Postkort fra sommerferien #2

postkort1 postkort2postkort4postkort3postkort5 postkort6 postkort7 postkort8

 

Så er endnu en ferieuge næsten forbi. Tiden går så hurtigt, og det er utroligt at ungerne allerede har haft 3 ugers ferie. De har lige en uge mere inden de skal starte i deres nye institution inde i byen. Det glæder vi os meget til!

Billederne er fra vores ferie i Kjul ved Hirtshals, hvor vi har været i sommerhus sammen med mange fra min familie. Det har været sådan nogle hyggelige dage. Den bedste var nok den dag vi tog på kanotur alle sammen. 6 kanoer fyldt med voksne og børn. Det var så hyggeligt og både Otto og Nora klarede det virkelig flot. Først en tur på 8 km. og så en tur på 10 km. efter en frokostpause. Nora sprang luren over og det var da til tider en smule bøvlet med hende i kanoen, men det gik og hun syntes det var super spændende. God oplevelse!

Stranden er fantastisk ved vores sommerhus, og vi har den stort set helt for os selv. Desværre bød vejret ikke ligefrem på strandture iført badetøj, men gåture langs havet er altid gode. Der var rigtigt mange brandmænd og lilla vandmænd. Meget smukke var de. Vi fandt også både frøer, tudser og skarnbasser. Et besøg på Nordsøen Oceanarium var også et hit hos børnene i familien.

postkort Collage

Lidt godt og blandet fra hele ferien fra min profil på Instagram (som jeg for nyligt har gjort privat fordi jeg pludseligt fik alt for mange følgere der virkede lidt mystiske. Men bank endelig på, så lukker jeg sikkert ind).

I dag har vejret vist sig fra sin grimme side, ihvertfald når det burde byde på solskin og varme. Det har rusket og regnet hele dagen. Meget mere efterårs-agtigt end sommer-agtigt. Otto og jeg brugte eftermiddagen på at lave hjemmelavede træstammer. Nu vil jeg spise en og se noget på Netflix. Fortsat god sommer derude. Håber solen kommer igen inden længe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *