Tør man sige tilbage?

Jeg har haft den længste blog-pause jeg nogensinde har haft, tror jeg!

Den har langt hen ad vejen været ufrivillig, da jeg desværre var så uheldig at min computer crashede midt i december. Om den og mine mange billeder af ungerne m.m. står til at redde vides endnu ikke, for de sidste mange måneder har nemlig også båret præg af at min elskede mand har arbejdet på sin bacheloropgave, så alt andet har stået lidt på standby. I morgen skal han op og forsvare opgaven, og når han (selvfølgelig!) kommer bestået ud er han færdiguddannet. Det bliver stort!

I tiden hvor bloggen har ligget øde hen, har jeg tænkt meget på den og hvad jeg gerne vil med den fremover. Jeg er endnu ikke helt på plads i det, men jeg kan mærke at min lyst til bloggen er på vej tilbage og det glæder mig. Jeg kan jo faktisk ret godt lide at blogge.

En af de ting jeg véd, at jeg gerne vil vende tilbage til er at tage billeder. Ikke bare instagrams og billeder af vores unger, men rigtige fotos med mine elskede kameraer. Det er en passion der længe har lidt under tidsnød og minimalt overskud, men i år skal den passion næres igen og jeg startede faktisk allerede igår.

Vejret var helt fantastisk smukt, Otto besøgte en ven og Nora sov middagslur hjemme hos den studerende far, så jeg pakkede mit kamera i tasken og cyklede ud til Den Permanente (en lille strand tæt på byen her i Aarhus). Det kom der følgende billeder ud af, hvoraf nogle få er fra og af Aarhus Ø hvor vi bor. Her er så smukt.

foggyday-1 foggyday-2 foggyday-5foggyday-4 foggyday-3foggyday-7foggyday-8

foggyday-9foggyday-10Håber du kan lide dem, mine fotografier. Og at du stadig læser med derude?!

Efterår i tumlingehøjde

efterår2efterår3efterår4efterår1I weekenden havde vi det fineste efterårsvejr her i Århus. Solen strålede fra en helt blå himmel og bladene knitrede sprødt på træerne. -Og her var koldt! Det har der faktisk været lige siden, det er virkelig blevet efterår. Jeg kan lide det.

Vi gik en tur over i Riis Skov, som er den vi kan se fra vores nye lejlighed (måske har du set det på Instagram?!). Det er en smuk, gammel og kæmpestor skov. Otto har været der flere gange med sin børnehave og ville straks hen på skrænten for at lege. Nora ville gerne videre ind i skoven, så hun og jeg gik på opdagelse imens Otto legede med sin far. Hun er skide skæg for tiden, hende Nora, og vi havde en herlig tur ind i skoven. Gemmeleg, løbeleg og snurreture. Hun havde en fest!

I denne uge er der rigtigt mange børnefamilier der har efterårsferie, men vi er desværre ikke så priviligerede i år. Jeg elsker jo mit nye job, så på den front er det helt okay, men når jeg ser en masse hyggelige billeder på Instagram fra familier der ferie-hygger, så kunne jeg da godt tænke mig at kunne gøre det samme med vores unger. Ferie giver bare lidt mere overskud til ture som vores skovtur for eksempel. Jeg syntes det er svært at nå den slags i hverdagene….

Er du blandt de heldige med ferie så nyd det lige lidt ekstra for mig, ikke?

Postkort fra sommerferien #2

postkort1 postkort2postkort4postkort3postkort5 postkort6 postkort7 postkort8

 

Så er endnu en ferieuge næsten forbi. Tiden går så hurtigt, og det er utroligt at ungerne allerede har haft 3 ugers ferie. De har lige en uge mere inden de skal starte i deres nye institution inde i byen. Det glæder vi os meget til!

Billederne er fra vores ferie i Kjul ved Hirtshals, hvor vi har været i sommerhus sammen med mange fra min familie. Det har været sådan nogle hyggelige dage. Den bedste var nok den dag vi tog på kanotur alle sammen. 6 kanoer fyldt med voksne og børn. Det var så hyggeligt og både Otto og Nora klarede det virkelig flot. Først en tur på 8 km. og så en tur på 10 km. efter en frokostpause. Nora sprang luren over og det var da til tider en smule bøvlet med hende i kanoen, men det gik og hun syntes det var super spændende. God oplevelse!

Stranden er fantastisk ved vores sommerhus, og vi har den stort set helt for os selv. Desværre bød vejret ikke ligefrem på strandture iført badetøj, men gåture langs havet er altid gode. Der var rigtigt mange brandmænd og lilla vandmænd. Meget smukke var de. Vi fandt også både frøer, tudser og skarnbasser. Et besøg på Nordsøen Oceanarium var også et hit hos børnene i familien.

postkort Collage

Lidt godt og blandet fra hele ferien fra min profil på Instagram (som jeg for nyligt har gjort privat fordi jeg pludseligt fik alt for mange følgere der virkede lidt mystiske. Men bank endelig på, så lukker jeg sikkert ind).

I dag har vejret vist sig fra sin grimme side, ihvertfald når det burde byde på solskin og varme. Det har rusket og regnet hele dagen. Meget mere efterårs-agtigt end sommer-agtigt. Otto og jeg brugte eftermiddagen på at lave hjemmelavede træstammer. Nu vil jeg spise en og se noget på Netflix. Fortsat god sommer derude. Håber solen kommer igen inden længe.

Postkort fra sommerferien

postkort1 postkort2Vi har besøgt Økologiens Have i Odder. Herligt, herligt sted! Det kan anbefales, og er en af de jordnære og hyggelige aktiviteter der ikke koster alverden. Æselridning, halmballe-leg, forskellige bondegårdsdyr, masser af plantebede, blomster og bier. -Og en fin lille café.

postkort4postkort3 postkort5Vi har været på kærestur til Hamborg, bare min mand og jeg i 4 dage/3 nætter. Imens havde børnene en dejlig miniferie hos deres bedstemor og bedstefar. Hamborg var skøn, og jeg har en lille guide baseret på vores oplevelser i tankerne. Lidt a’la mine guides til Berlin #1 og #2. Så, more to come!

postkort9postkort6postkort8postkort7Vi er netop vendt hjem fra 4 dage i sommerhuset i Ebeltoft (mine svigerforældres som vi har brugt en del igennem årene). Grill og øl med venner, masser af afslapning, store is og en tur til stranden. Ungerne er vilde med at være der. Desværre var der alt for mange turister den dag vi begav os ind til selve byen, så vi vendte hurtigt hjem til sommerhusets trygge base igen. Så denne gang fik vi desværre ikke “vores” rådhus at se. Næste gang!

Nu skal vi lige lande lidt, vaske tøj og nusse en masse med Louis (vores fine kat) som er blevet passet på skift af min mor og søster herhjemme imens vi har været væk, og så byder næste uge på dage i Kjul ved Hirtshals. Så skal stakkels Louis igen have “fremmede” på besøg i vores hjem, hvor min far er så sød at passe ham. Det er dejligt med familie der gerne hjælper til med den slags! Jeg tror at vi skal i Zoologisk Have i Ålborg en af dagene, der har jeg ikke været siden jeg var barn. Der skulle være ret fantastisk. Har du været der?

Størst af alt er kærligheden ♡

ourlaboroflove

I dag har jeg den store fornøjelse at være flue på væggen til en venindes bryllupsfest. Jeg og to andre har nemlig sagt ja til at hjælpe til ved en fra vores mødregruppes bryllup, og jeg glæder mig! De holder havefest, så jeg håber virkelig at vejret holder tørt og bare en anelse lunt. Men uanset hvordan, så er jeg sikker på at de får en forrygende fest. Bryllupsfester er bare ganske særlige, ikke?! Åh, jeg glæder mig til vi engang skal holde vores egen, når økonomien tillader det.

