Scener fra et flytterod #2

Siden jeg startede bloggen for en måneds tid siden, har jeg villet vise en masse lækre indretningsdetaljer, flotte ting og smarte løsninger frem fra vores hjem. Jeg elsker nemlig selv de blogs, der viser fine detaljer fra ejerens hjem, og giver inspiration på den front. Men hjemmet har jo bare været et stort flytterod den seneste tid, og selvom vi flytter på lørdag (endelig!) går der nok et par uger, før det nye hjem er blogger-venligt…

Men idag har jeg bl.a. pakket køkkenskabe ned, og så kunne jeg jo godt lige vise nogle af mine yndlingsting frem. Det gjorde hele pakke-processen meget sjovere! Aner man en rød tråd? Ja, det hele er loppefund 😉

 
1: Vattæppe i lækre farver, fra tiden jeg boede i Sverige. 
2: Snapseglas fra 70’erne. 3: Sukkerskål og mini-vase.
   
 1: Kaffestel købt på marked i Budapest. 
2: Kaffestel med hjerter. (Finder du noget i den serie, sender du det lige til mig, ikke?) 
3: Krydderikrukker fra Kronjyden Randers. (Igen, finder du nogle, ved du hvor de skal hen, ha ha)

Håber I har nydt det flotte vejr idag. Aner man endelig forårets komme, trods alt? Det håber jeg!