Kattecrush ♡

Prøv lige at se de her smuksakker af nogle lækre Maine Coon killinger. Er de ikke bare fine? Den grå hankat er ham vi skal op og kigge på om et par dage, og jeg glæder mig helt vildt. De andre er hans søskende i kuldet, og pt. leder fem ud af de syv killinger efter nye, gode hjem. Så…hvis du er blevet fristet til en Maine Coon efter al min spam med lille Grethe (og det ved jeg jo at I er mange der er), så kan du måske få en søster eller bror til vores kommende kat. Se dem alle sammen her. Åh, så søde.

Opdrætteren jeg har fundet hedder Berit, og hendes katteri hedder Wackymoon Maine Coon. Hun har mange års erfaring med opdræt af racen, og virker bare som en rigtigt sød dame der ved hvad hun laver. Faktisk er det virkelig pudsigt, for efter jeg havde fået kontakt med hende, opdager jeg ved en tilfældighed (takket være et billede på facebook) at hun er mor til Debbie, hvis blog og instagramprofil jeg har fulgt længe. Verden er lille.

Hvis du er blevet nysgerrig, så kan du kontakte Berit og høre nærmere om de små kræ. Jeg kan fortælle at hendes killinger, udover at være tjekket for alt tænkeligt og utænkeligt (så man ikke risikerer samme sørgelige historie som vi gjorde med Grethe), har fået de to første vacciner og er blevet neutraliserede samt ID-chippede inden de flytter hjemmefra. Altså er prisen på en racekat slet ikke så dyr, med tanke på at alle disse ting allerede er gjort. Berit tager 4000 kr. for sådan en lille uldtot, men hun vil gerne give et særligt “blog-tilbud” hvor hun skærer 10% af prisen. Bare hils fra mig 🙂

Åååhhh, jeg glæder mig til at se dem alle sammen i virkeligheden. Selvfølgelig særligt den smukke grå kat, som vi allerede er ret forelskede i. Han ligner lidt en bøllemis, ikke sandt?

7 meninger om “Kattecrush ♡”

  1. Åh, hvor er de dog bedårende! Den hvide med de blå øjne er da også til at falde helt i svime over. Ja, det er de alle sammen. Jeg havde selv en Maine Coon i hele 17 skønne år, og det er altså en skøn skøn katterace.

    Held og lykke med kigget på ham den lille krudtugle 🙂

    1. De er bare så fine alle sammen. De få uger vi nåede at have lille Grethe viste os virkelig også hvilken fantastisk race Maine Coon’s er, så der er ingen tvivl om at det er sådan en vi skal have. Håber vi får lov at have ham længe. Og tak 🙂

  2. God søndag aften.

    Hvor er de bare vidunderlige de maincoon killinger.
    Du kan roligt glæde dig til din killing og opvæksten af den.
    Min datter har selv maincoon og på hendes blog har hun ind i mellem billeder af deres søde særheder og spilopper.
    De bedste hilsner fra
    Tina Hoffbeck
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

  3. Åhhh de er vidunderlig de små uldtotter. Jeg har selv 3 store dejlige Main Coon på 7 år. det er en god race frække, sociale og vildt kælen. jeg har mine katteforsikret så hvis der skulle ske noget med dem, så skal det ikke være en regning fra dyrlægen der skal stoppe mig. En god idé er at vænne dem til tandpleje da racen godt kan have problemer med tænderne og selvfølgelig pelspleje. jeg kan kun sige en gang Main Coon altid Main Coon 🙂

Skriv et svar til Louise Tierney Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *