Jeg er latterligt stolt!

minecraft-fastelav-hjemmelavet-kostume-2

Otto er, som så mange andre børn (og voksne, sgu!), fuldstændigt vild med Minecraft. Han elsker det spil, og kan bruge timer på at bygge og nedrive fiktive huse, jagte Endermans, Zombier og Creepers samt sprænge ting i luften.

Så da jeg spurgte Otto hvad han gerne ville være til fastelavn var han ikke i tvivl; Steve med diamant rustning. Lidt af en opgave, men jeg tog den på mig og gik i tænkeboks. Skumpap, limpistol, papir i forskellige farver, hobbykniv, limstift, skum og en hulens masse timer senere:

minecraft-fastelav-hjemmelavet-kostumeminecraft-fastelav-hjemmelavet-kostume-3

Jeg er simpelthen så stolt af det! Må man godt sige det? Hjelmen kan, som man kan se på billedet, tages af så det kun er Steves hovede. Det syntes jeg selv er en ret fed detalje.

Du kan se Otto in action med kostumet på her og her. Jeg har brugt lidt tid på at få den til at sidde godt, så han kan bevæge sig med den.

Det bedste er at Otto har været så begejstret igennem hele processen, og han var så glad da han i dag kunne prøve det helt færdige kostume. Han er ikke til at skyde igennem, man kan bare se hvor sejt han syntes det er at ligne Steve. Jeg glæder mig helt vildt til at se ham få det på når han bliver afleveret i børnehaven i morgen.

Jeg elsker at Otto gerne vil have mig til at lave kostumer til ham, og jeg håber at jeg får lov mange flere år endnu. Og at han selv vil være med på det niveau han kan. Han har fx hjulpet med at klippe firkanter denne gang. Sidste år var han en fra Ninjago, den gyldne ninja. Lidt af processen kan ses her. Det færdige kostume fik jeg vist aldrig delt her på bloggen, men det kan ses her.

Det første kostume jeg lavede til ham var et næsehorn (pun intended!), det kan ses her. Han var sindssygt cute! Året efter var han robot,et kostume jeg lavede med meget små midler da vi var midt i flytning og boede kortvarigt hos min far. Det kan ses her. Så havde han lige et år hvor han gerne ville være Spiderman i den der syntetiske muskeldragt mange børn har, og det skal der selvfølgelig også være plads til.

Mere tid. Sammen.

strandtur2

Lige inden jul lavede vi en aftale herhjemme som skulle træde i kraft efter nytår. -Ej at forveksle med et nytårsfortsæt, det var bare for usandsynligt at overholde aftalen midt i juleferien. Nytårsfortsæt tror jeg nemlig ikke så meget på.

Det lyder måske lidt fjollet, men vi har indført maddage forstået sådan at ugedagene er delt op imellem min mand og jeg. Tanken var at det skulle give os lidt mere overskud i hverdagen, og her nogle uger efter nytår begynder det at give mening. Det er rart at vide hvem der står for indkøb og madlavning den pågældende dag, fremfor at beslutte det om eftermiddagen. Ulvetime og alt det der…. Vi har prøvet at indføre madplaner og ugentligt stor-indkøb et utal af gange, men det kan vi bare ikke få til at fungere for os. Det her er et godt alternativ.

strandturen3 strandtur4En anden del af vores aftale lyder på at vi minimum én gang om ugen skal lave noget særligt sammen med børnene om eftermiddagen. Altså, særligt i den forstand at vi allesammen er fælles om noget. Det kan være en lille udflugt, at spille et spil, se en film, lege gemmeleg osv. Billederne er fra igår hvor vi tog en tur på stranden da vi havde hentet ungerne. De blev mega glade da vi fortalte hvad vi skulle, og selvom vi nok ikke var der mere end 20 minutter fordi det var bidende koldt, så var det virkelig hyggeligt.

Jeg syntes, som jeg har skrevet lidt om flere gange tidligere (fx her), at hverdagen kan være svær at få til at fungere. Der er så meget praktisk der skal ordnes når arbejdsdagen er forbi, alle er trætte og overskuddet er minimalt. Men det her, det er en god ting for os, kan jeg mærke.

strandtur1

Vi, de dårlige mødre! (TAK)

Jeg vil bare lige sige tusind tak for søde kommentarer jeg fik både her, på Instagram og Facebook til mit indlæg om at være en dårlig mor. I er fandme søde!

Vi er åbenbart mange “dårlige mødre” derude, og det er rart at finde ud af at jeg ikke er alene med at have det sådan nu og da. Så tak!

En dag sætter jeg mig ned og svarer på alle kommentarerne én for én, men jeg skal lige have styr på tankerne de satte igang. Jeg har meget mere på hjerte om det her, men er nødt til lige at mærke hvor meget og hvordan jeg gerne vil dele. For dele vil jeg virkelig gerne! Så…more to come.

Jeg er en dårlig mor!

børn

Argh, jeg syntes det er hårdt at være mor til små børn, altså!

Jeg føler mig så utilstrækkelig i rollen som mor lige for tiden, en følelse der kommer og går med jævne mellemrum. Særligt siden vi fik barn nummer to. Jeg syntes det er vanvittigt krævende at have to børn, og har dage hvor jeg på ingen måde føler mig egnet til opgaven….

Den konstante larm, at der hele tiden er nogen der vil have noget fra mig, skaberiet, konfliktløsningerne… Jeg får ondt et særligt sted i hovedet på de dage hvor jeg slet ikke kan kapere det hele. De dage hvor jeg helst bare vil putte dem klokken 17.00 for at få fred. Kender du det?

Jeg ville ønske at jeg havde mere overskud i de perioder hvor det er særligt hårdt. At jeg kunne trække vejret en ekstra gang og forstå hvor deres frustrationer kommer fra. Men jeg syntes virkelig det er svært når det i mine øjne er fuldstændigt åndssvage og ligegyldige ting de flipper skråt over…

Hmm, det er lidt svært at forklare, især fordi at jeg helt tilbage i starten af mit bloggeri besluttede mig for ikke at ville udlevere mine børn. Fortolkningen af det er selvfølgelig meget forskellige og personlig, men for mig handler det om ikke at fortælle om situationer og detaljer jeg ikke selv ville have lyst til at andre skulle læse om mig. Giver det mening?

I virkeligheden handler det heller ikke om dem, de er jo som alle andre børn helt fantastisk dejlige, søde, skøre, sjove og pisse hamrende irriterende. Det handler om mig selv. Mine forventninger og mine tanker om det at være mor. -Og det ér altså bare ikke en dans på roser hver dag. Ihvertfald ikke for mig.

Men det hjælper at få luft for frustrationerne nu og da, og det er lige præcis hvad dette indlæg er til for…Ikke gennemtænkt og velovervejet, bare en tankestrøm på skrift. Håber I tager godt imod det!

Ps: Måske det også er årstiden, jeg skrev ihvertfald et indlæg i samme kategori forrige november, opdagede jeg lige.

Mit yndlingslegetøj!

playmobil6Playmobil Collage 1 Playmobil Collage 2Da jeg var barn ønskede jeg mig i flere år stort set kun Playmobil til jul. Jeg elskede det univers! Alle de små gennemførte detaljer og de mange forskellige mennesker og dyr var helt magiske for mig. Jeg har før fortalt om de minder jeg har fra min barndom, hvor jeg ventede i Fætter BR imens min mor handlede ind. Jeg kunne kigge på reolerne fyldt med Playmobil i evigheder og drømme om at eje det alt sammen. Det gjorde jeg på ingen måde, men det jeg havde var mit yndlingslegetøj i meget lang tid.

Så da jeg blev spurgt om vi ville teste Playmobils nye børnehospital (SPONSORERET) var jeg ikke sen til at takke ja. Jeg håber at vores børn vil finde den samme glæde og magi ved Playmobil som jeg selv gjorde. Og okay, indrømmet…Jeg syntes også selv det var ret fedt da kasserne kom og det hele skulle samles, det var jo som at være barn igen.

Egentlig er Nora lidt for lille med hendes 2,5 år, men jeg havde alligevel en forventning om at hun ville blive begejstret for figurerne. Og ganske rigtigt var det hende der kastede sig over hospitalet med det samme. Især de små babyer, og det at putte figurerne i seng har været et kæmpe hit. Hun er endnu lidt for lille til alle detaljerne, men om et år eller to vil det med garanti være et kæmpe hit at indrette hospitalet med blomsterkrukker og diverse dims samt at bruge de bittesmå sutteflasker, tallerkener, kopper osv.

Otto er med sine 5,5 år mere i målgruppen (som er fra 4 år og op), men rollespilslegene med figurerne er ikke så meget ham. Men det var ambulancen og helikopteren til gengæld. Der er blevet fløjet mange ture rundt herhjemme, og den har ikke fået for lidt med lydeffekterne. Han er en mester til actionlyde! Ambulancen der både kan blinke og sige rigtige udrykningslyde er også mega sej, det syntes de begge to.

Hvis man har børn som af en eller anden grund har meget med lægen og/eller hospitalet at gøre, så tror jeg det er helt genialt at købe børnehospitalet til dem så de kan lege det de oplever ud. Eller hvis ens barn brækker et arm eller et ben, så kunne man fx købe den her lille pakke.

Uanset årsag så er Playmobil bare virkelig godt legetøj i mine øjne, og jeg tror at alle børn der får en pakke med det i under juletræet i år bliver mega glade.

Indlægget er sponsoreret af Playmobil, men billeder, ord og meninger er helt mine egne!

Efterår i tumlingehøjde

efterår2efterår3efterår4efterår1I weekenden havde vi det fineste efterårsvejr her i Århus. Solen strålede fra en helt blå himmel og bladene knitrede sprødt på træerne. -Og her var koldt! Det har der faktisk været lige siden, det er virkelig blevet efterår. Jeg kan lide det.

Vi gik en tur over i Riis Skov, som er den vi kan se fra vores nye lejlighed (måske har du set det på Instagram?!). Det er en smuk, gammel og kæmpestor skov. Otto har været der flere gange med sin børnehave og ville straks hen på skrænten for at lege. Nora ville gerne videre ind i skoven, så hun og jeg gik på opdagelse imens Otto legede med sin far. Hun er skide skæg for tiden, hende Nora, og vi havde en herlig tur ind i skoven. Gemmeleg, løbeleg og snurreture. Hun havde en fest!

I denne uge er der rigtigt mange børnefamilier der har efterårsferie, men vi er desværre ikke så priviligerede i år. Jeg elsker jo mit nye job, så på den front er det helt okay, men når jeg ser en masse hyggelige billeder på Instagram fra familier der ferie-hygger, så kunne jeg da godt tænke mig at kunne gøre det samme med vores unger. Ferie giver bare lidt mere overskud til ture som vores skovtur for eksempel. Jeg syntes det er svært at nå den slags i hverdagene….

Er du blandt de heldige med ferie så nyd det lige lidt ekstra for mig, ikke?

Det begynder at ligne noget!

hjem-1 Collage hjem-2 Collage hjem-3 Collage

Vi går ind i den tredje weekend i vores nye hjem, og selvom vi har lang vej endnu begynder det så småt at ligne hjem. Jeg er så glad! Lejligheden er skøn, udsigten er fantastisk, børnene trives og jeg elsker at være tilbage i byen.

Billederne er fra min Instagram profil og viser smug kig af vores stue, køkken og soveværelse, og så er der billeder fra vores ture rundt i området. Det er stadig en kæmpe byggeplads her på Århus Ø, men der er alligevel mange smukke steder. -Og det bliver kun bedre med årene, især når havnebadet åbner og der kommer caféer m.m. herned. Jeg er vild med vores hood!

Siden vores virkelig hårde uge har både min mand og jeg været meget trætte om aftenen, så når ungerne er puttet kollapser vi for det meste på sofaen. Jeg håber at få energien op igen inden alt for længe, det kunne være dejligt. Ikke mindst fordi jeg gerne vil igang med at skrive lidt mere jævnligt herinde igen. Forleden var der en sød læser der spurgte om ikke jeg ville dele mine tanker omkring at være flyttet tilbage til byen igen med børn. Det er noget jeg har gjort mig mange tanker om, og jeg går og brygger på et indlæg om netop det. Forstad vs. byliv. Jeg vil rigtigt gerne have input hvis du har egne erfaringer du vil dele. Tak!

God weekend derude ♡

Den første dag i resten af vores (nye) liv

strand3
Tænk at dette bliver en del af vores daglige omgivelser snart ♡

Imorgen er sommerferien slut og ungerne skal starte i deres nye institution inde i Århus. Otto glæder sig meget, hvorimod Nora selvfølgelig ikke helt ved hvad der skal ske. Men jeg er sikker på at hun tager det i stiv arm. Ja, og det gør Otto helt sikkert også. Vi er spændte og glæder os til at tage hul på det her nye kapitel i vores liv.

De flytter institution fordi at vi skal flytte tilbage til byen her fra Tranbjerg. Det har jeg tidligere skrevet om her, og nu er tiden endelig ved at nærme sig (hvorfor vi vil flytte fra Tranbjerg igen har jeg skrevet om her). Der er lige 1,5 måned endnu før vi får den nye lejlighed, men vi ville gerne at børnene startede her efter ferien for at undgå at det hele sker samtidigt for dem. Det er jo store sager at flytte både hjem og institution, især for små børn. Men det bliver godt, det kan jeg mærke. Åh, hvor vi glæder os til at flytte tilbage…

Faktisk er der endnu mere at glæde sig til, jeg har nemlig fået et job! Jeg skal ikke tilbage på skolebænken som jeg ellers havde regnet med, og jeg er så glad. Det er et job jeg har drømt om at få i mange år, så det er stort for mig. Jeg holder jer dog lige hen i spænding lidt endnu, og fortæller først mere i morgen aften. Sååå…more to come!

Vandpyt (læs: hav), sand og av for satan!

strand2 strand3 strand4 strand5 strand6 strand7 strand8 strand9 strand10

 

Torsdag eftermiddag pakkede vi børn og bil og kørte ind til Tangkrogen for at se Sculpture by the sea sammen med min mands familie. Da Nora ser havet udbryder hun “vandpyt”! Jeg aner ikke hvor det er gået galt, for vi har da været ved vandet masser af gange med børnene…. Og været ude og sejle med min far og så videre…Men altså, forstadsbarnet ser vand og tænker vandpyt. Ha! Det bliver så godt at flytte tilbage til byen og tæt på havet.

Skulpturerne var fine (nogle mere end andre, naturligvis), vejret var nogenlunde med os, og den mad det øvrige selskab havde taget med var lækkert. Ungerne havde sand overalt da vi kom hjem, og det var generelt en rigtig god oplevelse. Det eneste jeg ærgrer mig lidt over er at der ved stort set alle skulpturer var et lille skilt hvorpå der stod “må ikke berøres”. Det er bare ikke så børnevenligt. Ikke at de skal kunne kravle på det hele, men de får langt mere ud af det hvis de kan få lov til at røre. Det bliver lidt mere sanseligt.

Da vi nåede til strækningen inde i skoven gik det desværre galt. Jeg hjalp Otto ned over en lille skråning fyldt med rødder, og idet jeg selv skulle gå ned, gled jeg og landede direkte på halebenet og bækkenet ned på en rod og den hårde jord. Av for satan! Jeg havde frygteligt ondt og blev lidt bekymret for mit bækken, som jeg jo i perioder har døjet med siden min bækkenløsning i første graviditet. Heldigvis var det bare slaget, og nu er det okay igen bortset fra et blåt mærke.

Mine favoritter fra udstillingen er nok værket lavet af blåmuslinger, spejl-diamanterne og den runde bro. Den håber jeg bliver stående. Og så har jeg en idé: man skærmer den af inde fra og fylder den op med sand indtil den har en børnevenlig dybde. Så kan ungerne trygt lege inde i cirklen, og de voksne kan bade fra ydersiden. Smart!

Løvetæmmeren (DIY til Cirkus Summarum)

Løvemanke2løvemanke CollageWRAUW! Løven er vild, farlig og dygtig til at lave tricks. Og ret så sød ♡

Min næste DIY for Cirkus Summarum er klar, og den her er meget nem! Større børn kan fx sagtens være med til at lave pompom’er og binde “ild” på hulahop-ringen. Det sværeste er at sy alle pompom’erne fast på huen, men det er slet ikke så galt. Når løvemanken er færdig kan ungerne lege løvetæmmer og lave tricks med en ildring.

løvemanke Collage3Du skal bruge ca. 10 nøgler uld i passende farver. De fineste pompom’er laves i uld. Så får man tætte og “fluffy” pompom’er. Jeg har brugt Peruvian Highland Wool, som Yarnfreak har været så søde at sponsorere til projektet, i farverne Orange, Orange melange, Lys gul, Sennep, Brun melange,  Gulerod.

Derudover skal du bruge:

·Et sæt pompom makers i str. stor. -Det er verdens nemmeste måde at lave pompom’er på, og det går stærkt!

·Kraftig sytråd og en synål der passer til.

·En bomuldshjelm dit barn kan passe.

·En saks.

·En hulahop-ring

Start med at lave en helt masse pompom’er i begge størrelser. Husk at stramme godt til med den kraftige sytråd, og bind en knude inden du klipper garnet op og tager pompom’en fri. Jeg brugte tre tråde af forskellige farver samtidigt, og lavede tre forskellige farvevarianter. Fyld ikke pompom-makeren helt ud. -Faktisk ville jeg nok lave mine pompom’er mere luftige hvis jeg skulle lave en ny manke, så det vil jeg anbefale dig at gøre. Min løvemanke er lige på grænsen til at være for tung.

Når du har lavet pompom’er af næsten alt dit garn skal du sy dem fast på huen. Jeg startede hele vejen rundt langs kanten, og fyldte derefter resten af huen ud som det lige passede. Tænk på at forskyde pompom’erne lidt, så der ikke kommer “huller”. Jeg syede også en pompom i starten af hvert bindebånd, så manken slutter tæt om ansigtet når den kommer på.

Når du er tilfreds med placeringen og mængden af dine pompom’er, så er huen færdig. Så skal der bare bindes lidt garn fast på hulahop-ringen, og så er I klar til at lege løvetæmmer med ildring.

Håber I får masser af god leg og sjov ud af min lille DIY. -Og måske en idé til næste års fastelavnskostume 🙂

Tusind tak til Yarnfreak for at stille materialer til rådighed, og tak til Cirkus Summarum for at invitere mig med til at inspirere til cirkus hele året. Du kan se denne og andre fine DIY’s lige her i Cirkus Summarum’s Legekasse.

Løvemanke3Løvemanke4løvemanke Collage