30 Day Photo Challenge: Day 18 – In My Bag

– Gammel genbrugstaske i nappa som er godt slidt, men har den perfekte størrelse
– Åleskindspung som har mange år på bagen, og er lidt løs i spændet
– Nøglebundt med fin nøglering fra Werkplatz og nøglesnor fra Westmose
– Min elskede iPhone 3GS
– En løs 1 krone
– En lille sølvkugle jeg fandt på gaden forleden
– En sut
– En legetøjsbil
– En kuglepen
– Nøglen til Ottos klapvogn

30 Day Photo Challenge: Day 17 – On The Shelf

Yndlingshylden i Cupcakefabrikken er nok denne, fyldt med kaffestel fra Colditz og smuk Lotuskande fra Cathrineholm. Mette Sofie kom forbi med sin kæreste i sommers, og de forærede mig den fine kande. Sikke en gave! Mette har jo den vildeste næse for loppefund, og sælger mange fine sager her.

Der er flere der har spurgt hvor hylderne i fabrikken er fra, og de er faktisk bare fra IKEA. Jeg kan ikke lige huske hvad de hedder, men man køber stel og hylder hver for sig, og de fåes i 2 dybder og bredder. De er vildt fine syntes jeg, og er nok ret inspireret af den klassiske svenske string-hylde.

30 Day Photo Challenge: Day 15 – My Shoes

Dette er skoene jeg bruger mest for tiden. Snart er det tid til støvler (WTF?). Jeg går aldrig med hæle, fordi min kæreste er en lille bitte centimeter lavere end mig, og jeg derfor føler mig som en amazone hvis jeg bliver endnu højere. Jeg er dårlig til at få pudset mine sko, men er god til at slide dem helt i stykker. Jeg er, som de fleste, meget glad for sko!

30 Day Photo Challenge: Day 14 – Flowers

Jeg kom til at tænke på de mange arkivbilleder jeg har liggende fra Fyns Fedeste Forårsmarked, som endnu ikke har været vist på bloggen, da jeg læste dagens tema. De skønne pakhushaller var jo proppet til randen med smukke blomster, og stemningen de skabte var fantastisk. Det ligger i detaljen, og der var så mange lækre detaljer!

30 Day Photo Challenge: Day 13 – From A Distance

Fra vores spisebord i stuens karnap, ser vi mange fugle på afstand. Det er mest duer, men en gang imellem er der også en måge der tager et lille hvil der på tagryggen. Otto peger og siger oftest “pap-pap”. Han er stadig mest til a-vokal, men en gang imellem kommer der et sødt “pip-pip”.

30 Day Photo Challenge: Day 11 – Something Fun

Jeg tænkte “Something Funny“, og så tænkte jeg “Seinfeld“. Kæresten og jeg er netop startet helt fra starten af serien, og sluger den afsnit for afsnit. Det har jeg gjort før, f.eks. arrangerede jeg og en kollega “Seinfeld Sundays” da jeg arbejdede på Dunkers Kulturhus i Helsingborg. Det er virkelig god humor, syntes jeg. Elaine er nok en favorit, men i virkeligheden er det jo samspillet mellem alle karaktererne der skaber dynamikken. Ba-du-du-du-lu-du-dum…

30 Day Photo Challenge: Day 10 – Something I made

Idag genbruger jeg nogle billeder fra blogshoppen, fordi jeg ikke har haft tid til at tage nye billeder. Men jeg er også stadig meget stolt over patchworktæppet Rainbow Baby, og viser det gerne frem igen. Det er lavet på bestilling, og inspirationen til det kommer fra det babytæppe jeg lavede til Otto i min graviditet. Det tæppe bruger vi stadig meget. Håber også modtageren af dette er glade for det endnu.