Favoritter fra Finders Keepers – Århus

Min søster og jeg overraskede min mor i anledningen af Mor’s Dag, og startede med at tage hende med ind til Finders Keepers marked på Godsbanen. Vi havde nogle hyggelige timer derinde, og jeg kunne snildt have tømt min konto! Jeg holdte mig dog i skindet og købte kun et enkelt print. Men åh, der var mange fine sager. Ovenfor er der nogle af favoritterne. Fine sager, ikke?

OBS: Har skrevet forkert i collage to. De fine øreringe af mini perler er fra www.fragment-jewellery.com!

Jeg har syet en kjole! – No. 1 Dragør

Hvis du følger med ovre på instagram, har du måske set at jeg har været igang med at sy en kjole de seneste dage. Jeg blev færdig med den igår, og havde den på til en konfirmation i familien i dag. Jeg er så glad for den!

Mønsteret er designet af Nanna der står bag How To Do Fashion, og det kan købes lige her. Nanna har lavet et super fint koncept hvor man køber snitmønsteret i sin størrelse, og på hendes hjemmeside kan man så finde skridt-for-skridt vejledninger til både at sy og tilrette mønsteret. -Og hun har endda lavet rigtigt gode video-vejledninger til de skridt der kan være lidt mere krævende.

Den opmærksomme har måske lagt mærke til at kjolen jeg har syet er lidt anderledes end No. 1 Dragør, men det er fordi at Nanna har lagt yderligere to varianter på kjolen op. Hun guider til hvordan man selv kan konstruere vingeærme eller vandfald, så man får faktisk tre kjoler i ét mønster for pengene. -Og måske kommer der flere varianter hvis vi er heldige.

Jeg syntes at det var ganske nemt og lige til at både konstruere ændringerne og at sy kjolen efter Nanna’s anvisninger. Nu er jeg jo uddannet mønsterkonstruktør og har arbejdet som selvstændig tøjdesigner i nogle år, så jeg har selvfølgelig nok en anden tilgang til det end en nybegynder. Men jeg forsøgte at smide mine egne arbejdsmetoder til side og udelukkende følge Nanna’s vejledninger og mønster, og jeg tror virkelig at selv en nybegynder kan sy kjolen med den virtuelle hjælp Nanna tilbyder. Der er bare noget så tilfredsstillende over at sy kjoler til sig selv, og efter en alt for lang pause på den front for mit vedkommende, har jeg virkelig fået blod på tanden igen. Næste kjole er allerede i tankerne.

Ps: Jeg er ikke så god til at få taget billeder af mig selv, men jeg ville jo gerne vise kjolen “in action” så min søde lillesøster tog nogle billeder af mig….

Flying Birds by Auping – Vind et sengetæppe

Se lige det her fantastiske sengetæppe. Er det ikke bare smukt med de store grafiske svaler? Jeg syntes det er så flot! Det hedder Flying Birds og er en del af Auping’s tekstil kollektion. -Og jeg har fået lov til at udlodde et tæppe i valgfri størrelse (der er to muligheder: enten 180×260 eller 260×260) til en heldig vinder her på bloggen. Men for at deltage skal du lige læse videre…

Kan I huske at jeg tilbage i december skrev om en ny lækker seng med 1,2 millioner designmuligheder som Auping havde på trapperne? Den er kommet på markedet nu, og Auping har lavet en side hvor man kan lege lidt med nogle af de forskellige muligheder for at designe sin egen seng. Se her:


Prøv lige at gå ind og leg lidt med mulighederne her, og tag gerne et screenshot af den endelige seng du designer. Det screenshot må du rigtigt gerne dele på min facebook væg lige her. Det er ikke et krav for at deltage, jeg syntes bare at det kunne være sjovt at se en masse bud på jeres egne Criade senge. Vores ser nogenlunde sådan her ud, men den er så meget pænere i virkeligheden! -Skal altså også snart vise jer vores soveværelse, der mangler bare lige lidt endnu…

Til sidst så skal du selvfølgelig lige skrive en kommentar her senest på søndag d. 4 maj kl. 24.00, og så finder jeg en vinder mandag d. 5 maj. Held og lykke!

Et besøg hos Kähler Villa Dining

Sidste mandag var jeg på et spændende besøg i et af Kähler Villa Dining’s fine lokaler. Jeg var, sammen med en god flok design interesserede bloggere, inviteret ud for at se på Kähler’s nyheder. Der er kendte designs i nye, lækre farver og størrelser, og så den helt store nyhed; relanceringen af “Ursula”. Jeg har været vild med kanden i serien i mange år, og forgæves spejdet efter dem på loppemarkeder. Så jeg er glad for at serien produceres på nyt, og syntes at Kähler har værnet fint om det oprindelige design med deres udgaver.

Vi fik serveret en masse lækkerier, og jeg smagte for første gang i mit liv et delikatesse-flæskesvær. Haps! Jeg er nødt til at komme ud i villaen en aften og prøve deres helaftenskoncept, for det er virkelig gode sager jeg har smagt de gange jeg har været til events derude. -Og så er indretningen lige i min smag, med masser af teak og hjemlig hygge.

Vi fik også en udfordring, nemlig at anrette en buket i en Omaggio vase som skulle pynte i restauranten samme aften. Vi skulle lave en per bord, så jeg lavede buketten i fællesskab med mine søde borddamer (se hvem de var på Kähler’s instagramprofil). Det blev en simpel og lidt vild buket. Den blev meget fin, syntes du ikke?

CIFF KIDS – Fotospam

I torsdags stod jeg alt for tidligt op for at gøre mig klar, og kl. 05.45 satte jeg mig i en bil sammen med Ann, Marina og Lou og kørte afsted mod København. Bilen havde vi lånt gennem minbildinbil.dk, så vi kunne teste konceptet med at leje privat. Det er så smart!

Vi startede dagen med morgenmad i MarMar’s showroom, hvor designeren bag, Marlene, fortalte om processen med at skabe F/W kollektionen. Der er SÅ mange fine styles, både til drenge og piger. I kan godt glæde jer!

Efterfølgende kørte vi til Bella Centeret og CIFF KIDS. Her brugte vi flere timer på at kigge på lækkert børnetøj og børnesko, og et lille kig på tøj, sko og tasker til de voksne blev det også til. Det var hyggeligt at ses med Anne, og at hilse på en masse bloggere. Der var flere jeg gerne ville have snakket mere med, men det nåede vi desværre ikke.

Jeg faldt for en masse nye mærker, og glæder mig helt vildt til at tingene begynder at komme ud i butikkerne til efteråret. Her er et “lille” smugkig på nogle af mine favoritter, og hvad vi har i vente:

Når bloggere mødes; sort i sort.
Mine to favoritter fra MarMar’s kommende kollektion.
Super fine sko fra et, for mig, nyt mærke; èmile et Ida.
Fine strømpebukser i lækre kvaliteter; funky legs.
De yndigste laksko. PéPé.

Super lækkert sengetøj m.m. fra Cam Cam.

Fedeste strik fra Bobo Choses.
Mere lækker strik. Mads Nørgaard.
De fineste, fine sko fra et nyt dansk mærke; Rainbow & Snow.
Cool dekoration af Stine Maria Aalykke hos Rainbow & Snow.
Super fin kollektion fra Knast by Krutter.
Lækker skjorte fra Wheat.
Fantastisk kjole, fra et virkelig fint nyt spansk mærke; Motoreta.
Super lækre cardigans fra Little Trine Vestergaard.
Søde badeænder i naturgummi. Hevea.
Fede skamler (og andre børnemøbler) fra Collect Furniture.
Og så lidt til de voksne: De forreste støvler MÅ jeg eje når efteråret sætter ind. Fra Arauto Rap! -Som jeg ikke anede også lavede sko til voksne.
Min nye musthave taske. Perfekt til kamera og essentials. Fra Maani.
Jeg har noget for “muleposer”, og disse i kernelæder er fantastiske. Detaljen med hanken der kan forlænges er helt simpel, og helt genial. PB 0110.

Formland UP – Fotospam

Jeg har haft en rigtigt hyggelig dag på Formland UP/Graded sammen med min veninde Ann i dag. Jeg er alt for træt i hovedet til at skrive så meget lige nu, men nedenstående fotospam viser det meste af de ting jeg faldt for. Håber på at få muligheden for at gå i dybden med noget af det inden længe. Godnat!

Fine viskestykker. H Skjalm P.
Fine plaider. Mette Ditmer.
Super lækker plaid. H Skjalm P.
Kobber var stadig over alt. Her hos H Skjalm P.
Super fine lockerskabe! Waterquest.
Herlig lille bandit. Maileg.
Mange lækre sæberier. Sufraco.
Endnu flere fantastisk lækre sæberier, cremer m.m. Badeanstalten.
Super fede vægure. Novoform.
Smuk, smuk lampe. Designet af TvåFota Design, agenten er Walnut Street.
De fineste babytæpper. Designet af Linedyr, agenten er Walnut Street.
Super fede sofaborde (med meget mere)! Fra nur, som er en møbelarkitekt der skal holdes øje med. SÅ dygtig!
Skønne illustrationer. Michelle Carlslund.
Fantastisk kulisse for søde produkter. Studio Roof.
Helt fantastisk knagerække. gejst
Super smuk bænk. Perfekt til højtlæsning med børnene. ro collection.
Sygt godt camoufleret chokolade. Choko Design.
Drikke der får mit vundmand til at løbe. Secret Kitchen.
Min nye yndlingschokolade. Fantastisk variant! Konnerup & Co.
Herligt område til kreative udskejelser. Eckmann Alive Studio.
Trendzone. Eckmann Alive Studio.

Mine nye rammer (og et rigtig godt tilbud)

For et par uger siden skrev jeg om de brillestel fra foof.dk min mand og jeg havde bestilt hjem på prøve. Jeg endte med at bestille de tre par du kan se i nederste højre hjørne, og min mand endte med dem her. Fra vi bestilte dem, til de lå i vores postkasse gik der 5 dage. Det er dælme hurtig og god service!

Jeg er så glad for mine nye rammer (kan ret godt lide den engelske betegnelse “frames”, for briller rammer jo virkelig ansigtet ind), og nyder at have en samling der nu er oppe på hele fem forskellige par (faktisk seks, men mine ældgamle Chanel bruger jeg aldrig længere). Jeg har hængt en renseribøjle op på vores badeværelse, hvor de alle hænger. Så kan jeg vælge dagens brille ud fra stil og humør. Skønt!

Hvis du er nysgerrig på hvad mine modeller hedder, så kommer det her som de hænger der på bøjlen (fra venstre til højre): Tyler i sort, Depp i gylden transparent, Alba i sort/havanna, Depp i brun/hvid og Ewing i sort/lyserød. Er de ikke fine? I må lige have tilgode at se mig med dem på, for jeg ligner en hængt kat i disse dage, med syge unger og totalt søvnunderskud.

Det her gode tilbud kører jo allerede ovre på foof.dk lige nu, men Tina har lagt mærke til min begejstring for hendes firma, og har derfor smidt et virkelig godt tilbud i nakken på mig, som jeg må smide efter jer læsere. Nemlig 15% yderligere!

Enten 15% på et enkelt stel, eller 15% oveni kampagnetilbuddet med halv pris på brille nr. 2. -Benytter du det, kan du altså få to stel med styrke i almindeligt glas for lidt under 1300 kr. Er det ikke bare billigt?

Du skal bruge nogle koder, og hvis du bare ønsker at købe et enkelt stel med 15% rabat så skriver du “thevintagehausfrau” der hvor systemet beder om en kode. Hvis du ønsker at kombinere de 15% med kampagnen, så skriver du “1/2” i kodefeltet og “thevintagehausfrau” i kommentarfeltet. Så sørger Tina for at du får begge rabatter fratrukket.

Skynd dig ind og bestille par hjem på prøve, så du kan nå at få nye, lækre, billige briller inden højtidens mange fester. Og meld dig da lige til foof’s nyhedsbrev, for der kommer der også gode tilbud, give aways og selvfølgelig nyheder om nye stel osv. De findes også på facebook.

BONUS: foof tager alle deres briller med til FindersKeepers på Godsbanen i Århus d. 30 november og 1. december kl. 11-17.

Navnesky og give away

Kan I huske da jeg fik navneskyen til Otto for nogle år siden? Jeg elsker den plakat, og hver gang den har kunnet skimtes på nogle billeder, er der altid nogle der har spurgt hvor den er fra. Det er to dygtige svenske damer der står bag, og sammen kalder de sig Little Studio.

