Årets juledekorationer 2013

Jeg elsker at lave juledekorationer! Det har jeg gjort siden jeg var helt lille, og jeg kan huske duften af mos og ler, fine glitterbånd og tørret pynt spredt ud på køkkenbordet i starten af hver december i min barndom. I år blev det til tre dekorationer herhjemme, samt en til min mor.

Kalenderlyset fik plads i en Kubus Bowl sammen med lidt mos, en smuk sukkulent, en enkelt julekugle, samt nogle snebær jeg plukkede på en gåtur. Og glimmer, altid glimmer.

Advents”kransen” blev helt simpel i år, med mos og sukkulenter, forskellige perler samt nogle flamingokugler med glimmer på som jeg fandt i Netto. Og så mere glimmer drysset ud over mosset.

Dekorationen til min mor blev i år holdt i blålige toner, for at passe til farverne i hendes stue. Lidt forskellige julekugler, en stjerne i tørret hvidmos og nogle duske af en granart. Alt sammen ovenpå en bund af mos. Og glimmer. Fik jeg sagt jeg elsker glimmer?

Igen i år blev det også til et slags moderne nisselandskab. Træerne fra Kähler er så fine når de danner en helt lille skov, syntes jeg. Og sammen med Otto’s Sleich dyr, en Sonny Angel snemand, en sølvmølle (en sparegris Otto fik af sine oldeforældre da han blev navngivet, som har været hans oldefars) og en god mængde “sne” i form af glitrende flamingokugler, bliver det et fint lille landskab.

Jeg er, som I nok kan se, ikke så meget til gran i mine dekorationer. Jeg bruger altid lys i ren stearin, fordi jeg syntes de brænder bedre og pænere, og så kommer den den fineste “blondekant” på lysene efterhånden som de brænder ned. I år er undtagelsen dog kalenderlyset, som jeg købte fordi det var så pænt i farven.

Du kan se tidligere års dekorationer her og her. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se andres bud på dekorationer, så smid endelig et link hvis du har blogget om dine egne. Tak!

12 meninger om “Årets juledekorationer 2013”

  1. De er fine. Jeg kan rigtig godt lide den manglende brug af gran 🙂 Min mor er blomsterdekoratør, så der har også altid været mange dekorationer i mit liv. Tilgengæld siger det mig ikke så meget at lave dem selv, men min mor har altid forsynet os. Nu er mine børn blevet så store, så de bliver sent en weekend til mormor og morfar i starten af december og har hjemmegjorte dekorationer med hjem. Dem tænker jeg også snart må have et indlæg på bloggen 🙂

  2. Lige så dejligt som sidste år, hvis ikke omend muligt endnu smukkere:-) Er vild m det moderne nisselandskab, hvor ser det sejt ud. Tak for smuk juleinspiration og ha en dejlig aften i stearinlysenes skær!

  3. Hvor er de skønne, enkle, julede og smukke. Dejligt at se at du trods alt får rum til at lave lidt hyggelig jul også selvom andre ting fylder i livet lige nu. For første gang nogensinde kan jeg i år sige at jeg er stolt af mine dekorationer. Jeg plejer at gå vildt meget op i min adventskrans men ikke intresserer mig spor for kalenderlyset. Sidste år lavede vi imidlertid en ret skøn kalenderlys dekoration til Annas klasse og i år har Anna på 8 år lavet et rensdyr med kalenderlys kane (Her: http://badut.typepad.com/badut/2013/12/årets-kalenderdekoration-til-klassen.html) mens jeg har lavet et lille eventyr i æske (Her: http://badut.typepad.com/badut/2013/12/eventyrlig-juledekoration.html). Vi hyggede os bare helt vildt med det begge to.

    Rigtig god december til dig og alle dine.

  4. Ej Julia, du er seriøst for vild. Fatter ikke, hvordan du når det! Jeg GLEMMER det, midt i vasketøj og hentebringe kaos… Imponerende. KH J

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *