igennem. Det var svært, men vi endte med at holde fast i den vi i første omgang havde fået tilbudt. Også selvom det kunne være så fedt at flytte til maj og få hele sommeren med. Men vi tror og håber på at det var det rigtige valg for os, og at vi bliver glade for den beslutning når vi flytter til september. Vi glæder os.

Det blev en lang smøre, som måske ikke engang giver mening for andre end os selv, ha ha. Tak hvis du læste med så langt ♡

1 aar i Blogland. Tillykke til mig!

(pynt i pavillonen til Ottos navngivning i sommer)
Idag er det 1 år siden jeg begyndte at blogge. Jeg havde kun læst en enkelt blog eller to før, og var egentlig ret usikker på om det ville være noget for mig, og om jeg overhovedet havde noget at byde på. Men 2 veninder opfordrede mig til det, og da jeg alligevel gik hjemme pga. bækkenløsning i min graviditet, og derfor manglede noget at fylde dagene med, kastede jeg mig ud i det. Og det er nok en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget!
Blogland har taget mig med storm, og jeg er fuldstændig blæst bagover, af alt hvad dette bloggeri har ledt til. Nye gode venner og bekendte, inspiration i overflod, nye interesser, stærkt sammenhold, nye samlinger…ja, jeg kunne blive ved. Noget af det bedste, har dog helt sikkert været at få vækket min skaberlyst og glæde igen. Jeg mistede en stor del af den da jeg kæmpede som selvstændig, og pludselig skulle være kreativ for at få penge hjem. Men da jeg begyndte at blogge, og kunne lave ting for min egen skyld, genfandt jeg glæden og lykken i at være kreativ. Og så er det bare blomstret siden da, og min liste over ting jeg vil lave, er efterhånden frygtelig, dejlig lang.
At min blog på bare et år, skulle få så mange læsere og unikke besøg, og desuden havne på top 100 listen over de mest læste danske blogs, er så overvældende at jeg slet ikke kan beskrive det. Jeg er så glad for alle de skønne kommentarer og emails jeg får, og er hamrende stolt over at så mange har lyst til at følge med i mit lille univers. Det at blogge ville slet, slet ikke være det samme, hvis det ikke var for jeres besøg og feedback. Tusind, tusind tak!
Jeg vil meget gerne opfordre alle til at deltage i min udfordring, for jeg vil gerne vide meget mere om alle jer der læser med. Tak til de mange der allerede har deltaget, jeg kommer forbi jer med blogs inden længe, og takker ordentligt.
Og nu skal jeg da have kage, man har vel fødselsdag 🙂

Nytaarsforberedelser #2

Da Otto vågnede et par timer tidligere end han plejer, kunne jeg jo lige så godt bruge morgentimerne på at dække bordet til i aften. Farverne er holdt i hvidt og sølv, og jeg syntes det er blevet helt festligt. Jeg glæder mig til en aften i selskab med hende her, ham her og deres dejlige søn. Det er jo både deres og vores, første nytårsaften som forældre. Det bliver spændende, og jeg er en smule nervøs for hvordan ungerne vil tage alle bragene kl. 12.00. Forhåbentligt sover de igennem det hele.

Rigtig godt nytår, jeg ønsker alle en forrygende aften!