Desværre lukkede de deres shop, fordi de havde for travlt med andet arbejde, så jeg kunne ikke få en sky til Nora. Det har jeg været så ked af! Min glæde var derfor helt enorm, da jeg opdagede at de har åbnet deres fine shop igen. Foruden navn og fødselsdato i skyen, så står der fødselstidspunkt, længde og vægt i tre af de små dråber. Fint, ikke?

Her er nogle smagsprøver på mere af den grafiske kunst de laver. Jeg syntes der er nogle virkelig fine prints imellem, og der er flere endnu inde i shoppen. Kig forbi, og fortæl i en kommentar hvilket print du ville vælge, hvis du var så heldig at vinde et valgfrit et af slagsen.

På søndag (d. 24/11) finder jeg to heldige vindere. Husk at skrive en mailadresse hvis du ikke har en blog. Og husk kun at skrive én gang, tak! Hvis du glemmer at skrive din email første gang, så slet venligst din kommentar og skriv en ny. Det gør det nemmere for mig at finde vinderne via random.org.

Modedyr

Fredag aften var jeg inviteret til et stort modeshow på DOK8000, som blev afholdt af Århus kommune, Kopenhagen Fur og flere århusianske brands, for at sætte fokus på Headstart Fashion og deres samarbejde med Kopenhagen Fur. Jeg gjorde en lille smule ud af mig selv, tog læbestift på og Lisbeth under armen, og så gik det ellers op ad den røde løber, forbi mængder af champagneglas (fik naturligvis et med i farten), stylede damer og herrer, selveste borgmesteren, store kameralinser og blitz, smalltalkende branchefolk, og op på lægteren for at finde vores pladser.

Der blev talt lidt om den rivende udvikling modebranchen i Østjylland, og særligt Århus, er i for tiden. Der sker rigtigt meget nede på havnen, hvor mange lokale brands slår sig ned i de lækre industrilokaler. Generelt bliver havnen altså et virkelig fedt sted, når de engang bliver færdige med at bygge om.

Selve modeshowet syntes jeg desværre var meget hurtigt overstået. Der kunne godt have været flere styles på catwalken, og måske også nogle lidt mere ekstravagante sager nu de var igang. Efterfølgende var der mere champagne, snacks, musik og mingle, men Lisbeth og jeg var trætte og ikke så mingle-agtige, så vi smuttede kort efter.

Jeg kom hjem en god oplevelse rigere, og med mange nye indtryk. Jeg elsker at kigge på gæsterne til den slags events, måske endnu mere end (de radmagre…) modeller der vandrer op og ned af catwalken. Der er så mange sjove typer til sådan noget mode-halløj!

Fotospam fra Finders Keepers Århus

Jeg tilbragte nogle dejlige, inspirerende og hyggelige timer i Godsbanens Rå Hal i dag. Der var Finders Keepers marked, og jeg har glædet mig længe. Kl. 10.30 stillede Lisbeth, Baby Nora og jeg os i kø, og kl. 11.00 blev vi lukket ind i den smukke hal (og fik en goodiebag. Yay!). Heldigvis var der ikke nær så mange mennesker i dag, som jeg kunne se på de forskellige sociale medier at der var i går. Vi havde fin plads og ro til at nærstudere alle boderne, inden det begyndte at blive lidt trangt. Og hold nu op der var meget fint!

Jeg vil ikke komme ind på hvem alle dem der har ting her på billederne er, men hvis ikke jeg havde semi-købestop, så havde jeg handlet fra virkelig, virkelig mange stande. Fede, lækre, særlige ting. Heldigvis har de fleste webshops og sådan, så jeg kan finde tingene når der er penge på kontoen igen. Eller måske til en give away eller tre på bloggen. Måske er vi heldige? Jeg vil ihvertfald arbejde for det!

Da Lisbeth smuttede hjem til mand og børn, spiste jeg frokost sammen med Mette, og senere drak jeg kaffe sammen med Anne. Det har virkelig været en dejlig dag, og Finders Keepers levede op til alle mine forventninger. Jeg håber de er kommet til byen for at blive, og glæder mig allerede til næste gang. Jeg er helt høj oven på alt det smukke jeg har set i dag. Tak!