Loppeguld i rå mængder i Århus

kæmpevintagetøjmarkedDen næste tid er der virkelig mange gode loppemarkeder i Århus, og det starter allerede i morgen med KÆMPE VINTAGE TØJ MARKED som er et marked hvor man, ligesom i mange andre storbyer ude i verden, køber tøj til en fast kilopris. 1 kilo = 200 kr.

Jeg kiggede forbi havnen her til eftermiddag hvor min veninde Louise fra HELLO WEEKEND var i fuld gang med at hænge tøj fra årtierne 1960 frem til 1990 på bøjlerne, og jeg kan love at der var mange fine ting imellem. Det er helt klart et must at tage forbi hvis man er til vintage tøj!

Markedet afholdes denne fredag og lørdag (den 28 og 29 august), og du kan se nærmere info om åbningstider, entré, betalingsmidler osv. lige her.

bloggerlopperPå lørdag er der også et andet godt loppemarked i byen, nemlig endnu en omgang #bloggerlopper. Det er mig selv, Malene, Mille, Tenna, Ida og Ninna der sælger ud af alle gemmerne, og jeg tror der mange lækre sager at komme efter. Både ting til hjemmet, til børnene og til at tage på. Vi er så heldige at det er Balsalen helt centralt i Århus C der danner rammerne om vores lille loppemarked, og jeg håber at du har tid og lyst til at kigge forbi og gøre en god handel. -Og husk nu endelig lige at sige til hvis du kigger forbi og hilser på, jeg bliver så glad når jeg møder en læser i den virkelige verden.

#bloggerlopper er lørdag den 29 august fra kl. 10.00 til 16.00 hos Balsalen, Frederiksgade 12, Gården. Husk cool cash eller mobile pay!

retroguld_greenticket_sept

Hende den seje Louise fra HELLO WEEKEND står også bag RETROGULD, et marked der blev holdt for første gang på Godsbanen tidligere på året og som var en bragende succes. Det var et fantastisk marked, jeg kunne have købt det hele! De gentager heldigvis succesen med hele to markeder i løbet af efterår og vinter.

Søndag den 13 september er der RETROGULD og søndag den 15 november er der RETROGULD KITSCHMAS. Se mere info lige her.

Små lopper

Et andet spændende tiltag i Århus er Små Lopper Med Nye Venner der er et loppemarked med fokus på børneværelsets indretning. Det er et marked blandet med lækkert design og fede brugte ting. Jeg ved at fx Lisbeth og Heidi skal være med og sælge egne kreationer, og de er blandt de dygtigste jeg kender til det der med fine ting til børn, så det kan kun blive et godt marked.

Det er lørdag den 20 september og du kan finde mere info om det hele lige her.

 

På loppetur / A fleamarket trip

I formiddags blev jeg (og min mannequin Penelope, som nu har skiftet ejerskab) hentet af Mille, og så kørte vi en tur ud til Brugtvareterminalen i Viby. Det er et skægt sted, fyldt med alt muligt. Både brugeligt og virkelig ubrugeligt! Jeg beherskede mig, for vi sparer her op til flytningen, men jeg fik lidt med hjem. Sagerne på sidste billede kunne jeg ikke stå for, og samlet løb det op i 31 kr. Klovnen er sådan en balance-dims, og den virker meget gammel. Den er ret fin, syntes jeg. Bøgerne har de fineste blomsterillustrationer i farver, og da vi får terrasse i det nye hus, er der store planer om krukker og små bede. Tallerkenen man kan se et udsnit af på det andet sidste billede, er samme stel som jeg arvede efter min mormor for en del år siden. Et komplet, kæmpe stel som bare har stået i kælderen. Men her op til flytningen har vi besluttet os for at tage det i brug til hverdag i det nye hjem. Jeg glæder mig! For selvom guldkanten med tiden vil forsvinde i opvaskeren, så vil jeg langt hellere få det brugt og glædes over det dagligt, end jeg vil at det bare skal stå i kasser pakket langt væk. Efterfølgende bød Mille på frokost på Café Glad. Det var nogle hyggelige timer, tak Mille!

———————————————————————————————————————–

Today I got picked up by a friend, a fellow blogger, and drove to a permanent fleamarket. There were loads of stuff; some cool, some useless. A lot quite expensive. I ended up bying the things in the last picture. The flowerbooks are pretty, and will be usefull when we move to our new home. The balancing clown is old and fun.

Berlin, jeg elsker dine markeder!

Søndag er loppemarkedernes dag her i Berlin, og planen var at vi skulle rundt på nogle stykker. Jeg opdagede markedet på Arkona Platz i Prenzlauer Berg sidste sommer, og der ville jeg forbi som det første. Det er et rigtig godt marked, med både rigtige kræmmere og privatpersoner der sælger ud, og så et par enkelte kunsthåndværkere med fx grafik eller lædervarer. Desværre begyndte det at regne kort efter vores ankomst, og så blev mange borde, boder og varer dækket til med plast. Øv! Jeg fandt som det første en smuk, smuk vase fra 60’erne, som lige så godt kunne være lavet idag. Den minder mig faktisk lidt om Thora Finnsdottirs design. Derudover fandt jeg en ny pung, i det lækreste bløde skind. Den er håndlavet i Kreuzberg af mærket papoutsi, og noget så fin. På markedet i Mauer Park købte vi en fed gammel playmobil-helikopter til Otto, men fordi det regnede så meget, gav vi hurtigt op og drog hjemad. Men her hvad dagen indbragte:

Den lille dåse og de små ludobrikker er fra et andet marked, som vi lettere tilfældigt opdagede senere på dagen, men mere om dette i et andet indlæg….

Dagens loppefund

Vi vågnede meget sent herhjemme (en sjælden luksus, man kan unde sig når barnet passes), så først ved middagstid kom jeg ned på Ingerslev. I strålende solskin slentrede jeg igennem boderne, og jeg fandt nogle gode fund. Kagedåsen i den smukkeste pastelblå farve, med facetteret låg elsker jeg allerede. Den er i plast, og nok fra ’60 eller ’70erne. Der var også en mand med en imponerende samling af gamle kobberbogstaver og trykkeribogstaver. Jeg købte “OTTO” til hans lille samling af gamle O’er for 10 kr. pr bogstav. Den lille kande er tysk, og har et par småfejl, men til 10 kr. kunne jeg ikke lade den stå. Jeg har en særlig svaghed for fajance/stengods/keramik fra ’50 og ’60erne, med de lidt naive illustrationer i fine farver. Særligt svenske Rörstrand har nogle fine serier, og stegefadet med fisk fra serien “Petri” var et fund til 40 kr. Håber også weekenden har budt på gode loppefund for andre derude?!

Dagens lopper

Idag var det endelig tid til årets første loppemarked på Ingerslevs Boulevard. Der var, som altid, alt mellem himmel og jord. En masse ragelse og en smule guld. Noget alt for dyrt, og noget overkommeligt. Jeg fandt fire ting. De tre ting på sidste billede, og en kagedåse i tre etager, som ligger i blød for at blive ordentligt ren. Fine sager, til helt okay priser. Jeg er særligt glad for sukkerskålen fra Sonja, som jeg jo samler på. Den var et fund!

Norsk keramik og en flue

Til den seneste tapasaften, fik jeg dette fantastiske fad i værtindegave, af den dejlige Louise. Jeg er vild med det! Det er norsk, og jeg er ret sikker på det er fra 60’erne. Jeg har nogle tallerkener i samme stil (dog ikke samme serie), som jeg også knus-elsker. Stregen og farverne fra den tid, er bare lige mig.

Den lille flue er en broche, som jeg netop har genfundet i mine gemmer. Det er et loppefund, som er maaaange år gammelt, og den er virkelig fin og detaljeret. Tror den skal i brug igen.

Genbrugsfund, Kiropraktor og en Engel

På min vej til kiropraktoren idag, kom jeg forbi en Kirkens Korshær, hvor jeg fandt et kæmpe stykke fint stof til sølle 20 kr. Jeg tænker jeg vil lave det til en dug, og at den kan være både forårs-agtig og julet, afhængig af årstid og borddækning.

Og så får I lige hele vores uge at se, fordi jeg vil vise den smukke engel jeg vandt hos Karina i december. Hun hænger på søndagen for at minde mig om, at der skal være en hviledag i løbet af ugen. Ikke på kristen vis, og ikke nødvendigvis på en søndag, men en dag hvor vi bare “er” i løbet af ugen. Jeg er så glad for den engel, hun er virkelig et lille kunstværk.

Nå, men idag var så dagen, hvor jeg skulle til kiropraktor, på anbefaling af min fysioterapeut. Jeg fik taget røntgenbilleder, fortalt om mine smerter og gener, blev undersøgt, fik en masse information, og tilsidst et par knæk. Jeg skal afsted 2 gange om ugen de næste 2-3 uger, og så må vi se hvordan det ser ud. Der er åbenbart forskellige ting der årsager smerterne, men det største problem er at jeg har gået med det for længe, uden at få det behandlet. Jeg må indrømme jeg ikke helt husker alt det han sagde, for der var så meget. Men det var mærkeligt at se mine egne knogler. Min rygrad er lidt skæv, jeg har et kraftigt svaj, mit bækken hælder lidt til den ene side, og den nederste “støddæmper” i min rygrad er lidt flad. På fredag skal jeg knækkes mere end idag, og jeg er spændt på om det har en effekt. Lige nu har jeg bare ondt, ondt, ondt. Jeg håber virkelig han kan få bugt med det. Og helst for altid.

Smukke gamle spil

I sommers fandt jeg disse fine puslespil på Ingerslevs loppemarked, og nu er de kommet i rammer. Jeg ved endnu ikke hvor de skal hænge, men syntes det var synd de bare lå der i kassen. Er det ikke nogle fantastiske motiver?

Otto fik disse fine pusleklodser i pakkekalender fra sin Bedstemor til jul. Han forstår dem ikke helt endnu, men moren her er meget begejstret for dem. Jeg syntes det er vildt, at alle hjælpe-billederne stadig er intakte!

Et andet fund min mor har begået, er dette helt fantastiske puslespil med Hans & Grethe som tema. Jeg har aldrig set noget lignende! Det er ret svært at samle, så der går nogle år før Otto får lov at pille ved det. Egentlig ville jeg helst have det fremme på én eller anden måde, men jeg kan ikke lige greje hvordan. Nogle forslag?

Jeg tror samtlige spil er fra 50-60’erne, og er vild med tanken om at der ikke er produceret større mængder, og at det har været fint legetøj som man skulle passe på. Jeg vil vogte dem alle resten af mine dage!

Kastanjealle

Ja, det burde vores gade egentlig hedde. Der er store smukke kastanjetræer hele vejen op og ned ad gaden, og nu er træet foran vores dør endelig begyndt at kaste kastanjerne af sig. Så er det efterår! Det er nok den smukkeste brune farve. Efter en lækker chokolade.

Skålen på billedet har jeg haft i mange år. Den er et gammel loppefund, og jeg er faktisk usikker på om det rent faktisk ér en Krenit-skål. Udførelsen ligner fundstændigt Krenits originale skåle, men der er ikke et stempel i bunden. Nogen der ved noget?