Zombie Baby

Jeg har lige redigeret nogle billeder til Ottos blog, og det her kunne jeg simpelthen ikke lade være med at vise her. Otto er vild med spaghetti og kødsovs, ha ha! Han er et farligt monster, er han. Som heldigvis, efter over en uges sygdom, er ved at være rask igen. Næsten, ihvertfald.

Apropos farligt monster, så er dette nummer altid godt. Især når det er weekend. Ha’ en god en af slagsen!

Billeder fra en skovtur

Vi gik tur i skoven i weekenden, og vejret viste sig fra sin bedste side. På trods af, at skoven stadig er fyldt med is, aner man at foråret så småt er på vej. Det var en dejlig dag, og jeg nød at tage billeder. Det er desværre for sjældent jeg får kameraet med, helt enkelt fordi det fylder så meget. Skoven gemte på et budskab, som du måske spottede? Ellers får du det her: Laver du noget vigtigt?

AArhus in details

Idag har jeg gået rundt med Otto i barnevognen, for at lulle ham i søvn. Staklen er småsyg og pylret igen-igen, og så er sådan en gåtur et godt hjælpemiddel til lidt ro. På min vej har jeg spejdet efter små detaljer. Fine, sjove, finurlige og mærkværdige. Det er ret sjovt at se på byen med andre øjne. Her kommer de i samme rækkefølge som de er taget:

 Romantisk hængelås på broen ved den spanske trappe. Sødt!

 Jeg mødte en kat på vejen. En rigtig kælepot.

 Mejse har også set et neonskilt.

“If there is no struggle, there is no progress” -Så sandt, så sandt!
 Jeg har gået forbi Banegården mange, mange gange, men aldrig før set de mange mursten som denne.

 Skønne detaljer på en cykel.

Hvad ér det der neon mon?

Work(blog)shop

Så fik jeg endelig tid, til at redigere billeder fra lørdagens forrygende workshop. Som tidligere nævnt, trodsede 6 skønne bloggere snestormen, og troppede op hjemme hos mig. Vi spiste boller, drak kaffe, thé og saft, kævlede en masse, dikke-dikkede et par skønne unger, og så pyntede vi selvfølgelig cupcakes. Mange cupcakes! Jeg lader billederne tale for sig selv:

 Som altid på denne årstid, er lyset ikke det bedste. Derfor kan farver og skærpe godt være ganske ringe, men men…. 

Vil du læse mere om workshoppen, kan du kigge forbi deltagerne her, her, her, her og her. Og måske også snart her. Tak for en hyggelig eftermiddag. I var eksemplariske, og det var så hyggeligt at møde jer in real life!

Vil du vide mere om mine workshops og cupcakes, så kig ind til Cupcakefabrikken.

Fantastisk marked!

Sidder i mit sofahjørne, og summer ovenpå en fantastisk dag i Odense. Har netop redigeret dagens billeder, og håber virkelig I får bare en brøkdel af stemningen med jer. Pakhus 16 er nok de lækreste rammer til et julemarked, jeg nogensinde har set (lige bortset fra Den Gamle By måske). Lis, Pernille og Karsten har virkelig gjort et flot stykke arbejde. Jeg glæder mig allerede til næste gang, hvor jeg inderligt håber jeg kan deltage, ikke bare som besøgende, men som udstiller. Og nu til billederne:

Jeg kan desværre ikke huske, hvem der står bag alle de forskellige kreationer jeg har fået med, så skriv endelig en kommentar, hvis du har lavet noget af det! Jeg mødte mange skønne bloggere, og det var sjovt og hyggeligt at få sat ansigt på. Selvfølgelig købte jeg også en smule, men det må jeg vise imorgen, for lyset er simpelthen ikke til at fotografere i længere. Nu kommer min kæreste og søn ind af døren om lidt, og dem glæder jeg mig til at se, efter en hel dag afsted. God søndag aften, Blogland. -Og tak for turen, Karen og Camilla 🙂

Our Labor of Love

Via bloggen Poppytalk, kom jeg idag forbi den mest fantastiske foto-blog, jeg nogensinde har set.
 Nemlig Our Labor of Love
Det er et par som specialiserer sig i bryllupper, og hvis ikke deres billeder kan vække lysten til at blive gift, er der intet der kan. Jeg er vildt imponeret over deres fotografiske evner, og ville elske at få dem på besøg, hvis jeg engang skal giftes. Det ville nok være en dyr fornøjelse, men det ville være det hele værd! Se bare nogle af de magiske øjeblikke, de har fanget til diverse bryllupper her: