Nissen er flyttet ind

Tilbage i 2010 flyttede der en nisse ind hos Smilerynker, og siden da har jeg glædet mig som et lille barn til at Otto blev stor nok til, at der kunne flytte en nisse ind hos os. I år er han 3,5 og endeligt stor nok til nissebesøg. Desværre blev ordren vi lagde en uge før 1. december leveret for sent, så først her til aften er nissen flyttet ind. Med sig har han et lille brev til Otto, hvori der står hvorfor han er flyttet ind (han skal holde øje med om Otto opfører sig pænt!), at han godt kan finde på løjer, men at han også kan være sød, og at han elsker risengrød og pebernødder. Nøj, jeg glæder mig til Otto står op i morgen tidlig!

Idéen med sådan en dør er vidst nok oprindeligt fra en australsk kvinde, dog er det de såkaldte “Fairy Doors” hun står bag. Hendes hjemmeside kan du se her. De dyrkes vidst i temmelig stor stil i engelsktalende lande året rundt, og er også en rigtigt sød idé. Hos os bliver det dog kun til juletid at nissen flytter ind, så når julen er omme pakkes kransen, stigen og træskoene væk, for så sover nissen.

Der er flere dukkehuseforhandlere der sælger sådan nogle døre med udstyr, men min mor ledte lidt rundt og fandt det billigste hos miniaturehuset.dk. Dog var der jo desværre ret lang leveringstid…

9 meninger om “Nissen er flyttet ind”

  1. Har set de fine små døre til nisser flere steder i år, og iiih hvor jeg da også glæder mig til min datter bliver stor nok til det 🙂
    Mvh Tina

  2. Det er så hyggeligt med nisser. Vi har haft besøg de sidste 9-10 år, så hvis du mangler ideer til løjer, har jeg en lang liste på min blog 🙂

  3. Hvor er det en fin lille dør:-) Hvordan har du sat den fast? Mon det kan lade sig gøre at sætte den fast, uden at alt malingen forvinder, når den skal af igen?

    Kh
    Anna

  4. Jeg kan heller ikke finde den på hjemmesiden! Har du et hint til, hvor den gemmer sig – eller er den mon udsolgt? Mine piger på fire og 2,5 ville synes, det var SÅ sjovt. Men det må så blive næste år, forstås!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *