Tip om 25% (men kun i aften)

PUMA

 

Jeg har lige bestilt sneakers til begge unger hos Boozt, og sparet 25% på det samlede beløb med koden SNEAKERS. Ovenstående model er bestilt hjem til Nora, og jeg syntes de er SÅ fede! Otto har fået samme model, bare i sort. Glæder mig til de lander om et par dage. Godt nok er sandalsæsonen måske nok så småt skudt igang (endelig!), men sneakers holder bare altid og jeg har købt så de gerne skulle kunne passe dem ind i efteråret.

Vi har forøvrigt haft en fantastisk weekend, og der sker mange spændende ting herhjemme for tiden. Det er også derfor der har været lidt stille herinde. Men på Instagram går det næsten altid lystigt for sig, følg gerne med der ♡

Indlægget indeholder affiliate links. Se min reklamepolitik her.

Størst af alt er kærligheden ♡

ourlaboroflove

I dag har jeg den store fornøjelse at være flue på væggen til en venindes bryllupsfest. Jeg og to andre har nemlig sagt ja til at hjælpe til ved en fra vores mødregruppes bryllup, og jeg glæder mig! De holder havefest, så jeg håber virkelig at vejret holder tørt og bare en anelse lunt. Men uanset hvordan, så er jeg sikker på at de får en forrygende fest. Bryllupsfester er bare ganske særlige, ikke?! Åh, jeg glæder mig til vi engang skal holde vores egen, når økonomien tillader det.

Billedet er fra siden Our Labor of Love som jeg har skrevet om en del gange efterhånden. De tager de mest fantastiske billeder til bryllupper, og der er meget inspiration at finde blandt de mange flotte billeder. Klart værd at kigge på, også bare hvis man er en sucker for kærlighed som mig ♡

Fedt, nyt og lækkert design på Upcomers

IMG_6179
Screen dump fra @upcomers på Instagram

I weekenden slår designermarkedet Upcomers dørene op i Spinderihallerne i Vejle, og jeg glæder mig personligt rigtigt meget til at besøge det. Desværre kan jeg først selv komme afsted søndag, da jeg skal hjælpe til ved en venindes bryllup lørdag. -På den slags markeder hvor det meste er unikum og/eller i meget små oplag er det selvfølgelig mest oplagt at komme på førstedagen, så jeg håber at der stadig er en masse lækkert tilbage søndag.

Om ikke andet er der en helt masse mennesker jeg glæder mig til at møde og gense. En stor del af de medvirkende er nemlig folk fra blogverdenen, hvoraf flere er blevet venner/gode bekendte. Det er jo det her med netværket som jeg skrev lidt om forleden

Fx kommer My:minMy, Karina Bækkelund, Revurderet, Pescno, Gefiltefish, G-uld, Oh Deer, foof og mange, mange flere. Du kan se den komplette udstillerliste her.

Jeg er bange for at der vil være rigtigt mange fristelser! Skal du afsted?

BANG!

 

 

otto og legetøjspistolenPinsesøndag tilbragte vi med min svigerfamilie i ungernes oldemors sommerhus. Det er en fast tradition, og det er gerne her der er mindst én der får årets første solskoldning. På trods af det lidt omskiftelige vejr lykkedes manden min ganske rigtigt at følge op på den “tradition”, på trods af mine advarsler og gode råd om solcreme. Mænd, right?!

En gåtur ned til vandet hører sig også altid til, og her er der fanget en del gode pletskud igennem årene. I søndags fangede jeg blandt andet Otto med en legetøjspistol hans far og onkel også har leget med da de var små. Historien har det med at gentage sig, siger man jo ♡

Min yndlings makeup! (Psst, mega tilbud!)

youngblood Collage

 

I de sidste mange år har jeg sværget til Youngblood når det kom til min foundation. Det er skide dyrt, men virkelig godt! Det dækker uden at se dækket ud, har en fin glød og stopper ikke til. Jeg er en af dem der aldrig går udenfor en dør uden at have lidt foundation, rouge og mascara på. Fjollet, syntes nogle sikkert, men tror størstedelen af kvinder har det som mig. Har du ikke?

Jeg opdagede lige at cocopanda kører super tilbud på Youngblood lige nu, og det tip vil jeg lige dele. Det er ikke sponsoreret, det er ganske enkelt fordi at mærket er min egen personlige favorit, og et godt tilbud skal deles. Der er mange farver at vælge imellem, mine personlige favoritter er disse:

Flydende foundation = Pebble · Løs pudder foundation = Neutral  · Blush = Rouge · Ris pudder = Light

Til både den løse pudder og min blush bruger jeg en Kabuki børste, bare hver sin. Den flydende foundation bruger jeg en concealer pensel til, den bruger jeg under øjnene og ved næsefløjene.

Kender du Youngblood? Eller er der mon et andet mærke du sværger til? Jeg tror jeg skal have fyldt lageret op mens det gode tilbud varer ved, for det er sjældent jeg har fundet det på bud.

Indlægget indeholder affiliate links. Se min reklamepolitik her.

 

Vævesalon – Jeg elsker netværk!

vævesalon-1 vævesalon-2 vævesalon-3 vævesalon-4 vævesalon-5 vævesalon-6

 

Den absolut bedste ting det her bloggeri har ført med sig er det netværk jeg har fået. Et netværk fyldt af kreative, initiativrige, hjælpsomme, søde og dejlige kvinder. På kryds og på tværs. Jeg elsker det!

I lørdags var jeg inviteret til vævesalon i Astrid Skibsteds værksted sammen med en håndfuld andre kvinder. Astrid har designet en væv der fanger tendensen med vægtæpper men fjerner 70’er referencen, og den skulle vi prøve kræfter med. Den er virkelig fin, syntes jeg. Og ret nem at arbejde med. Den fåes både i klar akryl og i MDF, som giver to ret forskellige udtryk. Det smarte er at ens væveværk kan hænges direkte op på væggen når man er færdig, væven fungerer nemlig også som ramme.

Det var sådan en hyggelig og lærerig eftermiddag. Jeg nåede naturligvis ikke at blive færdig med mit væve-værk, for snakken går jo også lystigt når man er i gode damers selskab. Tusind tak for en dejlig dag Astrid, Mette, Karina, Gabriella og Pernille.

Jeg strikker! Sgu!!

strik

 

Det har taget mig lang tid at nå hertil, men nu begynder jeg endelig at føle mig sådan nogenlunde sikker på det der strikkeri. Jeg har jo villet lære det mange gange, og det er tidligere gået so-and-so med det. Troede simpelthen ikke min tålmodighed var til det.

Men nu har jeg faktisk strikket en virkelig smuk cardigan helt alene! -Og endda tilpasset opskriften lidt helt på egen hånd. Det er den smukke mintgrønne med knopper, men desværre viste opskriften sig at være alt for stor til mig. Det var SÅ skuffende! -Og åbenbart et problem mange har med Pickles’ opskrifter, og det er virkelig ærgerligt, for de laver super fine ting. Men hvis størrelserne ikke stemmer holder det bare ikke. Heldigvis endte historien om min cardigan lykkeligt, og den er nu flyttet ind hos en kvinde der er så fin i den.

Onsdag i sidste uge besøgte jeg Teaterpassagen sammen med Pernille og Louise. Der var Strikkelounge, og det var rigtigt hyggeligt at sidde og strikke sammen med en flok kvinder. Jeg syntes det er så fedt at den slags håndarbejde vinder mere og mere indpas igen.

Jeg begyndte på en ny cardigan, og denne her har jeg prøvet på, så størrelsen skulle gerne ende med at være helt perfekt. Den hedder Kashmir og er fra The Map Collection af Isager. Jeg har købt super lækkert og billigt garn hos garnpusher.dk, og farverne er noget så fine. Det er ret svært at fange farvespillet i den med kameraet, men jeg håber at det bliver nemmere når jeg har strikket mere op. Basen er lysegrå og så skifter jeg imellem tre grønlige nuancer og en blå. Jeg glæder mig til at blive færdig!

Puderne på billedet er forresten hakkede, dem kan du se mere til her.

Strikker du?

Børnene skal ikke snydes

børnesko

 

Da jeg sad og kiggede efter fine sko og fandt alt for mange alt for fine par igår aftes, så tænkte jeg også på børnene. De kunne godt bruge nye sko og sandaler. Sneakers er fede til dem begge, for de er gode at suse rundt og lege i, og de er nemme at tage af og på selv. -Så længe de er med velcro, altså! Hvornår skal børn egentlig helst kunne binde snørebånd?

Jeg må nok erkende at jeg er blevet lidt mere girly i mine skovalg til Nora end jeg havde troet at jeg ville blive. -Og dog, pt. går hun rundt i sin storebrors aflagte NB sneakers i mørkeblå, og de er så fine til hende. Men desværre snart for små. De lyserøde med let glimmer fra Hummer er skønne, dem ville jeg også gerne selv have, ha ha.

Når det kommer til sandaler så tror jeg at de skal have to par hver. Et finere par til hjemmebrug, og så nogle billige nogle der kan blive slidt i institutionen. Sådan nogle grimme, billige velcro-sataner måske. Men et fint par skal de også have, og de gule fra Angulus er så bedårende! Til Otto kan jeg ikke helt beslutte mig for om de skal være mørkebrune eller sorte. Hælder nok mest til mørkebrunt, det er meget klassisk og fint. Og de slides lækkert, syntes jeg.

1: Lyserød med glimmer. 2: Tøsefarver med et twist. 3: Otto vil elske dem! 4: En pastelgul drøm. 5: Mørkebrune og klassiske. 6: Sorte med spænder.

Jeg syntes jo egentlig at priserne på de lækre børnesko er skruet helt i vejret, men jeg så at Boozt kører 4 for 3 på mange af deres sko lige nu, så der er da lidt at spare. Hvad slags sko går dine børn med i forsommeren og sommeren?

Indlægget indeholder affiliate links. Se min reklamepolitik her.

Jeg går aldrig med høje hæle. Længere…

sko-favoritter

 

Jeg er en høj kvinde. Hele 178 cm, 180 på en god dag. Det er min mand ikke. Høj, altså. Han er én centimeter lavere end mig. Derfor dur det bare ikke med høje hæle længere. Da jeg var ung og single var jeg ligeglad med at rage op over de fleste på dansegulvet, og jeg gik gladeligt med høje hæle i alle afskygninger. Men sammen med min mand fungerer det altså ikke. Jeg føler mig som en amazone-kvinde hvis jeg skal rage op over ham…

Nå, men heldigvis er der rigtigt mange fede, fine og lækre alternativer til de høje hæle, og jeg trives faktisk også bedst i de flade sko. Herresko og ballerinaer har jeg elsket at gå med i mange år, og de har været rigtigt gode til at understrege min stil. I de senere år (læs: da jeg blev en magelig mor) er jeg også blevet glad for sneakers. De er bare så rare at have på.

Jeg har fundet nogle favoritter inden for alle tre kategorier, og jeg syntes faktisk at de, trods den store forskel, alle repræsenterer min stil ret godt. Måske er det bare mig, ha ha. Nr. 1, 4 og 9 ønsker jeg mig særligt meget!

1Den fineste snøresko fra Pretty Ballerinas. Jeg er vild med sålens detalje! 2: Klassiske detaljer i fine farver fra Gabriele. 3: En sort og helt basic sko er et must i min sko-garderobe, og denne fra Vagabond er fin. 4: Den her ballerina fra Clarks er jeg helt forelsket i. Elsker remmen! 5: Smuk farve fra Mint&Berry. 6: En sort ballerina er også et must. 7: Farverne på denne sneakers fra Adidas er så fine! 8: Den klassiske sneaker kendt fra Dirty Dancing; hvide Keds. 9: Farven og den alt for lækre detalje med kork har solgt mig til denne sneaker fra Adidas.

Hvilken type sko går du mest med, og hvad syntes du om mine favoritter her? Håber du kan lide dem!

Indlægget indeholder affiliate links. Se min reklamepolitik her.

Mit hemmelige projekt

hakkede-puder-tunesisk-hækling-1hakkede-puder-tunesisk-hækling-2 hakkede-puder-tunesisk-hækling-3

Den seneste måneds tid har jeg arbejdet på et særligt projekt i al hemmelighed. Jeg har langt om længe fået lært teknikken bag at hakke (aka tunesisk hækling) af verdens dygtigste hakker Pernille, og mit nye talent er blevet brugt til en ganske særlig gave.

Modtageren er min kære mor, og hun følger med på alle mine platforme, så der hvor jeg normalt vil dele processen i de daglige kig ind i min hverdag ovre på Instagram, har jeg måttet holde kortene tæt til kroppen (og det har sgu’ været lidt svært!).

I dag er det hendes fødselsdag, og her til aften har vi fejret hende, så nu kan jeg endelig dele mine hakkede puder med jer. I min mor og stedfars stue er sofaerne hvide og sofabordet mørk petroleum, og det er de farver jeg har taget udgangspunkt i. Jeg har hakket to stykker á 50×50 cm i Peruvian wool, og så har jeg syet dem på et bagstykke af kraftig bomuld. Bagstykket har jeg lavet med overlap, så inderpuden kan tages ud og det hele vaskes. Puden er af dun, købt billigt i IKEA.

Jeg var så spændt på at give hende dem, og heldigvis blev hun rigtigt glad for dem. Det er fedt at give hjemmelavede gaver!