Billedet er fra siden Our Labor of Love som jeg har skrevet om en del gange efterhånden. De tager de mest fantastiske billeder til bryllupper, og der er meget inspiration at finde blandt de mange flotte billeder. Klart værd at kigge på, også bare hvis man er en sucker for kærlighed som mig ♡

Helt ned i tempo, part two

sommerhus1 sommerhus2 sommerhus3 sommerhus4 sommerhus5

Snegletænder (det kalder Otto den musling han holder på billedet), regnvejr, brændeovn, leg og TV. Det bestod det meste af turen i sommerhus af, og det var en dejlig, afslappende tur.

Øl, spil (Tegn&Gæt, sgu!), grin og musik fik vi også nydt godt af i selskab med vores venner lørdag aften, og det var så hyggeligt. Kl. 02.00 talte fornuften dog til os, og vi gik i seng velvidende om at børnene ville stå lige så tidligt op som de plejer. Ganske rigtigt var der liv i hytten allerede lidt før kl. 06.00. Gab!

Den fine lampe på sidste billede har min svigermor forøvrigt selv kreeret. Det er en stor rispapirslampe der er blevet dækket af virkelig mange foldede kaffefiltre med en limpistol. Slet ikke et dårligt DIY projekt, faktisk.

Pauseskærm

Fotos: Images by Langfeldt 

I får lige en lækker pauseskærm imens livet kører på fuld drøn her på den anden side. Syge børn, ingen vinterferie og et ret intenst køreskole-forløb for mit tilfælde (shit, jeg glæder mig til friheden i at kunne køre afsted i vores bil!) betyder udkørte og trætte forældre. Giv os nu bare en nat på et hotel, så vi kan sove uforstyrret og længe. Eller hent vores børn, tak. Jeg vil bare gerne sove….zzzz….

Håber I andre nyder vinterferien, og får lov til at sove lige så tosset I vil. Jeg glæder mig til at være på den anden side. Vi ses!

Formland i planter, farver og teksturer

Torsdag formiddag trillede søde Pernille Pescno ind på vores parkeringsplads for at samle mig op, og så kørte vi sammen til Herning og Formland. Jeg har været der et par gange før, og det har ikke været lige inspirerende hver gang, så jeg var spændt på hvordan besøget ville være i år. Heldigvis blev jeg meget positivt overrasket i år, det var dejligt!

Pernille og jeg var sammen med to håndfulde andre bloggere inviteret til en gåtur rundt på messen ledet af Laura fra The Sweet Spot, hvor vi stoppede op ved stande Laura syntes vi skulle se. Det var hyggeligt og spændende, ikke mindst fordi at selskabet var rigtigt godt. Det er skønt at møde nye og gense bekendte bloggere. Hele det sociale aspekt er stadig den del af Blogland jeg er gladest for.

Nå, men tilbage til messen og inspirationen. Der er ingen tvivl om at indtoget af grønne planter fortsætter i 2015, og man kan roligt gange op med cirka hundrede for at få nok. Masser af grønt, og jeg er vild med det! Den grønne farve er jeg også ret sikker på vinder stort indpas i løbet af året her, men tiden må vise om jeg får ret. Hele slow-living trenden peger lidt den vej, ikke?

Jeg blev meget inspireret af trendzonen med terrarier og masser af smukke sager, som Eckmann Studio stod bag. Jeg fik sådan lyst til at holde en bryllupsfest under de mamge terrarier der var hængt op over en lille sushi-restaurant. Det så fantastisk ud! Der blev afholdt populære workshops i at lave sine egne hængende terrarier, men desværre løb de tør for planter inden vi kom til. Pernille og jeg har planlagt vores egen lille private workshop i stedet, så mere om terrarier en anden gang.

Da jeg kom hjem og gik mine billeder igennem, opdagede jeg at jeg har været meget optaget af teksturer på messen. Næsten alle mine billeder var af overflader og lignende. Fx det fantastiske naturfarvede garn fra (g)uld, som har nogle virkelig dragende og smukke farver. -Og nu vi er ved smukke farver, så er der også et lille udblik fra PEJ gruppens farve-cones som viser deres bud på trend-farver i efterår/vinter 2015. Der var virkelig nogle lækre toner i mellem.

Vores Sweet Insta Walk (tjek #sweetinstawalk på Instagram for mange flere billeder fra os der var med. God inspiration) sluttede af med et rigtigt hyggeligt kaffe/kage-bord dækket af RICE, hvor vi fik en masse lækkerier at spise og fik kævlet en masse med hinanden. Og taget billeder, som I kan se Anne Krittewitt i fuld gang med her på mit sidste billede.

Jeg håber at billederne jeg deler her kan inspirere jer derude. Er der noget I er faldet for, og gerne vil vide hvor kommer fra, så skal I endelig spørge. Så skal jeg nok forsøge at finde ud af det!

Det bedste fra Northmodern messen i billeder

Klokken alt for tidligt søndag morgen vågnede jeg fem minutter før mit vækkeur skulle ringe. Træt, men spændt. En lille time senere hoppede jeg ind i Ann’s bil, og så gik turen mod København og northmodern. Lidt over klokken ni trillede vi ind på parkeringspladsen ved Bella Centeret, og de næste timer blev vi bombarderede med indtryk.
Jeg har taget billeder af de ting jeg bedst kunne lide, og dem får I her. Meget af det kommer først i butikkerne lidt senere, så hvis I ikke kan finde det med det samme skal I ikke fortvivle. Det er nyheder der er værd at vente på!
1: NOLA lamper 2: Messing af Tom Dixon v. ROOMSTORE 3: Smukt gulvtæppe fra Please Wait To Be Seated 4: Studio Snowpuppe // WhatWeDo 5: Lapin&Me // playforlife.dk 6: Super fede borde fra Flensted Studio 7: Michelle Carlslund’s kæmpe stand 8: Copenhanger 9: Smukke lamper jeg desværre ikke fik navnet på 10: Udstoppet deko-stork 11: Smukke kander fra Ment 12+13: Lækre farver og mønstre hos Mette Ditmer 14: Drømme-kontorsstol fra Please Wait To Be Seated 15: Tekstil kunst fra Iben Høj 16: Lækker keramik fra Pia Lund 17: Smuk, smuk bordlampe; Petite Machine 18: Fedt gulvtæppe fra OYOY Design 19: Fin og praktisk krydderurte-krukke 20: Cool print fra BudtzBendix 21: Inspirationsområde af Design Circus 22: Fin detalje fra Bob Noon’s stand 23: Skøn sengerands-hund fra RoomMate 24: Hængeplanter bliver kæmpestort i 2015, her et bud fra Ferm Living’s stand
Jeg håber I blevet inspirerede, og også syntes at det er nogle fine ting jeg er faldet for. Det er spændende at være på sådan en messe, men man bliver også hurtigt mæt på indtryk. Men det var en god tur!

God weekend!

Med de her to lækkerbiskner, på et billede fra et photoshoot med Sisse Langfeldt tilbage i efteråret, vil jeg ønske jer alle en rigtigt god weekend!

Det har været en lidt intens uge her i det lille hjem, da min mand har læst op til eksamen hele ugen. I dag bestod han heldigvis med en fin karakter, så nu kan vi slappe af og glæde os over at det endelig er weekend.

Jeg har en masse suveræne billede fra nævnte photoshoot som jeg gerne vil dele med jer snart. Det er så fedt at have nogle gode billeder af ungerne, for selvom vi selv tager en masse billeder hele tiden, så bliver det bare aldrig det samme! Jeg er så glad for at vi bestilte en tid da Sisse var i Århus sidst, og julegaverne til børnenes bedste-og oldeforældre faldt i så god jord. Vi skal have bestilt kopier til vores egne vægge snart. Har I billeder af jeres børn oppe?