#tomatturen del 1

Hvis du følger mig på Instagram har du sikkert bemærket at jeg var en tur i Spanien i sidste uge. En tur sammen med en flok skønne bloggere for at høre om bæredygtighed indenfor tomatdyrkning. Det var Knorr der inviterede, og i første omgang tænkte jeg lidt over deres brand og hvad jeg forbinder dem med. For mig er Knorr den nemme løsning, især for børnefamilier, men faktisk ikke noget vi bruger herhjemme.

Jeg har altid tænkt at fx en suppe lavet på en pulverblanding ikke kan være så sund og nærende som en suppe lavet på friske grøntsager. Hvad jeg ikke vidste var dog at pulveret består af grøntsager hvor alt væde er trukket ud, som fx tomater, og ikke af pulver som er halvt grøntsager/halvt noget andet. Vi besøgte en fabrik der producerer tomatpuré og tomatpulver, og jeg har aldrig smagt noget der smagte så intenst af tomat. -Og det ér 100% ren tomat, intet andet. Mængden af vitaminer og antioxidanter er meget koncentreret, så mine fordomme kom mig til skamme. Pulvermad kan være virkelig sundt. Who knew?!

Nå, men for mig var det virkelig interessante med turen det her med bæredygtighed. Jeg var spændt på at lære mere om begrebet, og se hvordan de implementerer det i deres processer. Især da jeg hørte at de bruger dyr som naturlig bekæmpelse for at skære drastisk ned på antallet af sprøjtninger. Jeg elsker jo dyr, som de fleste af jer sikkert har fanget, så jeg var virkelig spændt på at se hvordan det foregik.

Farmen vi besøgte er ejet af en virksomhed der hedder Transa, og en af de ting de blandt andet gør er at forbedre vilkårene rundt omkring markerne for de dyr der spiser skadedyrene. Der er lavet “sheltere” for diverse bier, hvepse og sommerfugle, stenhøje hvor reptiler kan finde skygge, små damme hvor frøer kan svømme rundt, og ikke mindst er der sat en masse fuglehuse op der passer til de arter der er gode at have i området. Vi var så heldige at være med til en udsættelse af to unge falke, og det var virkelig en stor oplevelse for mig. De flyver godt nok til Afrika inden længe, men Transas håb er at de vender tilbage til netop samme område når de flyver hjemad igen. Jeg syntes det er enormt fascinerende at bruge dyr som skadedyrsbekæmpelse!

En anden ting de gjorde som jeg syntes var spændende, var at vande under jorden. De har simpelthen gravet slanger ned under jorden hvor planterne har deres rødder, og på den måde kan de bruge meget mindre vand når der skal vandes fordi at der ikke er en stor del der fordamper, og samtidigt undgår de meget ukrudt fordi at jorden ikke er våd på toppen. Det er virkelig smart! Meget teknisk og imponerende system.

Det var en stor oplevelse at være med ude i tomatmarkerne og se hvordan tomaterne gror, hvordan de høstes og hvordan de transporteres videre til fabrikken. Det er forøvrigt også en del af den bæredygtige tilgang at fabrikken ligger indenfor en rimelig afstand fra markerne. I de 2,5 måned hvor tomaterne høstes kommer der dagligt 6 millioner kilo tomater ind på fabrikken vi besøgte. Det er så vildt!

Tomatturen har været en fantastisk oplevelse, ikke mindst pga det gode selskab og de smukke omgivelser. More to come!

Indlægget er udgivet i samarbejde med Knorr men ord og meninger er helt mine egne.

Tilbage på skolebænken…

For knapt to uger siden begyndte jeg i skole igen. Sådan med faste mødetider i et klasselokale. Den observante læser ved jo at jeg har studeret i noget tid, men at det er foregået som selvstudier, så det her med at skulle gå i skole er lidt af en omvæltning for mig. Jeg har styret min tid selv i efterhånden en del år; både med Cupcakefabrikken og på to barsler.

Jeg har biologi, geografi, kemi og tysk på skemaet, og så har jeg dansk som selvstudie. Plus et deltidsarbejde som kommunikationsmedarbejder for yndlings-brillemageren foof, som jeg lige er startet på. Det er mange timer, men her knapt to uger inde i forløbet, går det faktisk bedre end jeg havde forestillet mig. Det er altså bare nemmere at læse når man er blevet voksen. Fagene interesserer mig nu, hvilket de bestemt ikke gjorde tilbage i folkeskole-tiden.

Det er en helt ny hverdag vi skal til at vænne os til, men det skal nok gå. Og til sommer er jeg færdig. 32 år gammel med en studentereksamen, ha ha.

Tattoo Tadaa #3

For snart et halvt år siden (shit, tiden flyver jo bare afsted!) fik jeg en ny tatovering, som jeg skrev om i dette indlæg. Jeg er stadig så glad for den, og den har høstet rigtigt mange roser siden. Som jeg skrev i det indlæg ville jeg meget gerne føje flere værker af den dygtige tatovør Amalie til min samling, og da muligheden spontant bød sig i sidste uge sprang jeg på.

Amalie er nemlig flyttet til København (men bare rolig, hun forlader ikke Århus og Sinners Ink helt – hun er der stadig mandag-onsdag), og er startet hos Bright Side Tattoo på Christianshavn. Det er helt nyt, og derfor er ventelisten slet ikke lige så lang som den er her i Århus. -Men det er jeg ret sikker på at den hurtigt bliver med hendes talent.

Jeg har længe tænkt på at udvide på armen med min crafty tattoo (den med saksen), så jeg sendte nogle tanker til Amalie som så fik frie hænder til at tegne noget nyt til mig. -Og jeg er så glad for det hun har lavet til mig. Den smukkeste fugl med en gammel broderisaks i kløerne og lidt silkebånd i næbbet. Derudover rettede hun nogle linjer på min sakse-tattoo og tilføjede endnu en trådrulle på håndleddet. Hun fik kun lavet outlines, så nu mangler jeg bare at få lavet skygger og farver, og måske det ender med et motiv eller to mere. Jeg glæder mig så meget til næste gang!

11 dage er fløjet afsted….

….siden jeg sidst havde et indlæg på bloggen. På det seneste har der generelt været lidt stille herinde, simpelthen fordi jeg har haft meget at se til her på den anden side. Eksamener, en masse helligdage med familieplaner, hygge med børnene og helt almindeligt hverdags-trummerum.

Jeg havde min sidste eksamen for i år i onsdags, som var en eksamen i samfundsfag B. Det er et af de fag jeg har været på barsel fra, og skal jeg være helt ærlig så har jeg ikke fået læst op på det siden. Jeg var derfor noget bekymret for hvordan det ville gå, og da jeg tirsdag morgen (det var en 24 timers eksamen) trak emnet “dansk politik” følte jeg mig helt og aldeles lost. Og doomed! Politik er bare ikke min stærke side….Nå, men jeg kæmpede mig igennem og fik skrevet en synopsis ud fra de mange bilage jeg fik udleveret. Følte mig slet ikke sikker på det, men det måtte ligesom briste eller bære. Da jeg gik ud fra de 24 minutters eksamination havde jeg ingen fornemmelse for hvordan det var gået, men jeg følte ikke at det var skide godt. Så da jeg blev kaldt ind og de gav mig et 7 tal blev jeg simpelthen så glad! Det er nok den karakter jeg er gladest for af de eksamener jeg har haft i år, selvom jeg har fået både 10 og 12 i de andre fag. Pudsigt, ikke?

Jeg tog direkte til København hvor jeg skulle til koncert med min bedste og ældste veninde. Vi har set Belle & Sebastian mange gange før, oftest sammen, og glædede os enormt til et gensyn. Det var en fantastisk koncert! -Selvom det simpelthen blev for mærkeligt at skulle sidde i en stol og se dem (det var i koncerthuset), så vi endte med at forlade vores pladser og stille os ud på en repos hvor vi kunne danse lidt. Det var så godt!

Nu er jeg hjemme igen, og der er dømt sommerferie. Vi har lige et par uger hvor vi skal fikse ting herhjemme, og så går vi alle på sommerferie sammen. Ungerne har 3 ugers ferie, og jeg glæder mig. Vi skal blandt andet en tur til sverige med en stor del af min familie. Det bliver hyggeligt!

God sommer!

Pinse, bryllupsfest, bryllupskage og eksamener

Det har været den skønneste pinse! Vi var til en fantastisk bryllupsfest hos gode venner i lørdags, og det var et brag af en fest. Så hyggeligt! Vi nød en hel dag, aften og nat i festligt lag. Uden unger, vel at mærke. Vi overnattede i medbragt telt og vågnede til lyden af regn mod teltdugen næste morgen. Let tunge i hovedet, men glade.

Jeg havde fået den store ære at lave bryllupskagen til parret, og de havde ønsket sig min gulerodskage i en fin, men simpel og “low-key” agtig kage. Jeg nåede ikke at få et ordentligt billede af den færdige kage, og syntes ikke helt den kommer til sin ret på det hurtige snapshot her. Jeg fik heldigvis en masse ros fra mange af gæsterne, så det var bare rigtigt dejligt! Det var nemlig lidt nervepirrende for mig at lave kagen….

Søndag kørte vi til Skæring hvor den årlige pinsefrokost i sommerhus med svigerfamilien fandt sted. Mine svigerforældre havde passet ungerne mens vi var til bryllup, så de var der allerede og det var dejligt at se dem igen. Vejret var forrygende, og vi nød det i fulde drage med hygge i haven, gåtur til stranden og seljture for de mindste.

Mandag besøgte vi et vennepar der fik deres første barn for knapt to uger siden. Her hyggede vi i deres skønne baggård, og min længsel tilbage til byen fik endnu et pust. Ungerne fik utallige gyngeture, alle fik en masse kage og vennernes lille nye pige var noget så sød og fin.

Jeg startede pinsen med at få et 10-tal til religionseksamen fredag, og sluttede den med at få et 12-tal i mundtlig engelsk i dag. Så fedt, og jeg er stolt, glad og lettet. Nu mangler jeg bare en eksamen i samfundsfag om små to uger, og så er jeg færdig i denne omgang. Sommerferien venter lige om hjørnet, og jeg glæder mig!

Livet på det seneste + Snak om uddannelse og min vej

Der har været lidt stille på bloggen de sidste uger, og for så vidt også på Instagram. Ikke at jeg ikke dagligt har lagt mindst et billede op derovre, men det har ikke været i helt samme omfang som jeg plejer. Jeg er lidt mæt. Og lidt træt. Og jeg har hovedet fuldt af eksamener, dagligdag, fremtid, børneliv og syge unger.

Jeg har været til en enkelt eksamen (skriftlig engelsk) og har stadig tre andre foran mig; religion, mundtlig engelsk og samfundsfag i nævnte rækkefølge. Det er en fuld HF jeg er igang med at tage via enkeltfag, og jeg har endnu et år med studier foran mig før jeg er færdig. Tager den lidt med ro og studerer det meste hjemmefra. Det er en studieform der passer mig godt, fordi jeg selv tilrettelægger min tid. Og fordi jeg ikke skal møde op i en klasse dagligt. En klasse hvor størstedelen er en del år yngre end mig selv. Jeg er jo ved at være gammel. 32 år til oktober. Usch!

Men hvorfor er det så lige at jeg ikke har en studentereksamen når jeg er så gammel, tænker du måske? Jeg har skrevet om min baggrund flere gange tidligere, men der kommer jo selvfølgelig hele tiden nye til som måske ikke kender min historie. På instagram er der ofte folk der spørger hvad jeg læser. Det er slet ikke spændende, bare en HF via VUC. Det lyder så….useriøst og nederen, rent ud sagt. Syntes du ikke?

Men faktisk er jeg stolt af vejen jeg har taget op til det her. Jeg har nemlig lavet rigtigt mange spændende ting, og været selvstændig hele to gange. Da mange af mine venner og veninder begyndte i gymnasiet tog jeg Den Frie Ungdomsuddannelse i stedet. Jeg havde fokus på tøjdesign og fotografi, og har en del kurser indenfor de felter på CV’et. Siden blev jeg uddannet mønsterkonstruktør og arbejdede i nogle år som selvstændig tøjdesigner og butiksindehaver. Det kan du læse meget mere om i indlægget her.

Jeg har også arbejdet som kulturproducent for unge i en del år, hvor jeg har lavet alt fra at arrangere forskellige kreative workshops, foredrag og festivaller, til at drive et kreativt værksted og arrangere modeshows, filmaftener og udstillinger. Og meget mere. Det var nogle super spændende år og til dato et af de bedste jobs jeg har haft.

Alt dette var mens jeg boede i Sverige, så da jeg fandt kærligheden i Danmark og vendte hjem igen sagde jeg også farvel til både arbejdet som selvstændig og som kulturproducent. Jeg fik i stedet arbejde som medhjælper på et fritidshjem hvor jeg stod for den daglige drift af et kreativt værksted for ungerne, et job jeg også nød meget.

Så blev jeg gravid med Otto, og vi besluttede os for at flytte fra København og hjem til Århus pga. familieforhold. Da min barsel nærmede sig sin ende planlagde jeg at begynde på VUC, med henblik på at jeg skulle videre på universitetet efterfølgende. Jeg kom godt igang med mine enkeltfag, men samtidigt begyndte min hobby med at holde workshops i kunsten at pynte cupcakes at tage fart. Pludseligt endte jeg i Aftenshowet med stemplet “cupcakeekspert” i nakken, og så tog det for alvor fart. Så jeg valgte endnu engang at hoppe ud som selvstændig, denne gang med Cupcakefabrikken. Jeg havde så travlt at studierne måtte vige, og i et par år har jeg arbejdet på fuld tid med mine cupcakeworkshops. Jeg har også udgivet en bog om cupcakes undervejs.

Så fik vi endnu et barn, lille Nora, og i løbet af min barsel med hende besluttede jeg mig for at stoppe cupcake-eventyret og påbegynde uddannelsen igen. Så der er jeg nu. I gang med at færdiggøre de fag jeg mangler, og i gang med at finde ud hvad jeg skal når jeg har det fulde diplom. Da jeg i sin tid begyndte på VUC havde jeg planer om at skulle studere ‘æstetik og kultur’ på universitetet, men jeg tror ikke det er det jeg skal længere. Det er stadig super spændende, men jeg tror at jeg vil få svært ved at forene arbejdet med familielivet. Min interesse for PR, kommunikation og de sociale medier er vokset meget i løbet af årene, så jeg tror at det er den vej jeg skal. Men om det bliver via en uddannelse eller via et job må tiden vise. Jeg er åben for det meste, og spændt på hvad fremtiden har at byde mig.

Jeg har ihvertfald meget at byde den. Bare vent og se!

Puha, det her indlæg tog en helt anden drejning end jeg først havde tænkt. Hvis du har læst med så langt er du rimelig sej. Tak!

Lørdag i dejligt selskab #ssbloggereventaarhus

I lørdags efterlod jeg ungerne hjemme hos manden, hoppede ind i Ann’s bil og kørte en tur til Hasselager. Her ventede værtinderne Marina, Lou og Stinne ved et smukt opdækket bord og med store smil på læben.

Da alle de inviterede bloggere var ankommet spiste vi lækre boller m.m. mens snakken gik lystigt. Det er noget ganske særligt at møde andre bloggere, og selvom man måske ikke har mødt hinanden i levende live tidligere, så er det alligevel som om man kender hinanden lidt. De fleste af damerne har jeg haft glæden af at møde flere gange før, og det er altid skønt at ses med dem. God stemning og hygge. Sådan nogle timer som lader batterierne godt op.

De dejlige værtinder havde inviteret designeren bag MarMar Copenhagen til at komme og vise efterårets nyheder frem. Jeg var så heldig at se kollektionen i forbindelse med mit besøg på CIFF tilbage i februar, men det var alligevel et glædeligt gensyn. Da Marlene havde fortalt om MarMar’s historie, kollektionen og produktionen fik vi lov til at “kigge med fingrene”, og der er så mange fine styles på vej! Især det prikkede har vundet mit hjerte. Ville ønske det også blev lavet i min størrelse.

Der blev holdt lodtrækning om super fine gaver som de dygtige værter havde fået sponsoreret af forskellige virksomheder. Jeg var selv så heldig at vinde et gavekort til webshoppen Kaiku, og skal nu bare have valgt det helt rigtige. Vi fik også en fantastisk goodiebag med alskens fine sager.

Tusind, tusind tak for en dejlig dag, først og fremmest til værtinderne. Jeg ved hvor stort et arbejde der ligger bag sådan et arrangement, og er så glad og taknemmelig over at blive inviteret. Også tusind tak for nogle skønne timer til de øvrige gæster. Jeg hyggede mig så meget, og glæder mig allerede til næste gang!

Et stort tak skal der selvfølgelig også lyde til de mange sponsorer, hvad enten de havde smidt ting i lodtrækningen, goodiebag’en eller til kaffebordet:

A.C. Perchs – Allévo – Angulus – Bapoon – BioOil – bObles – Froh und Frau – HemoJern – Jordan – Legebutikken – Longovital – MarMar Copenhagen – Mammashop – molo – mylillelimon – name it – Purely Professional – Reimann P20 – Sebra – Wheat – CamCam – Froh und Frau Kaiku LAKRIDS by Johan Bülow  molo name it Pierrot la Lune Soft Gallery

New York, du har mit hjerte

1: New York 2: Guggenheim 3: Central Park 4: Brooklyn Bridge 5: Brooklyn Heights (alle billeder fundet via google)

Jeg drømmer om en tur til New York med min mand! Det er sådan en fantastisk by, og jeg ville elske at komme tilbage og opleve den på nyt sammen med ham.

Tilbage i 2001 boede jeg der i nogle måneder, og byen tog mit hjerte. På trods af at jeg var ganske ung, var der alene det meste af tiden, og at jeg fik en frygtelig forbrænding af solen som betød at min bedste venindes besøg endte med at hun måtte smøre min ryg med yoghurt på mit lille værelse, hvor vi så blockbusters og spiste Ben&Jerry’s i mængder i stedet for at vandre byen rundt, så var det nogle magiske måneder.

Jeg boede hos en familie i Brooklyn Heights, hvor jeg hjalp lidt til i huset og afleverede deres datter i “summer camp”, og derudover så besøgte jeg alle mulige dele af byen med mit kamera hver dag. Det var desværre før det hele blev digitalt, så jeg har ingenting på computeren. Men jeg har bunker af negativer og filmruller. Desværre blev en del af dem skadet da en ansat i lufthavnen insisterede på at alt min bagage skulle igennem en røntgenmaskine da jeg skulle hjem. Det har jeg stadig ikke tilgivet…

Brooklyn er et fantastisk kvarter, og dengang var det kun lige begyndt at blomstre op til det über hippe kvarter det er i dag. Jeg var tilbage i år 2004, mener jeg det var, og der var sket rigtigt meget på de år. Tænk bare hvad der er sket på de 10 år nu. Jeg må tilbage snart! Drømme, drømme…

Brooklyn Heights, Red Hook, Brooklyn Bridge, Guggenheim, China Town og Central Park er nogle af de steder jeg skal besøge igen, og som jeg vil anbefale at du også besøger hvis du skal til byen. Det bedste er at finde et af de lækre grønne supermarkeder og købe ind til en picnic, som så indtages i Central Park. Så hyggeligt!

Det er FDM Travel der har vækket min rejselyst, fordi jeg blev spurgt om jeg ville skrive lidt om dem. -Og det vil jeg gerne, for de har nogle ret fine guides til ting at opleve i byen. Både de klassiske turist-ting, men også en guide fra lokale new yorkere. Det kan jeg godt lide. FDM er åbenbart den største udbyder af rejser til USA, så der er masser af info og tilbud at hente hos dem.

En tur langs kysten eller tværs igennem landet ville være ret fantastisk, med start eller slutning i New York. Det håber jeg vi engang får mulighed for at prøve sammen med vores børn. Det kunne være den vildeste oplevelse at få sammen!

Sommer i april, og lidt om livet med to børn

Sikke et fantastiske vejr vi har haft de sidste dage. Især i dag har det været helt forrygende, og nærmest som en sommerdag midt i højsæsonen. Danmark viser sig fra sin bedste side, og jeg kan lide det!

Vi var lidt spontane, og spurgte et vennepar om ikke vi skulle mødes i Mindeparken til et par eftermiddagstimer i solen og lidt grillmad. De sagde ja, så vi hentede ungerne og kørte derind. Skøn måde at tilbringe det der ellers ofte bliver nogle lange og stressende timer hjemme, inden børnene skal puttes. Det er stadig hektisk, for der er meget at holde styr på med en på 4 år med krudt i røven og en på 1 år med sin helt egen vilje, men når der sker noget er det trods alt lidt nemmere.

Jeg havde pakket spejlrefleks kameraet med i håb om at få taget nogle billeder, men jeg må simpelthen bare erkende at livet med to børn oftest er virkelig svært at kombinere med min trang til at dokumentere. For satan der er nok at se til med de to! Heldigvis er instagram lige ved hånden, så et par billeder i semi-kvalitet blev det til. Jeg kan nemlig godt holde Nora på den ene arm mens jeg tager et billede på mobilen med den anden. Det mangler jeg endnu at mestre med speljreflekset…

Jeg syntes sgu’ det er hårdt at have to børn, hvis jeg skal være ærlig. Det er dejligt, og jeg elsker dem inderligt meget, men nøj hvor er det altså også hårdt. Som i dag hvor vi ses med venner vi ikke får set så tit (igen, pga. børn primært), så ærgrer jeg mig over at jeg ikke kan være koncentreret og fordybet i samtale med dem. Men det kan bare ikke lade sig gøre når man har små børn! Der er hele tiden afbrydelser, og det er nok kun jer der også selv har børn der helt kan relatere. For det kan I da, kan I ikke?

Der er en verden til forskel på at have ét og på at have to børn! Jeg kunne aldrig drømme om at sige til nogen at de bare kan vente sig, at de skal holde sig til ét barn eller noget i den dur (men jeg kan måske godt tænke det, tøhø), og jeg ville ikke bytte mine børn væk for noget i denne verden. Men, jeg vil gerne have dem passet i ny og næ (helst tit, faktisk), så min mand og jeg har lidt tid til hinanden og til os selv. Så er jeg altså en bedre mor bagefter.

Jeg kan også med hundrede procent sikkerhed sige at vi aldrig skal have en mere. Jeg har ellers altid troet at jeg skulle have tre børn, men efter at have fået to er det helt udelukket! -Og nu har jeg det på skrift, så hvis jeg skulle blive skruk igen må I lige minde mig om indlægget her. Aftale?

Nogle gange går det bare ikke helt som man havde tænkt…

Måske kan I huske dette indlæg? Vi var så glade da vi fik tilbudt rækkehuset vi bor i nu, og havde en masse forventninger til huset, området og det at flytte “ned til jorden”. Forstaden skulle vi nok kunne lære at leve med og ligefrem trives i. Troede vi.

Jeg var gravid med Nora da vi begyndte at søge ny bolig. Tanken om at bo helt oppe på tredje sal med to små børn, ingen altan, ingen gård vi var trygge ved at stille barnevognen i, ingen elevator og fugt i flere vægge, var slet ikke lokkende. I stedet var tanken om at komme i noget helt nyt, med egen terrasse og parkering, hvor man kunne gå direkte ind, og man kunne stille barnevognen lige udenfor, noget så tiltalende. Og det var jo ikke fordi vi brugte byen særligt meget alligevel. Så den kunne vi da sagtens undvære! Troede vi…

Nu har vi boet herude i Tranbjerg i lidt mere end et år, og vi føler os simpelthen ikke hjemme her. Vi er meget glade for huset, det er et lækkert rækkehus og vi har god plads. Men omgivelserne er ret kedelige, og vores forestillinger om lange dage på terrassen, grillaftener og masser af legekammerater til ungerne er blegnet. Vi bruger det slet ikke som vi havde forventet at vi ville…

Og vi savner byen!

Serigrafi af Aamosen

Så nu er vi begyndt at kigge efter en lejlighed eller et byhus i C eller N som vi kan leje. Vi vil egentlig helst blive indenfor boligforeningerne, men ventelisterne til det vi leder efter er absurd lange! Vi havde håbet at vi kunne bytte med rækkehuset her, fordi vi troede at det var en mulighed efter 1 år men den regel er åbenbart ændret til 3 år. Og vi vil meget gerne rykke inden alt for længe, og absolut ikke senere end Otto’s skolestart i 2016, så vi kigger også hos private udlejere.

Drømmen er et byhus i ø-gaderne, men det er nok rimelig urealistisk at finde sådan et til leje. En 4-5 værelses lejlighed med altan og lækkert gårdmiljø på Frederiksbjerg eller Trøjborg ville også være dejligt. Men en god lejlighed et andet sted i C eller N er også okay. Til absolut max 10.000 inkl. forbrug. Nå ja, og vi vil selvfølgelig have skønne Louis med.

Måske kender du nogen der kender nogen? I så fald hører vi meget gerne fra dig! Gratis cupcakes i mængder til den der finder vores nye bolig for os 😉