“Er det Scandic Hotel? -Ja, dér skal vi hen…”

1: udendørspoolen inspiceres 2: første tur i boblebad 3: udsigt over badelandet 4: leg på gangen og kig ud på badelandet 5: smukke fliser 6: en kold øl efter børnene var puttet (hurra for walkie talkies som babyalarm = lang rækkevidde) 7: Smuk morgendreng
“….og det ku’ være fedt hvis jeg ku’ se dig igen”. Jeg tror måske at man skal være fra min generation for at fange referencen i overskriften?! Verdens længste rap af Østkyst Hustlers hittede stort da jeg var ganske ung, og lige netop tekstbidden om Scandic har hængt ved lige siden. Jeg er vokset op tæt på et Scandic Hotel, og hver gang jeg kørte forbi hørte jeg sangen i mit hovede.
I mandags var dog første gang jeg skulle prøve at overnatte på et Scandic Hotel. Familien og jeg var blevet spurgt om vi ville teste et af Scandics familievenlige hoteller for en nat, og efter at have set udbuddet igennem faldt vores valg på Scandic The Reef i Frederikshavn. De har eget badeland på hotellet og Otto er en rigtig vandhund, så jeg vidste at han ville elske det. At vi kunne kombinere det med en tur i Fårup Sommerland og efterfølgende et par dage i min families sommerhus i Hirtshals var et kæmpe plus.
The Reef er virkelig et børnevenligt sted, og størstedelen af de øvrige gæster var da også børnefamilier. Primært nordmænd og svenskere på ferie. Ved ankomst fik alle unger en pirathat eller en hula-halskæde, og på værelset ventede der overraskelser i form af tegnesager, pirat-legetøj og lidt sunde snacks. Hvis du følger mig på instagram har du måske set hotelværelset med gennemført pirat-tema? Otto syntes det var ret fedt. At man kunne tage elevatoren direkte fra den etage man boede på og ned til omklædningen i badelandet var også svært imponerende for den lille dreng. Han syntes det var sjovt og nåede at bade hele tre gange i løbet af det døgn vi var på hotellet. Nora var ikke lige så imponeret, men hun var også lidt sløj. Så mens drengene havde en fest i badelandet hvilede Nora og jeg på værelset eller gik på opdagelse på hotellet.
Da ungerne var blevet puttet på værelset var vi lidt lost, for det er altså ret begrænset hvad man kan lave på et lille hotelværelse hvor to små børn sover. Vi endte med at teste rækkevidden på babyalarmen (en walkie talkie) og den rakte fint ned til gårdhaven, hvor vi kunne sidde og nyde en kold øl i aftensolen. Der var fri wi-fi på hele hotellet så efterfølgende gik vi tilbage på værelset og så videre på Hemlock Grove som vi for tiden ser på Netflix. Med lyden rimelig dæmpet gik det heldigvis ganske fint.
Næste morgen nød vi godt af en overdådig morgenmadsbuffet hvor der virkelig var noget for alle. Friske frugter, pandekager, alskens youghurter, müsli, æg og bacon, rundstykker og mængder af pålæg. Det var lækkert! 
Efter Nora’s morgenlur (sådan en får man når man vågner kl. 05.00. GAB!) og Otto’s sidste tur i badeland, pakkede vi sammen og drog afsted mod Fårup Sommerland. Men det bliver et helt andet indlæg ☺
OBS: Dette indlæg har været en give away, men efter vinderen er trukket har jeg redigeret den del ud af teksten. Kommentarerne afslører dog konkurrence-elementet der var med, ha ha.
Indlægget er udgivet i samarbejde med Scandic men ord, billeder og meninger er helt mine egne.

122 meninger om ““Er det Scandic Hotel? -Ja, dér skal vi hen…””

  1. Sikke en dejlig tur i har haft. Jeg ville ELSKE at vinde en sådan tur. Vi har haft en frygtelig sommer, med sygdom, tyveri og endnu mere sygdom. Der ud over har min kæreste og jeg (der har været sammen i snart 10 år), aldrig været på ferie sammen. Så det ville være vidunderligt.
    Jeg håber og krydser alt.
    Kh Maria (min-mors-mirakler.blogspot.dk)

  2. Åhh den lodtrækning vil jeg gerne være med i. Jeg har en veninde der virkelig godt kunne trænge til noget forkælelse, så jeg ved lige hvad det skal gå til 🙂

  3. Uhh sådan en tur kunne vi da også godt bruge herhjemme. Min 2 årige søn Oskar vil helt sikkert være helt vild med badeland – men det vil vi andre vist også 😉

  4. Jeg vil gerne være med. Kunne ønske at tage min mand med – bare ham og jeg – selvom jeg er sikker på, at en tur sammen med børnene ville vække vild begejstring!

  5. Lyder som en dejlig tur I har haft . Jeg vil frygtelig gerne vinde sådan en overnatning. Til min mand og jeg. Vi har kun en eneste gang sovet ude alene siden vores yngste datter kom til verden for 8 år siden og for søren- vi trænger til lidt tosomhed ❤️

  6. Åh, det ville jeg elske at vinde! Det ville være fantastisk at kunne give kæresten en afslappet weekend efter, kandidatstudiet er gået igang igen.
    //Anne-Sofie

  7. Det kunne være lækkert at vinde sådan en tur! 🙂 Jeg ville uden tvivl forkæle min kæreste med det, fordi han her i sommerperioden knokler med at få afsluttet et projekt fra 5. semester, inden han starter på kandidaten til september, så vi har ikke meget tid til at være kærester – så det ville være fedt at trække stikket ud med sådan en weekend 🙂

  8. Krydser fingre for at jeg bliver den heldige vinder så jeg kan invitere min kæreste med på en romantisk getaway 😉
    Julie (j.rindom@gmail.com)

  9. Det lyder til at have været en dejlig tur. Der må vi da hen med vores lille vandhund. Og ja, perfekt anledning til at teste rækkevidde af babyalarm;-) (krydser fingre for mig)

  10. Jeg vil rigtig gerne være med!
    Det ville være skønt at komme afsted når Bette trold bliver stor nok til at blive passet – eller jeg er klar til at give slip så hun kan blive passet. Ellers var det jo børnevenligt hvis ikke jeg bliver klar 😉

  11. Hvor ser det lækkert ud – og hvor var det lækkert i kunne kombinere opholdet med ferie.

    Jeg vil rigtigt gerne være med – og krydser fingre for et skønt ophold med manden min! <3

    Rigtig god aften herfra!
    Christina

  12. The Reef er såå lækkert og gennemført! Men vildt overrasket da jeg var der første gang. (Dog er deres rutchebane farlig.. Har givet mig blå, gule og lilla’e øjne og en hjernerystelse. :P)

    Jeg vil gerne deltage!!! Kunne være så lækkert. 🙂

  13. Jeg vil også gerne være med. Vi skal på kæreste-weekend i forbindelse med min søsters 40 års fødselsdag, men har ikke rigtig råd… Så pt kigger vi på vandrehjem og campingplads, men det er sgu ikke så romantisk at booke sig ind på en fælles sovesal med toilet på gangen… 😉

  14. Min dejlige kæreste og jeg skal giftes her den 16 august. Vi skal giftes på Aarhus rådhus og senere holde en skøn fest med venner og familie. Vi har talt en masse om bryllupsrejser og weekends ophold, men midt i al planlægningen faldt vi over vores drømmehus. Vi fik handlet det ned i en pris så vi kunne være med (Aarhus og omegn er seriøst dyrt) og vi har nu overtaget her fra den 1 august. Dette gør at økonomien ikke er til rejser eller romantiske getaway. Istedet skal vi hive hessian af væggene og rykke kork af gulvene. Det bliver også dejligt og romantisk, men det ville være skønt med sådan en overnatning. Krydser fingre!

    Email: deagadegaard@gmail.com

  15. Det ser ud til at I har haft en hyggelig tur 🙂
    Jeg vil gerne forkæle min kæreste med en overnatning og det ville være skønt at være børnefri en nat – De to små på 3 og 2 år har lige haft skoldkopper med to ugers mellemrum. Især pigen på 2 år var hårdt ramt, hvilket betød minimalt med nattesøvn for mit vedkommende og op på arbejde…
    Hav en dejlig søndag 🙂
    m_hoej20(ad)yahoo.dk

  16. Åh hvor ville jeg gerne vinde sådan en tur, så ville jeg invitere min mand med så vi kunne få lidt voksen tid ��

  17. Hotel med badeland vil vist gøre mine drenge helt vilde:) Det kunne vi godt bruge efter en sommerferie med lidt for meget familie besøg og lidt for lidt familie ferie kun for vores egen lille familie!

  18. Jeg har sådan drømt om en overnatning på hotel her i sommer men som ny i mor branchen har tanken om et børnevenligt hotel med så lækre faciliteter overhovedet ikke strejfet mig og tanken om en meget selvstændig (og til tider ekstremt larmende) 1 årig på hotel har derfor været alt andet end idylisk. Nu tror jeg godt at jeg tør prøve 🙂

    Mailtil@defleste.dk

  19. Hvis jeg vandt, så ville jeg invitere min kæreste med på tur. Selvom vi har haft en god sommer med hans børn, så trænger jeg til noget voksen-hygge og kæreste-prioritering.

  20. Sikke en lækker give away. Hvis jeg er den heldige vinder, vil jeg lade kæresten blive hjemme, men tage min bedste veninde med på tøse tur, bare os to 🙂 Det trænger vi begge to til.

  21. Åh gad godt at vinde sådan en tur og ja bare tage afsted med manden min og lade drengene hygge sig med deres bedsteforældre. Selvisk? Måske, men det er lige hvad vi trænger til 🙂

  22. ÅHR, efter at have været på ferie med vores 3 små børn under fire år hele sommeren kunne min kæreste og jeg dælme godt lige snuppe sådan en Scandic-overnatning og skøn morgenmad i fred og ro bagefter. JA TAK! Kan svagt huske hvordan det føles at ligge helt fladt på ryggen på en hotel-seng og nyde livet og fornemmelsen af god tid, extra kop kaffe og avis om morgenen. Et lod er hermed smidt i puljen.

  23. Jeg vil også gerne være med i lodtrækningen. Tænker på, hvor skønt det kunne være med en kæresteweekend med min mand 🙂

  24. Det kunne jeg godt tænke mig at vinde – og tror så jeg selv vil spæde til og tage vores børn med til den i Frederikshavn, for den ser fantastisk ud og vores er også nogle rigtige vandhunde 🙂
    Hilsen Jane – jailbo04@gmail.com

  25. Vi har ikke haft sommerferie sammen i år, så en weekendtur ville bare være skønt! Det bliver et stort JA TAK herfra!
    Hardetgodt(a)hotmail.com

  26. Jo tak, den give away vinder jeg gerne. Jeg er udstyrret med en mand der synes at hotelovernatning er den ultimative luksus, så det vil jeg rigtig gerne sammen med ham.

  27. Ahh yes, det kunne da være SÅ lækkert med en hotelovernatning! Kh Elisabeth (benlomondeli@hotmail.com)

  28. Jeg ville blive ualmindeligt glad hvis vi herhjemme var så heldige 🙂 det ser dejligt ud , vi trænger til at komme væk fra hverdagens trummerum
    Kh Sarah

    Sarahjill @godmail.dk

  29. Nej en lækker give away ❤️ den krydser jeg fingre for – så skal kæresten og jeg på kæreste tur. Vi lever et langdistance forhold – en på Fyn og en i Nordjylland og med 3 børn hvert sted er det svært at få tingene til at gå op i en højere enhed. I de 3 år vi har været sammen har vi faktisk aldrig været på en rigtig kæreste tur så nu er chancen der. Og jo fantastisk det er lige i midten vi kan mødes ❤️ Vil så gerne en tur på Aros og i den gamle by – nyde ålivet i byen og spise på lækre spise steder. Jeg krydser fingre ��❤️ Hilsen Marianne Juhl Nielsen
    Mariannejuhl@icloud.com

Skriv et svar til Janni Jensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *