Pip pip

Undulaterne her er to af virkelig mange, som bor i et stort voliere på en lokal legeplads, der er åben for alle. De har også høns, påfugle, kaniner og geder. Det er et hyggeligt sted, og Otto elsker at komme derop og lege. Han ved udemærket godt hvor det er, og bare vi nærmer os stedet siger han “lege lidt“. Og han ved godt at fugle siger “pip pip” eller “rap rap“. Han er ved at være en stor dreng, vores dejlige Otto ♡

Baby

Denne smukke, lækre lille sag af en baby tilhører en af kvinderne fra min mødregruppe. Hun har netop fået nr. 2, og i tirsdags stjal jeg nogle timer ud af min alt for travle kalender, og besøgte dem i deres babyboble. Astrid, som smuksakken hedder, er her 2 uger gammel, og er den fineste lille-bitte baby. Jeg havde glemt hvor små de egentlig er, hvordan de bevæger sig i små ryk og hvor meget de hele tiden smasker. Og at man bare kan lægge dem, og så bliver de liggende. Oh my!

Otto var lidt sjov, for lige idet jeg fik Astrid i armene, skulle han absolut op og sidde ved siden af mig. Men han var super dygtig, og syntes Astrid var meget spændende. Og han aede hende forsigtigt på hovedet, som om han godt forstod man skulle være lidt blid ved sådan en lille en. Nååårhh ♡

Volvo Amazone

Denne fantastiske Volvo Amazone fra 60’erne kører mine sviger-bedsteforældre rundt i, når det er sæson for veteraner. Sviger-bedstefar er gammel rallykører, og har været mekaniker på de store løb i de gode gamle dage, hvor bilerne var designede efter mit hjerte. Hans Amazone her plejes bedre end de fleste babyer, og er i absolut mint condition. Og den er så smuk!

Der skal ikke altid meget til…

…at underholde en dreng på halvandet. Vi havde en masse dåser ude på køkkenbordet, og Otto fangede hurtigt at de kunne stables. Det fik vi godt 20 minutter til at gå med, og som det nok kan ses, var han jubel-lykkelig når det lykkedes ham at bygge et tårn. Hep hey! 

Ps: her er et andet bevis på at der ikke nødvendigvis skal meget til at underholde sådan nogle børn…

En tur paa landet

Idag var Otto og jeg en tur på landet sammen med nogle fra vores mødregruppe. Ikke så langt fra byen er der et naturcenter, hvor man kvit og frit kan komme og se på deres fine dyr. Det var et hit, særligt fordi mødrene kunne drikke kaffe og knævre på en bænk, imens ungerne løb rundt fra det ene bur til det andet. Skøn eftermiddag i endnu skønnere selskab. Og vejret var jo upåklageligt!

En dejlig dag

Det har været en dejlig dag idag. Vi startede godt nok ud med en lidt stresset morgenmad, fordi jeg skulle ud af døren og på arbejde med Cupcakefabrikken. Men jeg var hjemme igen da Otto vågnede fra sin eftermiddagslur, og så hyggede vi med puslespil på gulvet og fik lidt frokost. Sidst på eftermiddagen fandt vi Otto’s nye vinterstøvler frem, og gjorde os klar til en gåtur. På vores vej er kastanjerne i fuld efterårspragt, og der ligger allerede mange blade på fortorvet. Otto syntes det var mægtigt at gå og sparke i bunkerne. Han syntes vidst også hans nye støvler er ret fede, ihvertfald nød han at løbe rundt i dem på boldbanen. Han fik også en god svingtur mellem Mor og Far, noget han forgæves selv forsøgte sig med efterfølgende. Lille søde fjols ♡

Historien om Otto

Igår læste jeg dette indlæg ovre hos Trine, og kommenterede lidt i sjov at min Otto altså er The real Otto. Det mindede mig om at jeg længe gerne har villet fortælle historien om hvorfor Otto hedder Otto. Da han blev født var jeg stadig ret anonym, og jeg følte derfor ikke for at lægge historien ud. Men efter mine cupcake-eskapader, er det jo ikke længere nogen hemmelighed hvem jeg er, og hvad jeg hedder.

Da vi ventede barn havde vi ikke særlig mange navne i spil. Faktisk var det nærmest kun Otto vi følte 100% for, og at det forbinder Otto til min forfader gav navnet noget ganske særligt. Jeg er nemlig i familie med Otto Lilienthal aka The Glider King. Han var den første succesfulde aviator, og grundlagde en stor del af den forskning Wright-brødrene senere blev kendte på. Der findes et Otto Lilienthal museum, og flere veje m.m. er opkaldt efter ham. Han har spillet en vigtig rolle i historien, og jeg er ret stolt af at være i familie med ham. Han var min oldemors fars fætter helt præcist.

Den opmærksomme læser har måske registreret at Otto Lilienthal er stavet med et enkelt l, mens mit eget Lillienthal er stavet med to. Sådan er det blevet fordi der skete en fejl i en navneregistrering for mange, mange år siden, hvor en præst skrev forkert i folkeregisterbogen. Sådan kan det gå, men historien er stadig den samme.

-Og sådan fik Otto sit retmæssige navn. Hvad de kommende børn skal hedde må vi tage til den tid. Vi skal nok lige have kigget nogle stamtræer igennem , ha ha.