Jeg blev lidt bidt af det der æske-mageri igår, så efter at have fundet endnu et par æsker i dagens pakkeræs, satte jeg mig igen til bords, med tapet, lim og lineal. Og her er resultatet:
Kategori: Kreativ
Projekt Æske.
Projekt Patchwork er færdigt, og smukt møbel til baby reserveret.
Så blev babytæppet færdigt, og jeg er blevet rigtigt glad for det. Er vild med farveskiftene, især fordi firkanterne er så små. Bagsiden er et kraftigt, men lækkert blødt bomuldsstof, i pastelblå med små hvide blomster. Og barnevognen det primært skal bruges i, er en Silvercross Kensington Snowdrop. Jeg glæder mig helt vildt, til at komme ud og trille med den!
Projekt Patchwork
Her til aften fik jeg lyst til, at begynde og sy alle de mange lapper sammen. Så ind og finde symaskinen frem…Og så mangler ledningen. Argh! Jeg er jo begyndt at pakke, og har helt sikkert tænkt det var et smart sted at lægge den, da jeg pakkede den væk. Men kunne jeg komme i tanke om, hvor det smarte sted var? Næ nej! Jeg har rodet i flyttekasser, samtidigt med jeg blev mere og mere SUR. Hader simpelthen når jeg ikke kan finde tingene. Til sidst fandt jeg en ledning fra en kasseret ghettoblaster istedet, og den virkede heldigvis. Gad vide hvor den sk*** ledning har gemt sig?
Nå, men jeg fik da syet lidt, og sådan ser det ud indtil videre:
Kan I ane hvad jeg endte med, i den store udfordring, at lægge tæppet op i et fint mønster? Jeg prøvede ret mange muligheder, men fordi lapperne er så små (8*8 cm. når de er syede sammen) blev det simpelthen for rodet, at ligge det helt tilfældigt. Så jeg har farvenuanceret. Og det bliver rigtigt fint, tror jeg! Måske bliver det færdigt imorgen, hvis jeg kan holde ud at sidde ved maskinen. Min bækkenløsning er lidt led ved mig i disse dage, så jeg kan ikke så meget…