Den første dag i resten af vores (nye) liv

strand3
Tænk at dette bliver en del af vores daglige omgivelser snart ♡

Imorgen er sommerferien slut og ungerne skal starte i deres nye institution inde i Århus. Otto glæder sig meget, hvorimod Nora selvfølgelig ikke helt ved hvad der skal ske. Men jeg er sikker på at hun tager det i stiv arm. Ja, og det gør Otto helt sikkert også. Vi er spændte og glæder os til at tage hul på det her nye kapitel i vores liv.

De flytter institution fordi at vi skal flytte tilbage til byen her fra Tranbjerg. Det har jeg tidligere skrevet om her, og nu er tiden endelig ved at nærme sig (hvorfor vi vil flytte fra Tranbjerg igen har jeg skrevet om her). Der er lige 1,5 måned endnu før vi får den nye lejlighed, men vi ville gerne at børnene startede her efter ferien for at undgå at det hele sker samtidigt for dem. Det er jo store sager at flytte både hjem og institution, især for små børn. Men det bliver godt, det kan jeg mærke. Åh, hvor vi glæder os til at flytte tilbage…

Faktisk er der endnu mere at glæde sig til, jeg har nemlig fået et job! Jeg skal ikke tilbage på skolebænken som jeg ellers havde regnet med, og jeg er så glad. Det er et job jeg har drømt om at få i mange år, så det er stort for mig. Jeg holder jer dog lige hen i spænding lidt endnu, og fortæller først mere i morgen aften. Sååå…more to come!

9 meninger om “Den første dag i resten af vores (nye) liv”

  1. Tillykke med jeres lejlighed. Spændende læsning. Vi planlægger selv at sælge vores hus indenfor det næste års tid og flytte i noget mindre (vi går fra at være en familie på 7 til at være en familie på 5). Jeg kunne godt tænke mig at komme til Trøjborg eller Aarhus C, men det ligger endnu ikke fast. God opstart imorgen og god flytning om lidt tid.

    1. Trøjborg er super hyggeligt! Håber I finder noget der er perfekt til jer, og at I bliver glade for beslutningen. Held og lykke!

  2. hej Julia. Hvor lyder det spændende. Glæder mig til at høre mere om jobbet. Vores børn starter også nye steder i denne uge. Vi gjorde det lige omvendt af jer – flyttede først og skifter så institution nu 4 måneder efter. Det passede bare bedst i forhold til at Liv starter skole. Men det er så godt at vi ikke flyttede børnene med det samme. Både for deres skyld men så sandelig også for de voksnes. Der har været overraskende meget at se til med flytning og jeg tror heller ikke jeg selv ville kunne overskue en ny børnehave på det tidspunkt. Så jeg synes det lyder som en super god plan I har lagt. Held og lykke med indkøringen
    Knus Tine

    1. Vi var heldige at det lige faldt sammen med sommerferiens slut og pladserne vi fik tilbudt, og med mit nye job skal jeg alligevel ind til byen dagligt 😉 Håber Liv får en rigtigt god skolestart! Kram

  3. Åh det lyder dejligt! Både med job(!) og flytning. Altså selvfølgelig er flytning klart bedst når man ER flyttet, men der ser simpelthen dejligt ud.
    Håber første dag går godt.
    Kh Lone Sole

    1. Tusind tak Lone, det ér virkelig dejligt! Og faktisk syntes jeg det er helt rart at muge ud og pakke, omend det selvfølgelig havde været fedest med en måneds fri kun til det 😉

    1. Tusind tak søde Laura! -Og endnu mere spændende er det da for jer, et stort og varmt tillykke med den dejlige nyhed <3

  4. Åh, det er jeg så glad for at høre, Julia! Glæder mig meget til at høre om det (altså jobbet:-)).

    Kh
    Anna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *