I torsdags stod jeg alt for tidligt op for at gøre mig klar, og kl. 05.45 satte jeg mig i en bil sammen med Ann, Marina og Lou og kørte afsted mod København. Bilen havde vi lånt gennem minbildinbil.dk, så vi kunne teste konceptet med at leje privat. Det er så smart!
Vi startede dagen med morgenmad i MarMar’s showroom, hvor designeren bag, Marlene, fortalte om processen med at skabe F/W kollektionen. Der er SÅ mange fine styles, både til drenge og piger. I kan godt glæde jer!
Efterfølgende kørte vi til Bella Centeret og CIFF KIDS. Her brugte vi flere timer på at kigge på lækkert børnetøj og børnesko, og et lille kig på tøj, sko og tasker til de voksne blev det også til. Det var hyggeligt at ses med Anne, og at hilse på en masse bloggere. Der var flere jeg gerne ville have snakket mere med, men det nåede vi desværre ikke.
Jeg faldt for en masse nye mærker, og glæder mig helt vildt til at tingene begynder at komme ud i butikkerne til efteråret. Her er et “lille” smugkig på nogle af mine favoritter, og hvad vi har i vente:
 |
Når bloggere mødes; sort i sort. |
 |
Mine to favoritter fra MarMar’s kommende kollektion. |
 |
Fine strømpebukser i lækre kvaliteter; funky legs. |
 |
De yndigste laksko. PéPé.
Super lækkert sengetøj m.m. fra Cam Cam. |
 |
Lækker skjorte fra Wheat. |
 |
Fantastisk kjole, fra et virkelig fint nyt spansk mærke; Motoreta. |
 |
Søde badeænder i naturgummi. Hevea. |
 |
Og så lidt til de voksne: De forreste støvler MÅ jeg eje når efteråret sætter ind. Fra Arauto Rap! -Som jeg ikke anede også lavede sko til voksne. |
 |
Min nye musthave taske. Perfekt til kamera og essentials. Fra Maani. |
 |
Jeg har noget for “muleposer”, og disse i kernelæder er fantastiske. Detaljen med hanken der kan forlænges er helt simpel, og helt genial. PB 0110. |
Uh, Arauto RAP-støvlerne er godt nok fine! Ved du hvor eller om de kan købes nogen steder?
/Kathrine
Wauw nogle lækre ting!
//Emilie
http://gravidmedlupus.blogspot.dk/
Tak for de fine billeder – flotte ting du har spottet!
Der var mange lækre ting. Flere af mine favoritter er blandt dine smukke billeder 🙂 Hyggeligt lige at hilse. God weekend!