Børnefødselsdag, Super Mario kage og verdens dejligste femårige!

“Det har været den bedste, bedste, bedste, bedste, bedste fødselsdag i dag, Mor”. Sådan sagde Otto da han blev puttet her til aften, den skønne unge. Han er inde i en periode hvor der virkelig bliver brugt tillægsord i flæng, det er ret sødt.

I dag blev han 5 år, og selvom det nok er den største kliché fra en forælder, er jeg nødt til at skrive at jeg ikke fatter hvor tiden blev af! Men omvendt forstår jeg ikke, at det kun er fem år han har været i vores liv. Tiden er blevet en besynderlig ting siden vi fik børn.

Han ønskede sig en Super Mario kage, og selvom jeg har stået alene med alle forberedelser, rengøring, indkøb og så videre, fordi min mand er syg med influenza, så kunne jeg ikke få mig selv til at skære netop det væk. Jeg havde jo lovet ham den. Så hele fredag aften brugte jeg på at lave de forskellige figurer og forberede kagen (den lagkage vi altid får til fødselsdage, dog også med hindbær denne gang). I morges, efter den traditionelle fødselsdagsmorgenmad (hvor billedet af Otto er fra), fik jeg så dækket de to lagkager med overtræksmarcipan og sat pynten på. Hans begejstring da han så kagen var al tiden værd ♡ Jeg havde travlt da jeg lige ville forevige kagen, så farverne på nogle af billederne er desværre blevet lidt gule. Det første billede viser den mest korrekt.

I eftermiddag havde vi den nærmeste familie og tre af Otto’s gode venner til boller og kage. Det var rigtigt hyggeligt. Jeg havde dækket et børnebord fordi jeg vidste at ungerne ville løbe til og fra, og sikkert bruge det meste af tiden med at lege på Otto’s værelse. De havde en fest! De fine paptallerkener, krus og servietter fandt jeg hos Børnenes Kartel. Det er også der det skønne pariserhjul og den tilhørende flagranke (begge i pap) er fra.

Det har været en dejlig dag for vores lille, store dreng. Og nu kom jeg i tanke om, at jeg da har glemt at bloggen også er fyldt 5 år. Ups!

Jeg er ambassadør for webshoppen Børnenes Kartel fordi at jeg er vild med deres sortiment og parret bag butikken. Produkterne er en gave.

Playdate ♡

Igår hentede Otto og jeg hans ven Tobias fra børnehave, og så kørte vi ind til Mindeparken for at lege på den fede legeplads der er derinde. Drengene havde en fest, og tonsede og tossede rundt i en times tid. Det er så fedt at se Otto sammen med gode venner, og den vilde energi og sprudlende glæde sådan et par drenge udstråler smitter helt vildt. Dejlig måde at bruge eftermiddagen på!

Det her kørekort, som jeg jo lige har fået, er seriøst den bedste ting der er sket for mig længe. Jeg elsker at køre i bil! Følelsen af frihed og spontanitet giver mig så meget. Det er fedt at kunne gøre sådan noget som sådan en tur her, og det har åbnet en helt ny verden for mig. Min mand får aldrig bilen igen, ha ha.

Shit, jeg glæder mig!

Først vil jeg gerne lige sige tusind tak for feedback på mit seneste indlæg. -Det er rart at mærke jer derude, og gør mig så glad at I tager jer de minutter for at skrive til mig. TAK ♡

Nå, men i dag tog jeg ungerne og min mor en tur med ned på havnen, for at vise dem hvor vores kommende lejlighed ligger. -Nok mest min mor, men Otto er også meget interesseret og glæder sig allerede helt vildt meget. Han har altid snakket meget om vores gamle lejlighed, og jeg tror faktisk også han har savnet den. Nu er det jo en helt ny og anderledes lejlighed vi flytter til, men at vi kommer tilbage på én etage alle sammen tror jeg bliver godt for ham. Han er ikke meget for at være alene ovenpå hvor vi bor nu, nemlig.

Det har været en rigtigt smuk dag, så på trods af kraftig blæst og en masse byggerod, var det fedt at gå på opdagelse i vores kommende område. Vi har været der en del før, men ikke meget længere væk end på lystbådehavnen. Her ligger min fars sejlbåd (fotos fra en sejltur i sommers), og det gør det jo kun endnu federe at vi skal flytte derned. Vi kommer til at kunne se hans båd fra vores altaner. -Ja, i flertal. Vi får nemlig hele tre! Shit, jeg glæder mig til det bliver september og vi kan åbne døren til vores nye hjem på Århus Ø.

Der er ingen tvivl om at de første år bliver præget af en masse byggerod og larm i området, for der er jo stadig en masse huse der skal bygges. Men vi er heldige med placeringen af vores lejlighed, for vi har udsigt ind over lystbådehavnen og skoven, og der er ingen risiko for at der kommer en stor bygning lige foran os. Det er fedt! Og når man ser på hvor skønt hele området bliver når det engang er færdigt, så tror jeg bestemt at det er det hele værd.

Jeg er selvfølgelig gået totalt i indretningsmode, og tænker mange tanker om hvordan vi skal indrette os dernede. Det udfordrende er at vi rent faktisk ikke har set netop den lejlighed vi skal bo i. Vi har set andre lejligheder dernede, så vi ved hvilke materialer m.m. der er brugt, men layoutet på vores kommende lejlighed er markant anderledes end dem vi har set, så præcist hvordan vi kan indrette os bliver en overraskelse. Vi har selvfølgelig fået en grundplan med tal på, men den reelle lejlighed får vi først at se når de bliver færdige med dem i løbet af sommeren. Det er lidt vildt!

Shit, en rutsjebanetur…

De seneste mange uger har været rimelig intense, men især sidste uge og i dag har været helt vilde. En rutsjebanetur uden lige.

Sidste mandag var jeg til teoriprøve lige præcis 3 uger efter at jeg startede på køreskolen. -Og det var faktisk kun fordi at vi havde en forlænget weekend i Oslo lige inden (bare min mand og jeg på besøg hos min svoger og hans kæreste – dejlig tur) at jeg ikke kom til prøven blot 2 uger efter jeg startede. Sådan et lynforløb går stærkt (no shit!). Jeg bestod heldigvis med kun en enkelt fejl (man må have fem), så det var fantastisk.

Hvad der var knapt så fantastisk var, at jeg ikke havde sovet hele natten fordi vi kom hjem fra Oslo til en lille pige der kastede op. Og kastede op. Og kastede op. Åh ha, de sidste måneder har været en lang farce af syge børn, og vi er så udmattede herhjemme. I dag har de heldigvis været friske begge to, men jeg er så til gengæld bukket under med ondt i halsen og let feber. Det går heldigvis bedre her til aften, så håber jeg er hurtigt på den anden side.

Nå, tilbage til rutsjebaneturen: Mandag aften ringede min teorilærer og sagde at jeg kunne komme til køreprøve allerede onsdag pga. et afbud. Samme aften tjekker jeg vores side på aarhusbolig, fordi at vi ventede svar på om vi havde fået en lejlighed i Havnehusene. Vi havde fået tilbudt en 4-værelses som nummer 40 i køen, og da der kun er fjorten 4-værelses turde vi ikke håbe på noget. Det så desværre ud til at vi ikke havde fået en lejlighed, og jeg blev så trist over det. Dog var der noget der ikke rigtigt gav mening, så vi besluttede os for at slå koldt vand i blodet indtil vi kunne ringe derind tirsdag formiddag.

Tirsdag morgen tjekkede vi igen, og nu lå der en besked om at vi havde fået en lejlighed. Så vildt! Vi har fået en fantastisk 4-værelses fra midten af september, og vi glæder os så meget til at flytte tilbage til byen. Det bliver så godt!

Onsdag var jeg så afsted til køreprøven, som jeg heldigvis bestod i første hug. Vildt fed følelse at langt om længe have det stykke papir. -Eller plastik er det jo, men det kommer altså først om ca. 4 uger. Jeg har endelig fået kørt i vores egen bil, og jeg glædes virkelig over friheden i at jeg nu bare kan tage den og køre afsted. Det er virkelig godt for mig. Verdens bedste gave. (Tak Mor og Mikael )

Resten af ugen forløb med mere syg Nora, Otto blev ringet hjem fra børnehaven med feber fredag, lørdag var vi til fødselsdagsmarathon (begge børn heldigvis friske) og jeg begyndte at blive syg.

Og så fik vi så det helt store loop på rutsjebaneturen i dag, da en fra boligforeningen ringede og sagde at de havde fået et afbud på en anden af lejlighederne, så om vi var interesserede i den i stedet for den vi havde fået tilbudt?! Den har et andet layout og så er der indflytning allerede midt i maj. Vi skulle ringe tilbage indenfor kort tid, så pludseligt skulle vi tænke en masse ting hurtigt igennem. Det var svært, men vi endte med at holde fast i den vi i første omgang havde fået tilbudt. Også selvom det kunne være så fedt at flytte til maj og få hele sommeren med. Men vi tror og håber på at det var det rigtige valg for os, og at vi bliver glade for den beslutning når vi flytter til september. Vi glæder os.

Det blev en lang smøre, som måske ikke engang giver mening for andre end os selv, ha ha. Tak hvis du læste med så langt ♡

Pauseskærm

Fotos: Images by Langfeldt 

I får lige en lækker pauseskærm imens livet kører på fuld drøn her på den anden side. Syge børn, ingen vinterferie og et ret intenst køreskole-forløb for mit tilfælde (shit, jeg glæder mig til friheden i at kunne køre afsted i vores bil!) betyder udkørte og trætte forældre. Giv os nu bare en nat på et hotel, så vi kan sove uforstyrret og længe. Eller hent vores børn, tak. Jeg vil bare gerne sove….zzzz….

Håber I andre nyder vinterferien, og får lov til at sove lige så tosset I vil. Jeg glæder mig til at være på den anden side. Vi ses!

Ørebarn, nu med dræn…

Vores lille mus er jo konstant syg, som jer der følger med på Instagram nok har kunnet fornemme. Hun har haft mellemøresbetændelse mange gange indenfor de seneste 6-8 måneder, og så har hun ofte dage hvor hun har feber, tilsyneladende uden grund. Hun kan komme hjem fra vuggestue hvor feberen så melder sig, og så har hun typisk feber når hun bliver puttet, men er feberfri og frisk dagen efter (hvor hun jo er hjemme fordi hun havde feber dagen inden). Det er meget hårdt og frustrerende for både hende og os andre.

Vores læge foreslog at vi gik til en ørelæge for at få tjekket om der skulle være noget mere med ørerne, både pga. hele hendes sygdoms-billede, men også fordi at hun taler meget højt og ikke har vildt mange rigtige ord på endnu. Otto talte nærmest helt rent da han var omkring samme alder, så det er helt mærkeligt for os at Nora ikke gør det samme. Men det er nu ikke så vigtigt, det skal jo nok komme. Det værste er den konstante sygdom…

I tirsdags havde jeg så en tid ved ørelægen, og han konstaterede hurtigt at der var væske på begge ører. En “bakterie-suppe”, som han kaldte det. Ydrk! Han foreslog at vi skulle få lagt dræn på hende, og det takkede vi ja til. Allerede dagen efter kunne vi komme til, så der var vi inde med hende. Det gik fint, men var nu en ubehagelig oplevelse. Det er bare ikke sjovt at skulle holde sit barn nede på et operationsbord imens de får narkose, og så se dem falde helt hen. -Og at bagefter få et fuldstændigt slapt barn i armene, som er helt væk på narkosen. Puha. Heldigvis vågnede hun hurtigt op, og da vi vel var hjemme igen var hun frisk og frejdig et par timer. Det er jo virkelig et rutine-indgreb og noget rigtigt mange børn (inkl. mig selv) har oplevet. Mange op til flere gange.

Vi har hørt en masse historier fra andre med børn der har fået dræn, og de var allesammen virkelig positive. For eksempel om børn der samme nat sov igennem for første gang. Det havde vi sgu’ nok lidt håbet ville være tilfældet med Nora, for hun sover ikke så godt og vågner mange gange i løbet af en nat. Men der blev vi snydt! Det har nærmest været værre siden, desværre….Forhåbentligt vender det, og forhåbentligt betyder ‘operationen’ at hun slipper for dage med feber og ture med ondt i ørerne. Det er trods alt det vigtigste!

Juleferie status…

Juleferien nærmer sig sit slut, og hvis jeg skal være helt ærlig så glæder jeg mig til at hverdagen starter igen. Jeg er jo ellers ikke den store fan af hverdagen med to små børn, som I kunne læse lidt om her, men efter mere end 14 dages ferie fyldt med julerier, planer med forskellige dele af familien, få dovne dage og både over- og understimulerede børn, så trænger jeg (og de!) til at børnene er afsted igen. Min tålmodighed er ærligt talt ved at være rimelig tyndslidt…Mon ikke det gælder de fleste af os?

Nå, men det har ellers været en god juleferie langt størstedelen af tiden. Vi har haft nogle hyggelige juledage med familien, og selvom vi har mange vi skal se, så har vi i år formået at hygge os med det uden stress. Dejligt! Vi har også haft et par dage med ren dovneri hjemme hvor vi blandt andet har lavet madras-borg i stuen. Fed for ungerne at hoppe rundt på om dagen, dejlig for os at se film fra om aftenen. Win-win!

Vi fik også et par dage med så meget sne at der kunne kælkes, og det var fedt. Især for børnene. Nora elskede at blive trukket rundt på kælk, og Otto havde fået et sne-løbehjul (et løbehjul med ski under i stedet for hjul) i julegave som han stor-nød at kunne prøve. Han fik også opfyldt sit største gave-ønske da han fik et rigtigt løbehjul af sin morfar. Det er et kæmpe hit, og han suser rundt i stuen på det for at øve sig. Nora fik Otto’s første lille cykel i julegave af os, og den er hun mega glad for. Hun blev så stolt da hun fik den, det var sjovt at se.

Nytårsaften holdte vi hjemme sammen med et vennepar. Det er tredje år vi er sammen med dem, så en tradition er da vidst ved at være etableret. Vi stod for forret og dessert mens de kom med hovedretten. Det er en dejlig måde at gøre det, syntes jeg. Vi havde en god aften og kom godt og glade ind i det nye år. Det håber jeg også at I gjorde, jer der læser med. GODT NYTÅR!

Glædelig jul alle sammen!

Da vi var ude efter årets juletræ hos Topkær lykkedes det for en sjælden gangs skyld at få et nogenlunde godt billede af os alle sammen samlet. Så dejligt, for det er virkelig en sjældenhed.

Det blev til årets julekort, og med det vil jeg ønske jer alle sammen en rigtigt dejlig og magisk juleaften. Jeg håber at den bliver fyldt med hygge, varme, god mad, mennesker I elsker og en god gave eller to. Glædelig jul, vi ses på den anden side ♡

“Mest af alt holder jeg af hverdagen” – Really??!

Jeg drukner i hverdags-kaos for tiden, og kan slet, slet ikke forstå det citat som så mange ynder at bruge. Jeg holder mest af alt af de dage hvor vi har god tid til hinanden… Hverdagen er fyldt med stress, logistik og sure pligter. Morgener med madpakker, eftermiddage med indkøb, ulvetime og oprydning. Sure børn. Vasketøj der aldrig nogensinde får en ende. Seriøst, efter at have foldet og lagt indholdet fra fire IKEA poser på plads går der maks en uge før soveværelsesgulvet igen flyder i indholdet fra flere IKEA poser. Hvordan sker det?

Måske ligger løsningen i madplaner, stor-indkøb, rengøringshjælp og overskuddet til at smøre de der madpakker om aftenen når ungerne er puttet. Men der er vi jo trætte. Vi skal også lave lektier. Og vi skal være kærester. De få timer hvor vi kan være “Bo og Julia” og ikke “Far og Mor” er så vigtige. For os. Få stunder til at nære vores egne interesser er også super vigtige. Uden det så dør man en lille smule indeni. Jeg gør ihvertfald.

I perioder syntes jeg virkelig at det der hverdags-kaos dræber glæden ved familielivet. Forstå mig ret, jeg elsker vores børn! Men jeg er bestemt ikke en super-mor med evigt overskud og smil på læben. Tværtimod…

Hvordan gør I andre det? Bruger I meget tid på at planlægge? -Og er den tid og energi godt givet ud i sidste ende? Jeg syntes det er virkelig svært at lægge madplaner og holde sig til dem, men måske kræver det bare lidt træning? Hvad med rengøring, er der nogle af jer der har rengøringshjælp? Det drømmer jeg ret meget om at få. Ikke mindst fordi at jeg forestiller mig at det vil være et godt incitament til at få ryddet op, hvis man ved at der kommer en og gør rent dagen efter. Tanken om at komme hjem til et rent hjem giver også bare noget energi, ikke?! Måske er der endda nogle af jer der kan anbefale en god rengøringsdame/mand i Århus (Tranbjerg)? Eller en der syntes at madplaner er the shit, og gerne deler med opskrifter und alles?

Forhåbentligt er der bare én af jer derude der har det ligesom mig, så jeg ikke føler mig helt alene i at være en underskuds-mor med et beskidt hjem…?!

Vi er så glade for den!

Ja, overskriften siger egentlig det hele. Vi er helt vildt glade for vores nye klapvogn, som jeg skrev lidt om her, og hvor jeg også lovede at komme med en lidt mere uddybende anmeldelse af den. I er flere der har spurgt ind til den siden, og nu hvor vi har haft den i brug i et par måneder føler jeg mig rustet til at fortælle lidt om hvorfor vi er så glade for den.

Altså, først og fremmest har det været en stor fornøjelse at gå fra den klapvogn vi havde, som havde et hjul der drillede, en slap kaleche og flere andre små-skavanker der gjorde den daglige brug til et irritationsmoment, og over til Vibe V3 fra Phil&Teds. Den er så nem at køre med! Kalechen fungerer super godt og kan sågar vippes fremad hvis solen står lavt, bremsen er meget effektiv og nem at slå til og fra på håndtaget med et enkelt klik, fremfor under vognen famlende med en fod. Dét er smart!

Nora både sidder og ligger meget mere komfortabelt end hun gjorde i den gamle, og de mange forskellige indstillinger sædet nemt kan ligges i har været rigtigt gode. Hun er jo desværre ofte ramt af forkølelse og dets lige, og så er det fedt at hun kan lægges lidt mere skråt når hun skal ud og sove. Systemet er anderledes end man kender det fra andre vogne, fordi at det er med bånd, lynlåse og klikspænder. Det skulle jeg lige vænne mig til i starten, men nu går det hurtigt at indstille. Fordelen er at det er knapt så sart som det ellers er på andre vogne. Det var ihvertfald også en af de ting der drillede på vores gamle vogn. Hvis der er en ting jeg skal sætte fingeren på, så er det at sædets position betyder at hun ikke kan sidde helt lige op og ned som på en stol når hun sidder op i vognen. Der er en hældning, men kroppen får alligevel den rigtige stilling når hun er siddende, så ergonomiskt er alt godt.

Det bedste ved vognen er muligheden for at have begge børn med. Nu var Nora jo lidt over et år da vi fik klapvognen, og jeg kan virkelig ærgre mig over at vi ikke købte den allerede da hun blev født. Der er mange kombinationsmuligheder med to børn som vi slet ikke har fået brugt, og som jeg tror er helt geniale hvis man har et spædbarn og en tumling. Otto er 4,5 år nu, og selvfølgelig er det ikke så tit vi har behov for at kunne smide ham i en klapvogn. Men nogle gange skal vi på lange ture, eller det skal gå stærkere end han lige kan følge med til, og så er det så fedt enten at kunne sætte søskendesædet på så begge unger kan sidde godt og sikkert i klapvognen, eller at sætte freerideren på som Otto så kan stå på mens jeg traver afsted. Han kalder det sit løbehjul når der er håndtag på, og hans skateboard når der ikke er. Den er han glad for, og fordi at den på praktisk vis kan klappes op og holdes på plads af en elastik når den ikke er i brug (eller ret nemt helt kan skrues af), så er jeg også glad for den.

En anden ting vi havde kæmpestor glæde af da vi var på Mallorca, var at begge børn kunne sove samtidigt i klapvognen. Det gav os en kæmpe frihed at kunne putte dem i vognen om aftenen, så vi kunne nyde de andres selskab uden at skulle gå tidligt op på vores hotelværelse. I stedet puttede vi Nora i det nederste søskendesæde, som kan indstilles i tre forskellige positioner hvoraf den ene er næsten vandret. Lidt senere puttede vi så Otto i vognen, og så kunne de parkeres lidt afsides fra hvor vi sad og hyggede med familien indtil vi var klar til at gå i seng. Så rullede vi bare op på hotelværelset og flyttede dem over i deres senge. Det var en kæmpe frihed, og betød så meget for vores ferie. Det kommer vi helt sikkert til at benytte igen når vejret tillader det, og vi gerne vil ses med venner til aftensmad eller lignende.

Myggenettet og regnslaget som vi har, kan godt virke lidt voldsomt fordi at det er lavet til at kunne dække for begge børn når søskendesædet er sat i. Jeg skulle også lige vænne mig til at det var lidt mere krævende at få på, end det vi havde haft før, fordi der er knapper og velcro på. Til gengæld sidder det så meget bedre, rusker ikke rundt i blæsevejr, og regnslaget er lavet i noget gennemsigtigt, kraftigt vinyl som gør at barnet kan se ud, men også at man nemt kan se barnet. Det syntes jeg er rart, og knapt så klaustrofobisk som de klassiske regnslag med et lille bitte hul der kan kigges ud af. -Og som jeg forøvrigt flere gange har oplevet ikke er helt vandtætte når det øser ned. Det har jeg endnu ikke oplevet at dette regnslag ikke var, og I ved alle sammen hvor meget det har regnet de sidste måneder.

Jeg ved at denne model har nogle forbedringer ift. de tidligere, blandt andet er stellet lavet lidt længere så der er mere benplads til at gå på når søskendesædet er sat i. Nu har jeg jo ikke prøvet de tidligere modeller, men jeg har ret lange stænger og har ingen problemer med benpladsen når jeg går tur med begge unger. Og apropos plads, så er liggemålet på godt 1 meter i selve klapvognen kæmpestort og belastningen vognen kan tåle er også højt, så vognen kan bruges helt op til børnene er 6-7 år. -Måske lidt voldsomt, men det siger bare lidt om kvaliteten, ikke?! En af de bedste ting ved vognen er at det er super nemt at komme til opbevaringsdelen nedenunder, og at der er så meget plads til indkøbsposer og what not. Det er selvfølgelig kun når man bruger vognen med et enkelt barn eller med søskendesædet oven på en liggende baby, for når søskendesædet er nederst optager det og barnet pladsen. Men jeg kan sagtens have vores store pusletaske hængende på styret selvom Nora sidder dernede, så man behøver ikke selv slæbe bare fordi der er to børn.

Som I nok kan høre er jeg svært begejstret, og selvom det er en af de dyrere vogne på markedet, så syntes jeg at den er det hele værd. Kvaliteten er virkelig lækker, og hvis man er sådan en der vil have rigtigt mange børn, så tror jeg at den her vil kunne bruges til dem alle sammen uden problemer. Altså, ikke på samme tid, vel, men over mange år ☺

Jeg håber at min anmeldelse her har været en hjælp, og hvis du overvejer at anskaffe dig sådan en kan jeg anbefale at tage ud forbi Danbaby.dk i Tilst og kigge nærmere. De har hele sortimentet, og har fået tildelt titlen som eksperter af Phil&Teds, så man bliver trygt og godt guidet igennem de forskellige muligheder der findes. Jeg følte mig ihvertfald i rigtigt gode hænder da jeg var derude, og jeg syntes det var rart at se vognen i virkeligheden og lige få vist hvordan de forskellige indstillinger m.m. skulle klares.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Phil&Teds og Danbaby.dk, men samtlige ord, meninger og billeder er mine egne.