Nærmest Lykkelig

teaterTusind, tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer til mit seneste indlæg. I er fandme så søde, altså!

Jeg er stadig helt høj på det der er sket, og elsker at gå på arbejde. Selvfølgelig vil det også blive hverdag engang, som det jo gør på alle arbejdspladser, men jeg har svært ved at forestille mig at jeg nogensinde vil blive træt af det. Jeg føler virkelig at jeg er landet på rette hylde, og det gør mig så glad. Ja, nærmest lykkelig faktisk. (Må man godt sige det uden at jante og/eller karma slår til? Jeg håber det!) Jeg er træt når jeg kommer hjem, men det er på en god måde og med en dejlig følelse i maven. Også selvom jeg stresser lidt over alt det der skal klares i løbet af den næste måneds tid herhjemme.

Det er en helt ny hverdag vi har nu, og det skal vi lige vænne os til. Især her i overgangsperioden inden vi flytter. Børnene er jo startet i deres nye institution inde i byen (det går SÅ godt, og det virker som et super dejligt sted!), så der er noget logistik i forhold til at køre ind med dem tidligt om morgenen inden jeg møder etc. som er uvant for os. Det bliver virkelig dejligt når vi både bor, arbejder og lever i byen igen.

Hjemmet er totalt kaos fordi at vi sorterer, rydder ud og pakker så snart der lige er et hul og bare lidt overskud til det. Det værste ved at skulle flytte er alt det praktiske, syntes jeg. Vi skal male og sætte i stand inden vi rykker, og med to børn er det bare ikke sådan lige til at klare. Men vi finder ud af det. Især med lidt hjælp fra vores familier, både til børnepasning og til at svinge en pensel. Det er dejligt at have det netværk, kunne virkelig ikke forestille mig at skulle undvære det.

Det bedste ved at flytte er, udover de nye rammer selvfølgelig, at skulle indrette sig på nyt. Jeg elsker det! Har allerede en masse idéer og tanker om vores kommende hjem, og jeg glæder mig simpelthen så meget til at komme igang. Bolig-spam coming up!

 

 

2 meninger om “Nærmest Lykkelig”

  1. Stort tillykke med at du er landet på rette hylde 🙂
    Og super dejligt at høre alt det nye omkring børn, flytning osv.
    Nyd det og pøj pøj med at pakke, flytte, indrette på ny, falde til med alt det nye og gode, som fungerer for jer 🙂

  2. Det er bare så dejligt at høre og kan godt forstå, du glæder dig til at komme ind til byen ugen.
    Aarhus er jo smilets by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *