Dyrehaven i billeder

Vi tilbragte en god del af formiddagen i Dyrehaven i Marselisborg idag. Rådyrene er så godt som tamme, og jeg fik kløet en hel del bag ørene. Otto fik også et *kys* eller to. Det er så smukt et sted, især netop nu, hvor bøgetræerne har deres helt lyse, næsten neongrønne farve. Rådyrenes store brune øjne er også ret smukke, selvom dyrene ser en smule usle ud, nu hvor vinterpelsen fældes i store totter.

Spring is here!

Idag har været en skøn, skøn forårsdag. Vi startede med en hyggelig morgenmad imorges, komplet med brød fra bageren, juice og blødkogte æg. Mums. Så kørte vi afsted i den nye (brugte) Volvo S40, som svigerforældrene har været så søde at købe til alle deres børn. Først var vi et smut forbi Tendens, hvor jeg skulle bytte en vase (mere om det senere), og så kørte vi ned på Egå Marina for at kigge på krabber, både og vand. Otto elskede det! Da vi kom hjem igen, skyndte vi os at pakke picnictæpperne, smøre en klap-sammen, putte Otto i klapvognen, og bevæge os ned til Tangkrogen. Her nød vi et par timer i solen, mens Otto sov middagslur. Jeg fik læst det seneste BoligLiv, spillet lidt DrawSomething og drukket en kold dåseøl. Kæresten fik en god lur. Aaahhh!

Uro og skildpadde

Helt i starten af min graviditet, lavede jeg en uro i fimoler til baby. Den kom som noget af det første op, da vi kort inden fødslen, flyttede fra København til redebygger-lejligheden i Århus. Den hænger stadig over puslebordet, og var det allerførste legetøj Otto reagerede på. Han snakkede og smilede rigtig meget til den som spæd. Nu har makrolinsen fanget dyrene, så jeg også kan vise dem frem her.

Skildpadden falder dog lidt udenfor, for den har jeg faktisk lavet til min kæreste, som substitut for en rigtig skildpadde. Er der egentlig nogen der har erfaring med skildpadder som husdyr? Og altså ikke sådan nogle små sumpskildpadder, men en større landskildpadde? (hold op, jeg fik skrevet skildpadde mange gange…)

Stitch’n’Bitch

-Nu også i Århus! Jeg fik en mail fra en pige der hedder Cille idag. Hun har startet en Stitch’n’Bitch gruppe her i Århus, og ville lige høre om det mon var noget for mig. Om det er! Jeg vil da elske at mødes med andre krea-kvinder, og snakke over nogle hæklerier eller lignende. Udover facebookgruppen, så er der lige tilkommet en blog. Kig forbi, måske det også er noget for dig? Det kunne jo være vi ses til næste møde, den 14 marts kl. 19.00, på RarBar i Jægergårdsgade. Jeg håber ihvertfald jeg kan presse det ind i kalenderen. Jaaa, så skal der nørkles og kævles!

AArhus in details

Idag har jeg gået rundt med Otto i barnevognen, for at lulle ham i søvn. Staklen er småsyg og pylret igen-igen, og så er sådan en gåtur et godt hjælpemiddel til lidt ro. På min vej har jeg spejdet efter små detaljer. Fine, sjove, finurlige og mærkværdige. Det er ret sjovt at se på byen med andre øjne. Her kommer de i samme rækkefølge som de er taget:

 Romantisk hængelås på broen ved den spanske trappe. Sødt!

 Jeg mødte en kat på vejen. En rigtig kælepot.

 Mejse har også set et neonskilt.

“If there is no struggle, there is no progress” -Så sandt, så sandt!
 Jeg har gået forbi Banegården mange, mange gange, men aldrig før set de mange mursten som denne.

 Skønne detaljer på en cykel.

Hvad ér det der neon mon?