Skrid nu, for helvede!

Vi drukner i sygdom herhjemme, og jeg er ved at blive fuldstændigt vanvittig over det. Nora har været syg 4-5 gange siden midt august. Nogle ture med feber og snot, en tur med mellemøresbetændelse og nu en ordentlig omgang roskildesyge.

Det startede fredag nat, efter at hun lige var kommet sig ovenpå endnu en forkølelse. Hun nåede i vuggestue torsdag og fredag, og har så allerede fået slæbt noget nyt med sig hjem. Og ja, immunforsvaret er vel nede efter sygdom, så hun er modtagelig for hvad som helst, men for helvede….Jeg hader vuggestue-perioden!

For nyligt læste jeg et indlæg ovre hos Nutidens mor om at være “syg nok”. Det var faktisk via facebook jeg faldt over det, og netop som jeg sad og læste kommentarerne derovre igennem, tikkede der en mail ind fra min studieadministration: “Du kaldes til samtale ang. dit fravær”. Jeg skrev denne kommentar derovre:

Det skal selvfølgelig lige siges at Nora’s sygeperioder ikke har hele skylden, de to rejser jeg har været på fylder jo også i procenterne. Men det er så stressende gang på gang at have “diskussionen” med min mand, der også studerer, om hvem der nu kan blive hjemme denne gang. Hvem har råd til at gå glip af endnu mere undervisning, og hvem er tættest på potentielt at få frataget SU’en.

Jeg var til fraværssamtalen i fredags, og heldigvis var det en meget forstående og fair vejleder jeg mødte. Det er jo en formalitet at de skal følge op på fraværet, på trods af at jeg skriver en besked om hvorfor jeg er væk i mit skema, og det er helt forståeligt på en uddannelse som VUC. Der er sikkert mange der udnytter muligheden for at få SU uden at være særligt deltagende, og det skal der selvfølgelig tages hånd om. Jeg er bare ikke en af dem.

Heldigvis kan jeg i stor udstrækning følge med i undervisningen hjemmefra, i det omfang lærerne husker at skrive hvilke sider der er arbejdet med samt at vedhæfte diverse filer. Men det er selvfølgelig ikke det samme som at være til stede i undervisningen, og jeg kan især mærke på min tysklærer at fraværet irriterer/bekymrer hende. Og det er så nederen, for jeg får ondt i maven af dårlig samvittighed når jeg så er tvunget til at blive hjemme. Igen.

Vi har desværre ikke et netværk af pensionerede bedsteforældre der kan træde til, for alle vores forældre arbejder stadig og har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Og på to gange SU er der heller ikke råd til en barnepige, men selvom vi så havde det ville jeg være meget ked af at ty til det som en løsning. Vores børn har brug for sin mor og far når de har det skidt.

Hvordan gør I andre? Er det kun os der har fået børn der suger alting til sig, ihvertfald de par år de går i vuggestue?

9 meninger om “Skrid nu, for helvede!”

  1. Oh yes! Kunne huske Max blev syg i snit hver anden uge mens jeg studerende og min mand arbejdede. Jeg havde for meget fravær, også selv om de var forstående og lod det fare. Jeg var til sidst nødt til at udsætte en vigtig opgaveskrivning og efterfølgende eksamen af den grund. Det er et held i uheldet at jeg er ledig lige nu i efteråret, hvor Teo viser samme tendens til at skrante som sin storebror.

  2. Jeg går også på VUC i Århus og præsterede allerede i august at få den der SMS :-O
    Så lavede jeg mine hold om til flex. Jeg gider ikke have dårlig samvittighed og min datter skal være hos mig når hun er syg. Så sådan her kan det fungere for mig, selvom det godt nok kræver noget selvdisiplin 🙂
    God bedring <3

  3. Kender det alt for godt, her er vi dig ikke studerende, manden arbejder, men da datteren startede i børnehave var jeg arbejdsløs… Datteren har en lille imunforsvar s fejl der hedder MBL mangel, der gør at hendes imunforsvar ikke opdager at der er sygdom for døren, men først opdager den når den er kommet indenfor… De første 8 mdr i børnehaven så sådan ud, 5 dage i børnehaven, 7 dage syg 🙁 og vi har fået at vide at det muligvis vil ske når hun starter i skole 🙁 lige nu er jeg på barsel, men har kun 19 uger i dagpenge tilbage når barsel slutter…………. Men hvem vil ansætte en person med mulig mange barnets sygedage??? Og mon sønnen er lige så modtagelig…. Vi har måtte indse at vi må tage en dag af gangen hos os…

  4. Jeg kender det også godt! – Har 2 drenge, en der lige er blevet 5 år og en der fylder 2 år lige om lidt. = 1 x børnehavebarn & 1 x vuggestuebarn.
    Sidste år, læste jeg enkeltfag på VUC, 30 skoletimer om ugen + lektier osv, hvilket betød jeg havde et sindsygt skoleskema, hvor jeg havde fri 16.20 3 dage om ugen og 17.20 én dag om ugen og så en enkelt hvor jeg havde fri kl. 11. – Når man så havde været væk bare én dag, var der jo en masse opfølgning man bare ikke får nået, når man har et sygt barn hængende på armen… – Det var sgu hårdt!
    Især det der med de diskussioner med hvem der skal blive hjemme med barnet, tror jeg bare altid vil være der… Som ansat er der jo også en masse ting der spiller ind, der ryger SUén jo ikke bare, men jobbet, hvis man er for meget fraværende! 🙁
    Vi har desværre heller ikke et netværk af bedster stående, – Pt. klarer vi den med jeg er ledig (inden studiestart) – og at min mand har et ret fleksibelt job (for det meste) Nåh ja, og sidst men ikke mindst, at mine unger heldigvis ikke er ret meget syge..

  5. kære Julia.
    Kender alt for godt diktionen om hvis tur det er til at blive hjemme…… Vi har heller ikke nogen bedsteforældre at trække på og det er super hårdt. Jeg vil anbefale bio-strath. Det er er et helseprodukt der opbygger immunforsvaret. er der det mindste med ungerne så får de det i et glas juice. tror det virker 😉
    pøj pøj og god bedring

  6. Jeg havde vores datter hjemme til hun blev 2 og hun har HELDIGVIS et sindssygt godt immunforsvar! Hun tager dog nærmest traditionelt (det kan man godt sige når det er sket 2 gange, egå??) en tur i den sene vinter med en ensidet lungebetændelse + mellemørebetændelse kombo. Det giver gerne minimum 1 uge hjemme, og der må der også forhandles herhjemme, hvor jeg er studerende (på universitetet, så ingen fraværsnotering, heldigvis!) og min mand er lektor og derfor kan have lidt sværere ved at tage fri. Men vi er heller ikke villige til at sende hende afsted, hvis vi kan undgå det. Og vi har heller intet netværk der kan tage over når det brænder på, bedsteforældrene er alle døde eller ude af billedet og vi bor på fyn, hvor den enes familie kommer fra Nordjylland og den andens fra København. Ja, v er flyttet frivilligt til Udkantsdanmark og burde faktisk belønnes – fx med uendelige mængder af fridage når vores barn er sygt! 😉
    – Trine

  7. Vi kender det alt for godt. Hele første halvdel af 2014 havde vi ikke to sammenhængende uger uden sygdom hos vuggestuebarnet. Det var hæsligt at have den der diskussion hver morgen: ‘Mit arbejde er vigtigere end dit’. og det var synd for ungen, at han sådan er en skrante-mus.

    Vi har 7-9-13 ikke haft syge dage på den her side af sommerferien og hvis de skulle komme er vi så ubeskriveligt heldige, at farmor netop er gået på efterløn og ikke har noget imod at kører fra Fyn til Forstaden for at passe. Vi har heldigvis også plads til at hun kommer, men det er da bare 1000 gange federe med raske og glade børn.

    Jeg sætter i øvrigt hårdt ind med uldundertøj, vitaminpiller og Bio-Strath så snart vi er under 15 grader.

  8. Da du selv spørger til sidst, vil jeg da gerne kommentere 🙂 Hos os var det jo ret vildt, med sygdom 2-4 gange om måneden fra han begyndte i vuggestue og til nu… det betød at hele min indtægt forsvandt, og ikke engang dagoenge/kontanthjælp ville vi få… jeg har derfor haft det ene vikariat efter det andet samtidig med et sygt barn. Indimellem vikariaterne kom jeg på dagpenge, fordi jeg beviste, at jeg godt kunne arbejde, men i de perioder jeg var i job var min mand så nødt til konstant at melde sig syg… det er bare ikke nemt med små børn, hus, to biler og to jobs… MEN, jeg fik jo så et fast job, som jeg så nærmest ikke har været på siden jeg for knap et år siden blev sygemeldt med en rigtig skidt graviditet og nu et dødt barn… livet er ikke altid nemt kære Julia, men jeg er sikker på I gør alt hvad I kan som familie, for at få det til at fungere. Jeg kender dine bekymringer ud og ind, og jeg vil ikke komme med gode råd, for hey, er sikker på du allerede har sørget for både tøj, vitaminer og masser af omsorg. Vil bare sige, du er ikke alene, hos mig er der fuld forståelse! KNUS til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *