Am(me)bassadør

Kan I huske mit indlæg om tøjkrise når tøjet pludseligt skal være ammevenligt? Én ting er at kroppen slet ikke ligner sig selv de første mange måneder (man siger 9 måneder som gravid – mindst 9 måneder før man er tilbage i en krop der bare minder om før…Great!), men at man så også skal tænke funktionalitet (læs: boob-access) ind i sin nye garderobe var der altså ingen der havde fortalt mig. Ej heller at man kampsveder i alt andet end bomuld og silke…

Men her kommer danske youandyou på banen, og jeg har æren af at være blevet ambassadør for mærket. Lækre snit, lækre materialer, lækre farver og smarte løsninger der gør det nemt at amme uden at krænge det hele op, ned eller af. -Og faktisk vil jeg mene at designet passer til alle kvinder, ikke kun nybagte, ammende mødre. -Og at det fortsat kan bruges når ammeperioden er ovre. Win-win!

På billedet viser jeg nogle af mine yndlingsstyles fra mærket. Jeg er jo en kjolepige (som faktisk kun ejer to par bukser; begge træningsbukser) så det er dem jeg falder pladask for. Men youandyou laver meget mere, blandt andet nogle ret geniale undertrøjer med indbygget støtte, og en løsning der gør at man kan amme virkelig, virkelig diskret.

Youandyou har, foruden deres webshop, en butik på Skydebanegade 4 i København samt et showroom/butik i Charlottenlund. Derudover sælges udvalgte styles også i Designstore i Fields. Se åbningstider og adresser her.

Psst! I Charlottenlund er der 20% rabat på alt for at fejre åbningen af showroomet. Bare et lille tip.

Velkommen til verden, Lillesøster / Welcome to the world, Babysister

I mandags, d. 29 april, kom hun endelig. Vores helt fantastiske lille pige, Otto’s skønne lillesøster. Jeg var ellers ved at tro, at jeg ville ende som den første kvinde i verden der bare beholdt babyen i maven, for efter en slem omgang influenza viste kroppen absolut ingen tegn på snarlig fødsel. Men dagen inden igangsættelse, da jeg var 41+4 uger henne, gik det pludseligt stærkt. Fra vi tog ud på Skejby, hvor jeg først blev sendt ud på en gåtur men kom tilbage allerede en halv time senere for at komme på en fødestue, til lillesøster blev født kl. 18.46, gik der lige omkring 3,5 time. Det gik stærkt, men jeg havde en god oplevelse. Jeg tog det hele i eget tempo og ud fra mine behov, og havde heldigvis en jordemoder der var god til at lade mig styre det selv. Og en mand der var en fantastisk støtte. Igen. Det kom lidt bag på mig at vi allerede var så langt i forløbet, da jordemoderen bad min mand hive i snoren for at få en anden ind til at hjælpe med babyen. Ud kom hun, og hun er så fin. Hun har mange fællestræk med sin storebror, men i en mere forfinet version.

Nu nyder vi hende herhjemme, og Otto tager det indtil videre rigtigt pænt. Han syntes hun er sød, og inkluderer hende meget. Fx spørger han om hun vil have rundstykker med os andre, eller om hun vil se fjernsyn sammen med ham. Det er sødt. Min mand er desværre ikke hjemme med os, fordi der er et eksamensprojekt igang på hans uddannelse. Men han tager Otto med i børnehave om morgenen og henter ham igen midt på eftermiddagen, så det kører indtil videre fint. Og når skolernes sommerferie starter får vi nogle gode måneder sammen. Lillesøster er så småt begyndt at have en god spiserytme, og har sovet med 3-4 timers mellemrum de sidste par nætter. Dejligt, jeg håber det fortsætter sådan. Hun er indtil videre ganske mild, men kan godt sige fra når hun er utilfreds. Men så er hun heldigvis nem at trøste.

Hvad hun skal hedde? Det ved vi ikke endnu, for det navn vi har haft siden vi ventede Otto passer ikke rigtigt på hende. Så nu er vi lidt på bar bund….

————————————————————————————————————————–

She’s finally here! Our babygirl, Otto’s babysister, was born on monday april 29th. She’s absolutely perfect, and we’re enjoying the baby-bubble. Otto is very proud, and so far he’s been nothing but kind to her. We don’t have a name for her yet, since the name we’ve had in mind since expecting Otto doesn’t really fit her…

Status quo

Beklager de seneste dage hvor det ikke har været muligt at klikke ind på bloggen. Har haft nogle tekniske problemer med min domæneudbyder, men nu er det fikset. Beklager også stilstanden herinde, men jeg går bare rundt og venter…

For ja, som collaget viser er jeg stadig med babydunk. I dag er jeg 41+3, så 10 dage over termin. Den havde vi så slet ikke set komme, og det har været (er!) en mærkelig ventetid. Vi var forbi Skejby til undersøgelse i dag, som er rutine på dette tidspunkt. Her skal de blot sikre sig at alt er godt med baby, og at der kan gå et par dage mere før de skal indgribe. Lillesøster har det strålende derinde, faktisk nok lidt for godt. Det må jo være derfor hun ikke har planer om at komme ud… Jeg bad jordemoderen om at lave en hindeløsning på mig, med håbet om at det vil sætte lidt gang i tingene. Det er nu 4 timer siden, og der er ikke tegn på noget som helst endnu. Ikke engang en plukve, som jeg ellers har døjet så meget med. Lille, stædige møgunge! Nå, men hvis ikke der er sket noget inden tirsdag morgen, skal vi ringe og få en tid til igangsættelse samme dag. Så nu ved vi da at hun burde være her senest onsdag. Heldigvis er det forhåbentligt nok at vandet skal tages, jeg kan højst sandsynligt slippe for stikpiller, ve-drop og andet ve-stimulerende.

Det har ellers været en hård uge, som jer der følger mig på instagram ved. Otto vågnede tirsdag nat med falsk strubehoste, helt ud af det blå. Vi har prøvet det flere gange, og kunne ret hurtigt se at det var nødvendigt med en tur på Skejby. Afsted med os, og han fik en adrenalinmaske med det samme som hjalp. Kortvarigt, for først på aftenen var vi afsted igen. Og igen-igen sidst på aftenen, hvor vi blev indlagte med ham, og han fik noget mere medicin end adrenalinmaskerne. Han var så sej, vores lille dreng, og klarede det hele så flot. Heldigvis hjalp medicinen, og torsdag formiddag kunne vi køre hjem igen. Så har han haft høj feber indtil i morges, hvor han endelig var feberfri og frisk igen. I de dage har vi været meget glade for at lillesøster lader vente på sig, men nu er vi så klar. Kom nu ud, lille baby!

————————————————————————————————————————-

Still no baby, and I’m 41+3 today. She’s a little stubborn thing, but she’s doing well in there. We went to a check-up today, and everything is good. But if she’s not out by tuesday, the doctors will help her on her way. Probably (hopefully!) just by taking the water, and let the labour begin after that. But I still have hopes that she’ll start it herself before that. Fingers crossed!

39+0, status

Insta-snapshots fra sygesengen den forgangne uge

Der har været temmelig stille her på bloggen hele ugen. Og en stor del af sidste uge også, faktisk. Min kæreste lå syg med influenza i hele sidste uge, og efter et veloverstået besøg hos jordemoderen i mandags, var det så mig der måtte bukke under. Der har jeg ligget lige siden. Først panikkede jeg over at jeg kunne gå i fødsel imens jeg var influenza-ramt, men de kloge siger at kroppen selv mærker efter om den er klar, og det tror jeg på! Ihvertfald har samtlige symptomer på snarlig fødsel slet ikke vist sig mens jeg har været dårlig og feberramt, og jeg har jo ellers døjet meget med plukveer m.m.

I dag er jeg så 39+0, hvilket vil sige seks dage til termin. Jeg er glad for at have nået så langt, efter flere gange at have troet det var lige oppe over. Otto blev født 7 dage før termin, så nu må vi se hvornår hun melder sin ankomst, hende den lille (okay, pænt store….Vurderet til ca. 3500 g. i mandags) lillesøster. I dag er også dagen hvor jeg endelig er feberfri, dog har jeg stadig et hovede fyldt af snot. Har netop forsøgt at lindre det med et pebermynte-dampbad (som kan ses på det midterste billede i nederste række), og håber det hjælper mere end bare kortvarigt. Weekenden skal bruges på at samle energi, og den kæresteweekend vi måtte aflyse i sidste weekend pga. sygdom holder vi lidt i denne weekend. Ihvertfald bliver Otto passet hos sin bedstemor indtil søndag, og vi skal bare slappe af og komme helt ovenpå. Håber vi når det!

God weekend derude.

Slyngevugge i hus + tips til DIY / Sling cradle

Jeg har brugt formiddagen på at sy en slyngevugge til den kommende lillesøster. Nu er der ikke længe til hun kommer til verden (12 dage til termin), så det er rart at få krydset nogle ting af to-do listen. Stativet er jeg så heldig at have fået af Kathrine, hvis dygtige handyman har bygget det til deres yngste søn. De bruger det ikke længere, så jeg var så heldig at få lov til at overtage det. Tak! -Det skulle være en ret simpel konstruktion at kaste sig ud i, og væsentligt billigere end de stativer man kan købe.

Jeg har kigget lidt rundt omkring på nettet for at finde en god vejledning til at sy vuggen selv. Der er mange forskellige bud derude, men de to bedste jeg kunne finde var denne her fra Trine og denne her på et norsk forum som er fundet på et dansk forum. De er lidt forskellige, og jeg har primært taget udgangspunkt i den sidste vejledning men har, som Trine, købt tilbehør i Silvan. Helt præcist et stykke brædde på 4,5 cm bredde og 2 cm højde, som jeg skar til en længde på 60 cm. Så købte jeg den største karabinhage jeg kunne finde (100 mm) samt en trampolinfjeder (en reservedelspakke på to styk, helt præcist). Stoffet jeg har brugt er lagenlærred købt i Stof & Stil, og derudover har jeg brugt lidt bændel og noget anoraksnor. That’s it! Vi havde en liftmadras i gemmerne, som jeg har brugt som madras i vuggen. Alt i alt har det kostet mig ca. 250-300 kr. at lave min egen slyngevugge. Maks!

Fordi vores vugge skal hænge på et stativ, og ikke skal hænge fra loftet, har jeg syet den noget kortere end de angivne mål i ovenstående vejledninger. 2,5 m. plus sømrum helt præcist, og så et lille stykke til at dække brættet med. Husk at vaske stoffet før du går igang. Jeg syede den rynkede del i hver ende af vuggen 45 cm. som den ene vejledning foreskriver, men skulle jeg lave en ny vugge ville jeg nok sy den lidt længere, måske 60-80 cm. for at lukke den lidt mere tæt. Men det er petitesser, og den er blevet rigtig god.

Nu glæder jeg mig bare til at føde, og til at få vores lille pige med hjem. Håber hun vil sove gode, lange lure i vuggen her i løbet af dagene. Jeg har kun hørt godt om slyngevuggen, så nu er jeg spændt på at prøve det af selv.

—————————————————————————————————————————

I’ve made a sling cradle for the baby, but I won’t be writing about the process in english. Try google translate if you’re interested in knowing how I made it. Supposedly it’s great for little babys, that can sleep for hours and hours ind this cozy cradle. I look forward to testing it on our baby girl when she’s born.

Aprilsnar / Aprils fool

Et påskebillede fra arkiverne

Jeg havde en ret skæg drøm i nat. Den handlede om at lave en aprilsnar på (for?) min mor, og egentlig kan jeg da godt ærgre mig over at vi ikke gennemførte den her i dag, for det var sgu ret sjovt.

I drømmen ringede vi til min mor og sagde at jeg var gået i fødsel, og at det gik rigtigt stærkt så vi var nødt til at køre lige med det samme. Hun skal passe Otto når der sker, så vi sagde til hende at vi satte ham i hans tremmeseng med iPad’en, lod hoveddøren stå ulåst og kørte til Skejby, så hun skulle altså skynde sig at køre ud til ham så han ikke var alene for længe. Hun blev vildt forarget over at vi bare sådan kørte fra ham, og fik rigtigt travlt med at komme afsted. I virkeligheden (altså i drømmen, ikke…) gemte vi os på et andet værelse, og da hun så kom sprang vi ud og grinte af hende, fordi hun var hoppet direkte ud af sengen og kørt herud. Min mor hader at vise sig uden at have fået styr på hår og makeup, så det var ret skægt.

————————————————————————————————————————-

I had a funny dream last night, about an aprils fools prank on my mother. We rang her up and told her I had gone into labour, and that the baby was coming so fast that we had to leave Otto in his room with the iPad and drive off to the hospital. -So she would have to drive to our home asap, so that he wouldn’t be alone in the house for too long. She was very upset with us leaving him home alone, and jumped into her car immediately. We then hid ourselves in another room, and when she got here we jumped out and had a good laugh about her bedhair and poofy eyes. -She never ever leaves the house without fixing herself up. It was quite a funny dream, and I wish we’d had the nerve to pull it off today….

Babyseng, tjek! / Babycrib done!

I dag har jeg været produktiv. Det faktum at min søde mor tog Otto med hjem på miniferie efter gårdagens fødselsdag, har helt sikkert haft betydning for min produktivitet og jeg har nydt det!

Jeg startede med at pakke tasken til hospitalet, og få skrevet en liste over de ting der skal med som ikke kan pakkes endnu. Skønt at have det gjort, for nu er der jo altså ikke længe til (har termin d. 18 april, men har ikke mere livmoderhals tilbage og daglige plukveer…). Så kastede jeg mig over projekt sengerand, og det gik der nogle gode eftermiddagstimer med. Jeg er blevet rigtigt godt tilfreds med resultatet, og syntes de sort/hvide harlekintern klæder det smukke teaktræ rigtig fint. Sengen var jeg så heldig at få lov til at købe af Lisbeth, da de ikke længere skulle bruge den. Er den ikke bare smuk? Stoffet er forøvrigt fra Stof&Stil (så vidt jeg husker). Søde Anna købte det for mig i København for lidt over et år siden, så jeg ved desværre ikke om de stadig har det.

På Instagram er der blevet spurgt til en DIY på sengeranden, men det har jeg desværre ikke lige tænkt over undervejs i processen, så det bliver det ikke til. Er sikker på der findes et hav af DIY’s på nettet, så prøv at google lidt rundt. Jeg kan fortælle at jeg har syet snore i hver ende, for at binde sengeranden sammmen. Det kan man skimte på et af billederne. Og så er det altså meget nemmere at få skummet pænt på plads, hvis en stor del af bunden er åben, fremfor at man forsøger at presse de mange meter ind fra en af enderne. Sy evt. en lang lynlås i bunden, eller brug trykknapper. Jeg har ladet ca. 1 meter stå åben på midten, som jeg derefter har syet sammen i hånden med lette sting. Så piller jeg det bare op når det trænger til vask.

Min kæreste blev sat i sving med at hjælpe til i soveværelset, fordi jeg ikke har været tilfreds med måden vores seng og kommode stod derinde. Der var ligesom bare en forkert energi, så nu skulle der prøves noget andet. Sengen blev flyttet, så hovedenden nu står mod en anden væg, og det gav plads til babysengen der i hjørnet. Det er meget bedre, og nu skal der så bare bores sengeborde op. Og der skal ting på væggene og sådan. Jeg tror at uroen jeg viste forleden skal op herinde i stedet, og så vil jeg lave en anden til puslebordet.

———————————————————————————————————————–

Today I’ve made a bedbumper for the babycrib, and I’m very pleased with the result. I’ve also packed the bag for the hospital, so we can grab it from the crib and drive to the hospital as soon as I go into labour. My midwife says it probably will go fast since my cervical is gone, so we won’t be staying home counting contractions when they start. My duedate is april 18th.

Flere glimt fra vores nye hjem / More sneak peeks from our new home

Jeg tog endnu en lille tur med kameraet her for lidt siden, for at forevige lidt mere af vores nye hjem. Pandaen på første billede er fra Caroline Sillesen, og hvis du endnu ikke har set det, har du muligheden for at vinde et valgfrit print fra hendes webshop lige her. Sofaen er endelig ankommet, som de af jer der også følger mig på Instagram vil vide. Vi er så glade for den! Dog var der sket en lille fejl, så de sorte ben vi havde bestilt til den var ikke kommet med. Øv øv, men de skulle gerne leveres inden alt for længe. Da sofaen heldigvis passede perfekt der hvor vi havde forestillet os den, kunne vi endelig begynde at hænge lidt mere op på væggene og få de sidste detaljer på plads. Nu begynder det virkelig at ligne et hjem, og jeg stor-nyder lyset, pladsen og følelsen af nyt.

Den skønne robot fik vi af et vennepar vi havde på besøg igår. Den hedder “cubebot” og er købt hos Hay. Otto blev jublende glad da han kom hjem og så den. Han blev passet hos sin farmor og farfar fra igår til i dag, og var i biografen med sin farmor og se “mig der er et næsehorn”, som han siger. Det var en stor succes. Ellers så går tiden mest med småting herhjemme, og jeg forsøger at vænne mig til at være på barsel og pludseligt have en masse tid. Dog er jeg lidt begrænset fysisk, da jeg hurtigt får plukveer og bækkensmerter. En tur på Skejby fredag aften resulterede i, at vi nu ved min livmoderhals er ikke eksisterende. Altså er jeg moden, som man siger, og skal nok forvente en hurtig fødsel. Måske når som helst, men det kan man selvfølgelig ikke vide. Der er stadig godt 6 uger til termin, så hun må altså gerne blive derinde lidt endnu….

———————————————————————————————————————–

More snapshots from our new home. The sofa we’ve waited several weeks for has finally arrived, and we’re very pleased with it. We’ve gotten more done, such as hanging pictures etc. and I’m really enjoying decorating this place. The space, the light and the sense of “newness” makes me happy.

Otto’s kjole til lillesøster

Tæt på hvor vi bor ligger der en lille butik der sælger kunsthåndværk. Alt fra strik til porcelæn og sæber. Vi går ofte forbi, og en dag hvor Otto og hans faster gik forbi butikken, pegede Otto på en kjole i udstillingsvinduet og sagde at den var til hans lillesøster. Det har han sagt hver gang vi er kommet forbi siden, og igår hvor kjolen pludseligt var væk, spottede Otto det med det samme og spurgte efter den.

Jeg kunne ikke lade være med at tage ham med ind og spørge efter kjolen, og heldigvis havde de den endnu. Syntes det er fantastisk sødt at han bestemt mente det var en kjole til lillesøster, og kunne da ikke gøre andet end at købe den. Til lillesøster fra storebror ♡

Det bedste opkald nogensinde!

Jeg har haft telefonen på mig hele dagen, og da den ringede fra et blokeret nummer netop som jeg stod i vuggestuen med Otto i flyverdragten, vidste jeg at det var fra Skejby. Den venlige sygeplejerske fortalte med glæde at der ikke var noget galt med vores baby, og da begyndte jeg at tude. Hvilken lettelse! Og hvor var det bare vidunderligt at vi ikke skulle vente helt til på mandag for at få vished. Helt, helt vidunderligt. Som en ekstra bonus kunne vi få kønnet at vide med garanti, fordi det jo er kromosomerne de kigger på. Og da-da-da; det bliver en lille pige! Vi er meget, meget glade.

Tusind, tusind tak for alle jeres varmende og tankevækkende kommentarer til mit indlæg om vores tanker og bekymringer. Jeg har læst dem alle flere gange, og er så glad for at I vil bidrage med jeres tanker, erfaringer og krydsede fingre. Tak!