Fotospam fra Finders Keepers Århus

Jeg tilbragte nogle dejlige, inspirerende og hyggelige timer i Godsbanens Rå Hal i dag. Der var Finders Keepers marked, og jeg har glædet mig længe. Kl. 10.30 stillede Lisbeth, Baby Nora og jeg os i kø, og kl. 11.00 blev vi lukket ind i den smukke hal (og fik en goodiebag. Yay!). Heldigvis var der ikke nær så mange mennesker i dag, som jeg kunne se på de forskellige sociale medier at der var i går. Vi havde fin plads og ro til at nærstudere alle boderne, inden det begyndte at blive lidt trangt. Og hold nu op der var meget fint!

Jeg vil ikke komme ind på hvem alle dem der har ting her på billederne er, men hvis ikke jeg havde semi-købestop, så havde jeg handlet fra virkelig, virkelig mange stande. Fede, lækre, særlige ting. Heldigvis har de fleste webshops og sådan, så jeg kan finde tingene når der er penge på kontoen igen. Eller måske til en give away eller tre på bloggen. Måske er vi heldige? Jeg vil ihvertfald arbejde for det!

Da Lisbeth smuttede hjem til mand og børn, spiste jeg frokost sammen med Mette, og senere drak jeg kaffe sammen med Anne. Det har virkelig været en dejlig dag, og Finders Keepers levede op til alle mine forventninger. Jeg håber de er kommet til byen for at blive, og glæder mig allerede til næste gang. Jeg er helt høj oven på alt det smukke jeg har set i dag. Tak!

Skydebanegade 4 -Affär

Jeg besøgte jo youandyou da jeg var i København, og i samme lokaler ligger retrobutikken affär. Super flot butik, som er meget indbydende. Der er lyst, rent og overskueligt, men man har stadig oplevelsen af at man kan gå lidt på opdagelse for at finde fine ting. Super flot butik! -Og så var det også lidt nostalgisk for mig at kigge rundt på varerne, hvoraf størstedelen er af svensk oprindelse. Jeg har jo en fortid som svensker, så jeg kunne kende en hel del ting. Hyggeligt!

“Forkählet” af Pomp De Lux

Jeg var i fine omgivelser på Kählers Villa igår. Sammen med en flok bloggere var jeg inviteret til at kigge nærmere på Pomp De Lux’s efterår/vinter-kollektion, og vi blev virkelig forkählet. Lækre, søde sager til kaffen, en grundig gennemgang af kollektionen for både piger og drenge, samt muligheden for at bladre igennem tøjet i ro og mag.

Det er en gennemtænkt kollektion hvor det hele kan matches på kryds og tværs, så med ganske få styles kan man faktisk sammensætte ret mange outfits. Det er et koncept jeg virkelig godt kan lide, og som jeg burde blive bedre til at mestre både til børnene og mig selv. Jeg syntes farverne er rigtigt fine, og selvom kollektionen til piger i sin helhed er liiige tøset nok til min smag, så er der mange styles jeg sagtens kan se Nora i når hun bliver lidt større. Kollektionen til drenge syntes jeg er vildt fin, og der var mange ting jeg gerne ville klæde Otto i. Jeg endte da også med at bestille en hel del til ham, og en lille smule til Nora. Fx de her fede bukser til Otto og den her søde buksedragt til Nora. Glæder mig til pakkeposten kommer med det hele.

Tusind tak til Pomp De Lux for invitationen, tak til Kähler for fine rammer, og tak til de øvrige blogdamer for godt selskab!

My Prints

Jeg fik en mail fra en pige der hedder Sara for nyligt. Hun har startet webshoppen MYPRINTS hvor man kan købe fine prints fra små “ukendte” grafikere og kunstnere, og ville gerne fortælle mig om siden og konceptet. Alle prints laves i max 100 eksemplarer, og er kun at finde på shoppen i et år. Den idé kan jeg ret godt lide. -Og at man kan bestille både med og uden ramme. Jeg er elendig til at få købt rammer, så jeg har op til flere fine prints liggende der bare venter på at komme op og hænge.

Det fine ABC-print kom som en gave fra Sara i dag, og når det allerede er indrammet kommer det hurtigt til at finde sin plads. Jeg syntes det er så fint, og tror det vil være et hit hos Otto der går ret meget op i både tal og bogstaver for tiden. Jeg glæder mig til han kommer hjem fra børnehaven, så han kan se det. E for Eskild, T for Tobias, J for Jeppe, E for Ella, S for Sejr og W for William. Det er Otto’s venner.

Hvis nu du selv laver prints, og godt kunne tænke dig at sælge dem igennem MYPRINTS så prøv at læse med her. Sara leder nemlig hele tiden efter kunstnere. Jeg har kigget rundt på shoppen, og syntes der er flere fine prints at komme efter. Fx de fire her:

Skydebanegade 4 -youandyou

Da jeg var i København i sidste uge, måtte jeg naturligvis forbi youandyou i Skydebanegade 4. Jeg er jo blevet am(me)bassadør for mærket, så det var et must at få set butikken i levende live. De deler butikslokaler med affär, som sælger fine, brugte ting og sager. Det kan umiddelbart lyde lidt fjollet at et tøjmærke der laver meget klassisk, stylet og fint tøj med ammemulighed, skulle passe sammen med loppesager. Men jeg syntes virkelig det spiller! De har indrettet butikken så fint med hver deres afdeling, og selvom det er vidt forskellige ting der sælges, så er der en gennemgående stil og en virkelig rar atmosfære i butikken.

Youandyou holder til i det bagerste lokale, og der er indrettet meget stilrent, men hyggeligt. Man får en klar fornemmelse af kvalitet! Der er selvfølgelig også en behagelig stol hvor man kan sidde og amme, hvis man har brug for det. Men husk nu at tøjet er til alle kvinder, der er blot tænkt på at man skal kunne komme til brysterne. Dvs. knapper og lynlåse i det hele. Genialt!

Jeg faldt pladask for den smukke, karrygule kjole. Den kom med hjem sammen med den højhalsede sorte man lige kan ane på billedet af den gule kjole på en gine. Nu skal jeg så bare beslutte hvilken af dem jeg skal beholde, og det er ikke helt nemt. De er nemlig begge to super fine! Den sorte er vildt behagelig at have på, og den gule er bare så smuk i farven. Decisions, decisions….

Ps: Jeg fik også taget nogle gode billeder i affärs del af butikken. De kommer på bloggen en anden dag!

Søndags-Pomp!

Til Otto’s navngivning fik han en helt vildt lækker og pæn mørkeblå anorak af min kusine. Han boede nærmest i den hans første vinter, og både min mand og jeg syntes han var noget af det kæreste i den. Den var så fin! Det var en Pomp De Lux sag som min kusine havde scoret på et lagersalg. Sådan kan man være heldig nogen gange.

Jeg føler mig også lidt heldig, for på søndag er jeg inviteret til et blogger-event hvor Pomp De Lux præsenterer deres seneste kollektion, forkæler os i Kählers Villa og lader os pille lidt ved alt tøjet. Og shoppe, selvfølgelig. Jeg har allerede været forbi webshoppen og fundet nogle favoritter til både Otto og Nora. Jeg er vild med farverne, og at det hele kan mixes og matches på kryds og tværs. Nora er stadig ikke helt stor nok til deres mindste størrelse (80) men hun er godt på vej. Måske julens outfit skal planlægges til både storebror og lillesøster? Det er da lidt sødt hvis de passer sammen, de kære små.

Den flotteste pusletaske nogensinde / The prettiest nursingbag ever

Der begynder så småt at gå baby i den herhjemme, på trods af flyttekaoset, og med 2,5 måned til termin er det nok også lidt på tide. Vi har jo allerede meget fra da Otto var baby, så de helt store anskaffelser skal vi ikke ud i denne gang. Men en ny pusletaske var et must, for den vi købte dengang var aldrig rigtigt praktisk.

Da Mejse flashede sin julegave på et besøg, faldt jeg pladask for den taske hun havde fået til foremålet. Men jeg syntes ikke det er så praktisk at tasken ikke kan hænge på styret, så modellen hun fik ville jeg ikke ud i. Men farver og mønster; åh så fint! Så da jeg fandt modellen her fra samme mærke, var jeg solgt. Pusletasken er fra Littlephant og jeg fandt den hos babyshop.dk. Den ankom forleden, efter en lille tur på afveje i det svenske, og jeg er så glad for den.

Den er stor! Så stor at der foruden alt det til baby, også kan være en bærbar computer og ting til mor i den. Og det er altså smart. Der er kræset for detaljerne, fx er der en fin lille nøglering man kan klipse på nøglebundtet, så man ikke skal stå og rode i evigheder efter nøglerne. Der er flere rum, et løst pusleunderlag og to flaskeholdere. Og så er der sådan nogle ekstra remme til skulderremmen, som man kan knappe fast på barnevognsstyret. Helt genialt, og jeg glæder mig til at få den i brug på den elskede Silvercross barnevogn.

———————————————————————————————————————–

I’ve found the most wonderful nursingbag from Littlephant, and I can’t wait to get to use it. It’s practical and pretty. Win win!

På loppetur / A fleamarket trip

I formiddags blev jeg (og min mannequin Penelope, som nu har skiftet ejerskab) hentet af Mille, og så kørte vi en tur ud til Brugtvareterminalen i Viby. Det er et skægt sted, fyldt med alt muligt. Både brugeligt og virkelig ubrugeligt! Jeg beherskede mig, for vi sparer her op til flytningen, men jeg fik lidt med hjem. Sagerne på sidste billede kunne jeg ikke stå for, og samlet løb det op i 31 kr. Klovnen er sådan en balance-dims, og den virker meget gammel. Den er ret fin, syntes jeg. Bøgerne har de fineste blomsterillustrationer i farver, og da vi får terrasse i det nye hus, er der store planer om krukker og små bede. Tallerkenen man kan se et udsnit af på det andet sidste billede, er samme stel som jeg arvede efter min mormor for en del år siden. Et komplet, kæmpe stel som bare har stået i kælderen. Men her op til flytningen har vi besluttet os for at tage det i brug til hverdag i det nye hjem. Jeg glæder mig! For selvom guldkanten med tiden vil forsvinde i opvaskeren, så vil jeg langt hellere få det brugt og glædes over det dagligt, end jeg vil at det bare skal stå i kasser pakket langt væk. Efterfølgende bød Mille på frokost på Café Glad. Det var nogle hyggelige timer, tak Mille!

———————————————————————————————————————–

Today I got picked up by a friend, a fellow blogger, and drove to a permanent fleamarket. There were loads of stuff; some cool, some useless. A lot quite expensive. I ended up bying the things in the last picture. The flowerbooks are pretty, and will be usefull when we move to our new home. The balancing clown is old and fun.

Fund på Arkitektskolens julemarked / Findings at the School of Architectures Christmas market

I lørdags nåede jeg et smut forbi Arkitektskolens julemarked. Kl. 11.00 stod Lisbeth og jeg klar, og det gjorde rigtigt mange andre også. Vi nåede en enkelt tur rundt mens man stadig kunne danne sig et nogenlunde overblik over de mange stande og deres indhold, men på tur nummer to var der kommet endnu flere mennesker til og det var svært at nå frem til standende og kigge nærmere på deres sager. I år blev det afholdt i en anden sal end sidste og forrige år, og jeg syntes desværre ikke det var idéelt. Der blev simpelthen for trangt, og alt for meget kø-dannelse. Og så syntes jeg også det har været hyggeligt at det var delt op i flere sale tidligere, i stedet for én stor sal. Jeg fik desværre ikke taget billeder i år.

Tingene der blev solgt var som altid meget blandet, og der var meget fint imellem. Desværre betød folkemængden at man hurtigt fik lidt panik og skyndte sig videre, selvom tingene var meget fine. Men fire forskellige køb kom da med hjem, og jeg er meget glad for det hele.

#1: Halskæde i en træsort jeg ikke kan huske navnet på. Amerikansk something…Designet af Lea Marie Franck, som jeg desværre ikke har kunnet finde nærmere info på.
#2: Lysestage i formstøbt beton, som endnu ikke er helt tørt på billedet. Den er blevet mere hvid og ensartet i farven siden. Ved desværre ikke hvem designeren er.
#3: Print med tallene 0-9 i fonten Helvetica Neue. Designet af Christine Hauge Ringsmose. Der var et link til en hjemmeside, men den er tilsyneladende ikke oppe og køre endnu.
#4: Limited Edition Print (mit er nr. 3 af 30) af Kirsty Badenoch og Peter Bullough. Desværre også uden hjemmeside.
———————————————————————————————————————–
Saturday I went to a Christmas market at the School of Architecture with a friend, and although there were way to many visitors to get a good look around the different stalls, I bought some beautiful things:

# 1: Necklace in a woodsort I can’t remember the name of. American something … Designed by Lea Marie Franck, which unfortunately I have not been able to find detailed info on.
# 2: Candlestick in cast concrete, which is not completely dry in the photo. It’s whiter and more even in colour now. Unfortunately I do not know who the designer is.
# 3: Print of the numbers 0-9 in the font Helvetica Neue. Designed by Christine Hauge Ringsmose. There was a link to a website, but apparently it is not up and running yet.
# 4: Limited Edition Print (mine is # 3 of 30) by Kirsty Badenoch and Peter Bullough. Unfortunately without website.

Snapshots fra Roskilde Julemarked

Vi har været afsted på julemarked nogle timer, og der var mange fine sager at kigge på og søde mennesker at sige hej til. Men for hulen, hvor var der koldt! Jeg har købt nogle fine sager (mest til mig selv. Host…) og her er lidt stemningsbilleder fra markedet. Der er åbent fra 10-17 både idag og imorgen, og selvom det koster 25 kr. at komme ind kan det det godt betale sig at kigge forbi.

Jeg får ikke lige lagt links til alle billederne her, både fordi jeg ikke har referencer til det hele, men også fordi vi stadig er på besøg hos min moster og der er frokost lige om lidt. Vi hygger os. God 1. december til alle!