Tør man sige tilbage?

Jeg har haft den længste blog-pause jeg nogensinde har haft, tror jeg!

Den har langt hen ad vejen været ufrivillig, da jeg desværre var så uheldig at min computer crashede midt i december. Om den og mine mange billeder af ungerne m.m. står til at redde vides endnu ikke, for de sidste mange måneder har nemlig også båret præg af at min elskede mand har arbejdet på sin bacheloropgave, så alt andet har stået lidt på standby. I morgen skal han op og forsvare opgaven, og når han (selvfølgelig!) kommer bestået ud er han færdiguddannet. Det bliver stort!

I tiden hvor bloggen har ligget øde hen, har jeg tænkt meget på den og hvad jeg gerne vil med den fremover. Jeg er endnu ikke helt på plads i det, men jeg kan mærke at min lyst til bloggen er på vej tilbage og det glæder mig. Jeg kan jo faktisk ret godt lide at blogge.

En af de ting jeg véd, at jeg gerne vil vende tilbage til er at tage billeder. Ikke bare instagrams og billeder af vores unger, men rigtige fotos med mine elskede kameraer. Det er en passion der længe har lidt under tidsnød og minimalt overskud, men i år skal den passion næres igen og jeg startede faktisk allerede igår.

Vejret var helt fantastisk smukt, Otto besøgte en ven og Nora sov middagslur hjemme hos den studerende far, så jeg pakkede mit kamera i tasken og cyklede ud til Den Permanente (en lille strand tæt på byen her i Aarhus). Det kom der følgende billeder ud af, hvoraf nogle få er fra og af Aarhus Ø hvor vi bor. Her er så smukt.

foggyday-1 foggyday-2 foggyday-5foggyday-4 foggyday-3foggyday-7foggyday-8

foggyday-9foggyday-10Håber du kan lide dem, mine fotografier. Og at du stadig læser med derude?!

Det begynder at ligne noget!

hjem-1 Collage hjem-2 Collage hjem-3 Collage

Vi går ind i den tredje weekend i vores nye hjem, og selvom vi har lang vej endnu begynder det så småt at ligne hjem. Jeg er så glad! Lejligheden er skøn, udsigten er fantastisk, børnene trives og jeg elsker at være tilbage i byen.

Billederne er fra min Instagram profil og viser smug kig af vores stue, køkken og soveværelse, og så er der billeder fra vores ture rundt i området. Det er stadig en kæmpe byggeplads her på Århus Ø, men der er alligevel mange smukke steder. -Og det bliver kun bedre med årene, især når havnebadet åbner og der kommer caféer m.m. herned. Jeg er vild med vores hood!

Siden vores virkelig hårde uge har både min mand og jeg været meget trætte om aftenen, så når ungerne er puttet kollapser vi for det meste på sofaen. Jeg håber at få energien op igen inden alt for længe, det kunne være dejligt. Ikke mindst fordi jeg gerne vil igang med at skrive lidt mere jævnligt herinde igen. Forleden var der en sød læser der spurgte om ikke jeg ville dele mine tanker omkring at være flyttet tilbage til byen igen med børn. Det er noget jeg har gjort mig mange tanker om, og jeg går og brygger på et indlæg om netop det. Forstad vs. byliv. Jeg vil rigtigt gerne have input hvis du har egne erfaringer du vil dele. Tak!

God weekend derude ♡

WE DID IT!

flytte CollageSidste uge var den hårdeste uge nogensinde, tror jeg. Nøj, hvor vi knoklede! Forrige weekend fik vi passet børnene så vi kunne pakke hele hjemmet ned. -Foruden de godt 40 flyttekasser der allerede var pakket og stillet på midlertidigt lager. I alt har vi købt og brugt 60 flyttekasser. Shit, det lyder jo helt vanvittigt! Men halvdelen af dem er altså de små juniorstørrelser, de er noget nemmere at slæbe på. Men stadig, 60 kasser plus det løse er jo tosset…

Nå, men forrige søndag flyttede vi så hjem til mine svigerforældre så vi kunne få gjort huset grundigt rent og gøre klar til at male. Alt var rykket ned på underetagen, så mandag og tirsdag (efter arbejde, vel at mærke) tog jeg ud i huset for at gøre rent. Min mor og min lillesøster hjalp heldigvis. Onsdag malede min mand og min far hele overetagen, torsdag fik vi nøglerne til den nye lejlighed og flyttede alt fra huset herned, og fredag brugte jeg hele dagen på at gøre det sidste rent i huset. Fredag var også dagen hvor min mand og jeg sov i lejligheden for første gang. I totalt kaos, men dog i vores egen seng. Så dejligt!

Lørdag og søndag brugte vi på at male hele underetagen og gøre haven/terrasserne præsentable sammen med min mor og stedfar. Der er så meget arbejde i at flytte fra et sted man skal istandsætte ved fraflytning, det er helt vildt! Heldigvis har vi fået stor hjælp fra vores familie, og det har været guld værd. -Og endnu mere heldigt er det, at det vi flytter ind i er helt nyt. Lørdag aften fik vi flyttet lidt møbler på plads og samlet møblerne på ungernes værelse, så det var nogenlunde klar til dem.

Altså var det først i søndags at vi reelt flyttede ind i det nye. Ungerne kom ud og så huset da vi var færdige og det var helt tomt. Det var godt for dem at se, især for Otto der har været meget optaget af hvilke ting der mon kom med til vores nye hjem. Nora var helt forvirret, hun løb rundt i hele huset og råbte “hvor er alle ting henne?”. Da hun opdagede at haven også var tom råbte hun “hvor er alle ting henne -UDENFOR?”. Det var altså lidt skægt.

En halv time senere låste vi os ind i den nye lejlighed sammen, og det var så tydeligt at mærke at de var glade for at genforenes med vores hjem. Genkendelsesglæden var stor, ikke kun over deres egne møbler og legetøj, men også over vores stuemøbler og seng. Otto udbryder jævnligt at det her hjem er meget bedre end vores gamle, og de virker begge to rigtigt glade og tilpasse efter lige at have landet igen. Det var også en hård uge for dem!

Vores udsigt er fabelagtig, og vi er så glade for endelig at være tilbage i byen. Det tager tid at komme på plads, men det er heldigvis helt okay. Jeg glæder mig til at dele billeder fra vores nye hjem med dig!

I dag er jeg desværre hjemme efter en nat med maveonde. Det er nok straffen for at have kørt på med 700 kilometer i timen i så mange dage…

Nærmest Lykkelig

teaterTusind, tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer til mit seneste indlæg. I er fandme så søde, altså!

Jeg er stadig helt høj på det der er sket, og elsker at gå på arbejde. Selvfølgelig vil det også blive hverdag engang, som det jo gør på alle arbejdspladser, men jeg har svært ved at forestille mig at jeg nogensinde vil blive træt af det. Jeg føler virkelig at jeg er landet på rette hylde, og det gør mig så glad. Ja, nærmest lykkelig faktisk. (Må man godt sige det uden at jante og/eller karma slår til? Jeg håber det!) Jeg er træt når jeg kommer hjem, men det er på en god måde og med en dejlig følelse i maven. Også selvom jeg stresser lidt over alt det der skal klares i løbet af den næste måneds tid herhjemme.

Det er en helt ny hverdag vi har nu, og det skal vi lige vænne os til. Især her i overgangsperioden inden vi flytter. Børnene er jo startet i deres nye institution inde i byen (det går SÅ godt, og det virker som et super dejligt sted!), så der er noget logistik i forhold til at køre ind med dem tidligt om morgenen inden jeg møder etc. som er uvant for os. Det bliver virkelig dejligt når vi både bor, arbejder og lever i byen igen.

Hjemmet er totalt kaos fordi at vi sorterer, rydder ud og pakker så snart der lige er et hul og bare lidt overskud til det. Det værste ved at skulle flytte er alt det praktiske, syntes jeg. Vi skal male og sætte i stand inden vi rykker, og med to børn er det bare ikke sådan lige til at klare. Men vi finder ud af det. Især med lidt hjælp fra vores familier, både til børnepasning og til at svinge en pensel. Det er dejligt at have det netværk, kunne virkelig ikke forestille mig at skulle undvære det.

Det bedste ved at flytte er, udover de nye rammer selvfølgelig, at skulle indrette sig på nyt. Jeg elsker det! Har allerede en masse idéer og tanker om vores kommende hjem, og jeg glæder mig simpelthen så meget til at komme igang. Bolig-spam coming up!

 

 

Jeg er flyttet!

Skærmbillede 2015-04-27 kl. 11.46.32

Der har været stille på bloggen, og det endda selvom jeg har haft flere forskellige ting jeg gerne ville dele. Men der er blevet arbejdet bag kulisserne, så af frygt for at det tekniske ikke kunne følge med har jeg ikke turde udgive nogle indlæg. Jeg har den vildeste respekt for kodning af blogs og hjemmesider, så tør ikke jinxe noget som helst!

Men nu, NU lader det til at det hele er oppe og køre, og jeg kan endelig byde velkommen i mine nye rammer. Egentlig er det slet ikke så nyt, for langt det meste af mit gamle layout er rykket med, men jeg har fået finpudset lidt detaljer og sat fokus på de områder jeg brænder mest for:

BØRNDESIGNDIYFAMILIEINDRETNINGINSPIRATIONKREATIVOPSKRIFTERÆRLIG SNAK

De nye rammer er hos Bloggers Delight Premium, og det er en overvejelse jeg har gået med meget, meget længe. Altså, om jeg skulle flytte og blive en del af BD. Men nu syntes jeg efterhånden at fordelene opvejede ulemperne så meget, at jeg har besluttet mig for at prøve det af.

Jeg håber inderligt ikke at det betyder noget for jer der har fulgt med længe her hos mig. Bloggen forbliver den samme, den eneste forskel er at jeg nu får hjælp til det tekniske og til alt det der med PR. Så kan jeg bruge min tid bedre og skrive flere indlæg. -Og så får jeg også nogle rigtigt dygtige blog-kollegaer. Score!

Den helt store forskel er selvfølgelig det her med annoncerne på siden. Men hey, hvis du ikke gider se på dem, så kan du meget nemt installere en blokade så du slipper for dem. -Og ikke bare her hos mig, men alle steder på nettet. Det er SÅ smart! Du kan se hvordan du skal gøre lige her: http://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/guide-saadan-slipper-du-reklamer-paa-nettet

Playdate ♡

Igår hentede Otto og jeg hans ven Tobias fra børnehave, og så kørte vi ind til Mindeparken for at lege på den fede legeplads der er derinde. Drengene havde en fest, og tonsede og tossede rundt i en times tid. Det er så fedt at se Otto sammen med gode venner, og den vilde energi og sprudlende glæde sådan et par drenge udstråler smitter helt vildt. Dejlig måde at bruge eftermiddagen på!

Det her kørekort, som jeg jo lige har fået, er seriøst den bedste ting der er sket for mig længe. Jeg elsker at køre i bil! Følelsen af frihed og spontanitet giver mig så meget. Det er fedt at kunne gøre sådan noget som sådan en tur her, og det har åbnet en helt ny verden for mig. Min mand får aldrig bilen igen, ha ha.

Shit, jeg glæder mig!

Først vil jeg gerne lige sige tusind tak for feedback på mit seneste indlæg. -Det er rart at mærke jer derude, og gør mig så glad at I tager jer de minutter for at skrive til mig. TAK ♡

Nå, men i dag tog jeg ungerne og min mor en tur med ned på havnen, for at vise dem hvor vores kommende lejlighed ligger. -Nok mest min mor, men Otto er også meget interesseret og glæder sig allerede helt vildt meget. Han har altid snakket meget om vores gamle lejlighed, og jeg tror faktisk også han har savnet den. Nu er det jo en helt ny og anderledes lejlighed vi flytter til, men at vi kommer tilbage på én etage alle sammen tror jeg bliver godt for ham. Han er ikke meget for at være alene ovenpå hvor vi bor nu, nemlig.

Det har været en rigtigt smuk dag, så på trods af kraftig blæst og en masse byggerod, var det fedt at gå på opdagelse i vores kommende område. Vi har været der en del før, men ikke meget længere væk end på lystbådehavnen. Her ligger min fars sejlbåd (fotos fra en sejltur i sommers), og det gør det jo kun endnu federe at vi skal flytte derned. Vi kommer til at kunne se hans båd fra vores altaner. -Ja, i flertal. Vi får nemlig hele tre! Shit, jeg glæder mig til det bliver september og vi kan åbne døren til vores nye hjem på Århus Ø.

Der er ingen tvivl om at de første år bliver præget af en masse byggerod og larm i området, for der er jo stadig en masse huse der skal bygges. Men vi er heldige med placeringen af vores lejlighed, for vi har udsigt ind over lystbådehavnen og skoven, og der er ingen risiko for at der kommer en stor bygning lige foran os. Det er fedt! Og når man ser på hvor skønt hele området bliver når det engang er færdigt, så tror jeg bestemt at det er det hele værd.

Jeg er selvfølgelig gået totalt i indretningsmode, og tænker mange tanker om hvordan vi skal indrette os dernede. Det udfordrende er at vi rent faktisk ikke har set netop den lejlighed vi skal bo i. Vi har set andre lejligheder dernede, så vi ved hvilke materialer m.m. der er brugt, men layoutet på vores kommende lejlighed er markant anderledes end dem vi har set, så præcist hvordan vi kan indrette os bliver en overraskelse. Vi har selvfølgelig fået en grundplan med tal på, men den reelle lejlighed får vi først at se når de bliver færdige med dem i løbet af sommeren. Det er lidt vildt!

Shit, en rutsjebanetur…

De seneste mange uger har været rimelig intense, men især sidste uge og i dag har været helt vilde. En rutsjebanetur uden lige.

Sidste mandag var jeg til teoriprøve lige præcis 3 uger efter at jeg startede på køreskolen. -Og det var faktisk kun fordi at vi havde en forlænget weekend i Oslo lige inden (bare min mand og jeg på besøg hos min svoger og hans kæreste – dejlig tur) at jeg ikke kom til prøven blot 2 uger efter jeg startede. Sådan et lynforløb går stærkt (no shit!). Jeg bestod heldigvis med kun en enkelt fejl (man må have fem), så det var fantastisk.

Hvad der var knapt så fantastisk var, at jeg ikke havde sovet hele natten fordi vi kom hjem fra Oslo til en lille pige der kastede op. Og kastede op. Og kastede op. Åh ha, de sidste måneder har været en lang farce af syge børn, og vi er så udmattede herhjemme. I dag har de heldigvis været friske begge to, men jeg er så til gengæld bukket under med ondt i halsen og let feber. Det går heldigvis bedre her til aften, så håber jeg er hurtigt på den anden side.

Nå, tilbage til rutsjebaneturen: Mandag aften ringede min teorilærer og sagde at jeg kunne komme til køreprøve allerede onsdag pga. et afbud. Samme aften tjekker jeg vores side på aarhusbolig, fordi at vi ventede svar på om vi havde fået en lejlighed i Havnehusene. Vi havde fået tilbudt en 4-værelses som nummer 40 i køen, og da der kun er fjorten 4-værelses turde vi ikke håbe på noget. Det så desværre ud til at vi ikke havde fået en lejlighed, og jeg blev så trist over det. Dog var der noget der ikke rigtigt gav mening, så vi besluttede os for at slå koldt vand i blodet indtil vi kunne ringe derind tirsdag formiddag.

Tirsdag morgen tjekkede vi igen, og nu lå der en besked om at vi havde fået en lejlighed. Så vildt! Vi har fået en fantastisk 4-værelses fra midten af september, og vi glæder os så meget til at flytte tilbage til byen. Det bliver så godt!

Onsdag var jeg så afsted til køreprøven, som jeg heldigvis bestod i første hug. Vildt fed følelse at langt om længe have det stykke papir. -Eller plastik er det jo, men det kommer altså først om ca. 4 uger. Jeg har endelig fået kørt i vores egen bil, og jeg glædes virkelig over friheden i at jeg nu bare kan tage den og køre afsted. Det er virkelig godt for mig. Verdens bedste gave. (Tak Mor og Mikael )

Resten af ugen forløb med mere syg Nora, Otto blev ringet hjem fra børnehaven med feber fredag, lørdag var vi til fødselsdagsmarathon (begge børn heldigvis friske) og jeg begyndte at blive syg.

Og så fik vi så det helt store loop på rutsjebaneturen i dag, da en fra boligforeningen ringede og sagde at de havde fået et afbud på en anden af lejlighederne, så om vi var interesserede i den i stedet for den vi havde fået tilbudt?! Den har et andet layout og så er der indflytning allerede midt i maj. Vi skulle ringe tilbage indenfor kort tid, så pludseligt skulle vi tænke en masse ting hurtigt igennem. Det var svært, men vi endte med at holde fast i den vi i første omgang havde fået tilbudt. Også selvom det kunne være så fedt at flytte til maj og få hele sommeren med. Men vi tror og håber på at det var det rigtige valg for os, og at vi bliver glade for den beslutning når vi flytter til september. Vi glæder os.

Det blev en lang smøre, som måske ikke engang giver mening for andre end os selv, ha ha. Tak hvis du læste med så langt ♡

Pauseskærm

Fotos: Images by Langfeldt 

I får lige en lækker pauseskærm imens livet kører på fuld drøn her på den anden side. Syge børn, ingen vinterferie og et ret intenst køreskole-forløb for mit tilfælde (shit, jeg glæder mig til friheden i at kunne køre afsted i vores bil!) betyder udkørte og trætte forældre. Giv os nu bare en nat på et hotel, så vi kan sove uforstyrret og længe. Eller hent vores børn, tak. Jeg vil bare gerne sove….zzzz….

Håber I andre nyder vinterferien, og får lov til at sove lige så tosset I vil. Jeg glæder mig til at være på den anden side. Vi ses!

Ørebarn, nu med dræn…

Vores lille mus er jo konstant syg, som jer der følger med på Instagram nok har kunnet fornemme. Hun har haft mellemøresbetændelse mange gange indenfor de seneste 6-8 måneder, og så har hun ofte dage hvor hun har feber, tilsyneladende uden grund. Hun kan komme hjem fra vuggestue hvor feberen så melder sig, og så har hun typisk feber når hun bliver puttet, men er feberfri og frisk dagen efter (hvor hun jo er hjemme fordi hun havde feber dagen inden). Det er meget hårdt og frustrerende for både hende og os andre.

Vores læge foreslog at vi gik til en ørelæge for at få tjekket om der skulle være noget mere med ørerne, både pga. hele hendes sygdoms-billede, men også fordi at hun taler meget højt og ikke har vildt mange rigtige ord på endnu. Otto talte nærmest helt rent da han var omkring samme alder, så det er helt mærkeligt for os at Nora ikke gør det samme. Men det er nu ikke så vigtigt, det skal jo nok komme. Det værste er den konstante sygdom…

I tirsdags havde jeg så en tid ved ørelægen, og han konstaterede hurtigt at der var væske på begge ører. En “bakterie-suppe”, som han kaldte det. Ydrk! Han foreslog at vi skulle få lagt dræn på hende, og det takkede vi ja til. Allerede dagen efter kunne vi komme til, så der var vi inde med hende. Det gik fint, men var nu en ubehagelig oplevelse. Det er bare ikke sjovt at skulle holde sit barn nede på et operationsbord imens de får narkose, og så se dem falde helt hen. -Og at bagefter få et fuldstændigt slapt barn i armene, som er helt væk på narkosen. Puha. Heldigvis vågnede hun hurtigt op, og da vi vel var hjemme igen var hun frisk og frejdig et par timer. Det er jo virkelig et rutine-indgreb og noget rigtigt mange børn (inkl. mig selv) har oplevet. Mange op til flere gange.

Vi har hørt en masse historier fra andre med børn der har fået dræn, og de var allesammen virkelig positive. For eksempel om børn der samme nat sov igennem for første gang. Det havde vi sgu’ nok lidt håbet ville være tilfældet med Nora, for hun sover ikke så godt og vågner mange gange i løbet af en nat. Men der blev vi snydt! Det har nærmest været værre siden, desværre….Forhåbentligt vender det, og forhåbentligt betyder ‘operationen’ at hun slipper for dage med feber og ture med ondt i ørerne. Det er trods alt det vigtigste!