Jeg er en dårlig mor!

børn

Argh, jeg syntes det er hårdt at være mor til små børn, altså!

Jeg føler mig så utilstrækkelig i rollen som mor lige for tiden, en følelse der kommer og går med jævne mellemrum. Særligt siden vi fik barn nummer to. Jeg syntes det er vanvittigt krævende at have to børn, og har dage hvor jeg på ingen måde føler mig egnet til opgaven….

Den konstante larm, at der hele tiden er nogen der vil have noget fra mig, skaberiet, konfliktløsningerne… Jeg får ondt et særligt sted i hovedet på de dage hvor jeg slet ikke kan kapere det hele. De dage hvor jeg helst bare vil putte dem klokken 17.00 for at få fred. Kender du det?

Jeg ville ønske at jeg havde mere overskud i de perioder hvor det er særligt hårdt. At jeg kunne trække vejret en ekstra gang og forstå hvor deres frustrationer kommer fra. Men jeg syntes virkelig det er svært når det i mine øjne er fuldstændigt åndssvage og ligegyldige ting de flipper skråt over…

Hmm, det er lidt svært at forklare, især fordi at jeg helt tilbage i starten af mit bloggeri besluttede mig for ikke at ville udlevere mine børn. Fortolkningen af det er selvfølgelig meget forskellige og personlig, men for mig handler det om ikke at fortælle om situationer og detaljer jeg ikke selv ville have lyst til at andre skulle læse om mig. Giver det mening?

I virkeligheden handler det heller ikke om dem, de er jo som alle andre børn helt fantastisk dejlige, søde, skøre, sjove og pisse hamrende irriterende. Det handler om mig selv. Mine forventninger og mine tanker om det at være mor. -Og det ér altså bare ikke en dans på roser hver dag. Ihvertfald ikke for mig.

Men det hjælper at få luft for frustrationerne nu og da, og det er lige præcis hvad dette indlæg er til for…Ikke gennemtænkt og velovervejet, bare en tankestrøm på skrift. Håber I tager godt imod det!

Ps: Måske det også er årstiden, jeg skrev ihvertfald et indlæg i samme kategori forrige november, opdagede jeg lige.

14 meninger om “Jeg er en dårlig mor!”

  1. Jeg tror du besvarer dine egne spørgsmål med dine egne beskrivelser… Jeg tror deres frustrationer kommer fra at de kan mærke at mor er presset. Og det er ok at være – det er livet. Og sådan for alle, så ikke noget du skal have dårlig samvittighed over. “God bedring” til jer, de bedste tider kommer og går 🙂 kram.

  2. Det er hårdt at være småbørnsmor. Slut, prut, finale. Sådan er det bare. Den største AHA oplevelse jeg fik, da jeg blev mor, var den konstant dårlige samvittighed. Dårlig samvittighed over, at vi ikke spiste det “rigtige”, ikke syntes, det var sjovt at være mor, ikke legede nok på gulvet, så for meget tv, og jeg kunne blive ved. Selvfølgelig bryder børnene sammen hjemme, for det er deres “helle”, men det hjælper ikke, når man som mor synes, man burde, være dygtig nok til at håndtere det og så det alligevel ender i råb og skrig. DU ER GOD NOK OG DET BLIVER BEDRE. Klap dig på skulderen og vid, at din kærlighed til dine unger, kan de mærke og det netop er derfor, de også tør være umulige. KNUS

  3. Du er ikke alene. Slet ikke. Tror desværre det følger med titlen. Følelser og bekymringer godt mixet med en masse gode stunder som forhåbentlig bliver dem vi husker bedst i sidste ende.
    Men ja jeg kender det (alt) for godt. Så sender masser af positiv overskuds-karma i din retning

  4. Tak fordi du deler. Det er rart at hører andre har det som man selv har det. Har to drenge på 1.5 år og 2.5 mdr. Alle siger det bliver lettere med tiden så det håbe lever jeg med ☺

  5. Kender det kun alt for godt! Jeg har en dreng på 14 år, en dreng på 5 og en pige på 4 år. Der er 13 mdrs forskel mellem de to mindste og hold da fast alle de konflikter, de kan lave over ingenting – Så følelsen af manglende overskud og frustrationen over mig selv kender jeg kun alt for godt!

  6. Godt & rammende indlæg, Julia.
    Jeg står midt i det samme…nogenlunde det samme…med 2 smukke sønner på henholdsvis 5 år og 5 mdr.
    Nogle dage tyr jeg til at anskue det som en sejr(!) at jeg fx får rent tøj på…eller at jeg sidder ned og spiser et måltid. Siddende fremfor stående, dog desværre med en puls der galopperer istedet for at vandre.
    Min tilgang til rollen som mor er muligvis præget af stress…og der er massser jeg kan forsøge at ændre på ift den tilgang.
    Men ihvertfald; Det ér SÅ hårdt…:-(

  7. Det plejer at være mig der bryder sammen i et inferno af dårlig samvittighed, troen på egne evner i forældrerollen, men i går var det mandens tur. Har aldrig set det før hos ham! Han fik simpelthen nok af altid at være sur, skælde ud, irettesætte og splitte rivaliserende piger fra hinanden. Så tror og håber på at det er årstiden…

  8. Hej Julia.

    Jeg kender dig ikke, men jeg kender bestemt godt følelsen! Er mor til Vigga på 2 1/2 og Carlo på knap 4 mdr. Vil bare lige anbefale dig at søge på ‘Marte Meo – vejledning til forældre’ på facebook. Jeg har været til foredrag med hende, og hun har nogle ret brugbare råd, på en meget anerkendende måde, som ikke får én til at føle sig som en dårlig mor! Bare et tip – brug det eller lad være 🙂

  9. Jeg tilslutter mig de andre, og det er en følelse, der kommer og går. Der er nemmere perioder med børnene, og der er perioder, hvor de er en pain in the ase! Især min den store på 4 1/2 kan drive mig til vanvid. Han kræver så meget af mig, han er larmende, han er provokerende, han gider aldrig det, han skal etc. Men jeg ved, at det er en fase og de fleste dage, er han heldigvis en skøn knægt med krudt i r….
    Så nej, du er ikke en dårlig mor – du er bare mor!!

  10. Hold nu op hvor rammer det her indlæg bare mig på det helt rigtige tidspunkt. Du er IKKE alene!!! Jeg er seriøst på sammenbruddets rand for tiden – HÅBER at det bare er årstiden! Knus Rikke

  11. Hej, jeg hedder Dia, og jeg er også en dårlig mor.

    Altså sådan én, der er en dårlig mor i egne øjne. For jeg elsker naturligvis også mine børn HØJT, men jeg råber og skriger også nogle gange, når jeg får nok. Mest af min 3-årige. Og det er synd for ham og slet slet ikke det, han fortjener, men han driver mig til vanvid indimellem. Især når han helt umotiveret slår og sparker sin lillesøster på 9 mdr.

    Vi havde f.eks. en lortesøndag i går. Hvor jeg gik i spåner flere gange i løbet af dagen. Og når der endelig var ro, sad jeg og googlede “søskendejalousi” og “når storebror slår” og den slags. Don’t do it. Du får bare endnu mere dårlig samvittighed, når du alligevel ikke kan tackle dine følelser og følge alle de gode råd. Marte meo, netsundhedsplejersken, I Favn. You name it. Jeg har været der. DET HJÆLPER IKKE, når man er presset. Jeg håber bare, det alligevel skinner igennem, at jeg elsker min søn (jeg siger det også til ham, og jeg siger også undskyld til ham).

    Så TAK for dette indlæg. DU (og jeg) er IKKE alene! Heldigvis.

    (Jeg skrev selv lidt om det her, hvis du er interesseret: http://detusmukkeliv.dk/2015/11/naar-storebror-slaar-sparker-og-vaelter-lillesoester/)

  12. Kender det bestemt også! Og tak for at skrive et indlæg om det! Det hjælper at vide at andre også kan have det sådan. Her er det især de mange søskendekonflikter der kan drive mig til vanvid. Føler mig ofte utilstrækkelig når de igen slås og jeg føler jeg gør noget forkert. Og hader når jeg bliver så presset at jeg ikke kan lade være med at råbe af dem (og især af den store).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *