Et voila! (sloeret loeftes)

Nu kan jeg langt om længe afsløre, hvad alle de mails og sommerfugle har været for. Jeg er netop blevet med forlag, og inden året er omme, udkommer der (hvis alt går vel!) en bog om cupcakes fra min hånd. Det bliver en helt særlig bog, der ikke ligner alle mulige andre cupcakebøger, og jeg er helt ubeskriveligt spændt, glad og forventningsfuld. Og hvilket forlag er jeg så kommet på, tænker du måske? Jamen, det er da selvfølgelig det helt fantastiske forlag Tofino Books, som netop brænder for den slags lækre bøger.

Og med den gode nyhed, kære folkens, vil jeg ønske jer alle en rigtig skøn weekend!

Work(blog)shop

Så fik jeg endelig tid, til at redigere billeder fra lørdagens forrygende workshop. Som tidligere nævnt, trodsede 6 skønne bloggere snestormen, og troppede op hjemme hos mig. Vi spiste boller, drak kaffe, thé og saft, kævlede en masse, dikke-dikkede et par skønne unger, og så pyntede vi selvfølgelig cupcakes. Mange cupcakes! Jeg lader billederne tale for sig selv:

 Som altid på denne årstid, er lyset ikke det bedste. Derfor kan farver og skærpe godt være ganske ringe, men men…. 

Vil du læse mere om workshoppen, kan du kigge forbi deltagerne her, her, her, her og her. Og måske også snart her. Tak for en hyggelig eftermiddag. I var eksemplariske, og det var så hyggeligt at møde jer in real life!

Vil du vide mere om mine workshops og cupcakes, så kig ind til Cupcakefabrikken.