Kærester på ski #1

Oppe over skyerne
Bjerge i sigte fra luften
Bjerge i sigte fra jorden
Vores hotel
Udsigten fra vores værelse
Hotellets lounge
Èn-personers stolelifte op til restaurant Bellevue Alm
Øl
Super lækker mad
Autentisk indretning
Udsigten fra stoleliften ned igen

Min mand og jeg tog afsted mod Bad Gastein i Østrig torsdag nat, og ankom til vores fantastiske hotel fredag eftermiddag. En kærestetur i nogle dage, bare ham og mig. Meget tiltrængt, og så dejligt at få muligheden for at komme afsted! Jeg er så heldig at være blevet inviteret herned på en pressetur. Vildt! Tak til mor og co. der passer børn, så det kunne lade sig gøre ♡

Da vi landede i Zalsburg kørte vi selv de knapt 100km til Bad Gastein, og jeg var som en lille pige hele vejen; hvinede da bjergene kom tættere på, da vi kørte igennem tunneler i bjergene, når jeg så vandfald, høje træer eller andet “ukendt”. Jeg sad og klappede i mine store hænder hele tiden. Da vi ankom til vores hotel, Miramonte, og så den fantastiske udsigt vi har fra værelset, blev jeg fuldstændigt overvældet. Her er så smukt!

Hotellet er helt vildt fedt, og fortjener sit eget indlæg. Fed indretning, hyggelig stemning og dejlig mad. -En biodynamisk/økologisk morgenmadsbuffet, for eksempel. Lækkert!

Ved 18-tiden kørte vi op til en én-personers stolelift, hvor vi blev trukket op til restaurant Bellevue Alm. En skihytte kendt som “The Mother of all Ski Lodges”. Turen op var mega nervepirrende for mig, for jeg har jo aldrig været i sådan nogle store bjerge før. Så at pludseligt dingle med benene frit HØJT over stejle skrænter, og mærke stolen hoppe lidt hver gang den kom forbi en stolpe, var virkelig nervepirrende. Men det var fedt! -Og helt sikkert turen op værd, for restauranten var super hyggelig. Helt som jeg altid har forestillet mig sådan nogle skihytter; masser af udskåret træ i indretningen, udstoppede dyr, solide borde og bænke, kæmpe ølglas og en vært i vest og stor mave. Maden var helt vildt lækker, og kan virkelig anbefales hvis I tager på skiferie i Bad Gastein.

I dag har vi haft en helt forrygende, magisk dag som jeg glæder mig til at vise billeder fra. Men det bliver først imorgen, for nu er vi trætte, ømme i vores kroppe og meget, meget sultne ☺


7 meninger om “Kærester på ski #1”

  1. Hvor ser det skønt ud! Jeg får helt lyst til at tage på skiferie, selvom jeg aldrig har været på ski. Men bare for at kigge på bjerge og kigge på god mad -haha!! 😀

    1. Jeg er totalt nybegynder, og jeg vil virkelig anbefale at tage derned. Der er så overvældende smukt, det er helt vildt! Og der er rig mulighed for at tage det der skiløb i dit helt eget tempo. -Eller lad de andre stå på ski, nyd bjergene via de mange lifte og tag på spa 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *