Nostalgisk legetøj

PK Collage PK Collage 2

Kan du huske Peter Kanin? Nora er helt vild med tegnefilmen, og da Peter, Lily og Benjamin (SPONSORERET) hoppede op af en kasse blev hun ellevild.“Nåååårh, Peter Kanin” lød det igen og igen, og de fik alle sammen kys. Det er hun ret god til, hende den lille.

Historierne om Peter Kanin og hans venner er sådan nogle jeg tror at rigtigt mange af os husker fra vores barndom. Jeg anede ikke hvor gamle de var, og at den første historie blev udgivet helt tilbage i 1902 kom bag på mig. Hvor er det imponerende at de har overlevet så længe og stadig er så populære. Forfatterinden Beatrix Potter havde da også bare det sejeste navn!

Det er sjovt at se ungernes begejstring over at få figurer de kender fra bøger og TV som legetøj. Jeg kan tydeligt huske den begejstring fra jeg selv var lille. Det er bare noget ganske særligt at kunne lege videre i det univers fortællingen åbner for en.

Peter Kanin taler klart mest til Nora, men Otto syntes faktisk også at de små figurer var ret sjove. De kunne jo kæmpe! -Og sådan kan fantasien skabe helt nye universer med de velkendte figurer. Nå ja, og så er der også lige Louis, vores store kat. Han er nemlig også ret pjattet med kanin-bamserne, og stod det til ham var det udelukkende hans. En nat blev jeg vækket af snak, og efter to ture inde ved børnene som snork-sov gik det op for mig at det var Peter Kanin der snakkede inde i stuen. Louis moslede med ham og fik aktiveret hans tale, ha ha.

Bamser, figurer og spil er fra Jollyroom og kan findes lige her. En bamse sammen med en bog er en mega god gave til små børn, syntes jeg.

Indlægget er sponsoreret af Jollyroom, men billeder, ord og meninger er helt mine egne!

Ps: Beklager det gullige lys på billederne. Den her årstid og de mørke eftermiddage er bare ikke optimalt til billedtagning. Især ikke med små, hurtige børn som objekt…

3 meninger om “Nostalgisk legetøj”

  1. Kender du så filmen miss Potter. Den handler om forfatteren, hendes liv og tilblivelsen af hendes bøger. Kan virkelig anbefales.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *