Træt med træt på (og ærlig snak)

Jeg havde egentlig puttet mig samtidigt med Nora i dag, men det blev alligevel lidt for underligt at gå i seng kl. 19.00. Selvom jeg er så træt, at kroppen ryster lidt. Jeg kunne bare ikke blive liggende…Aftenerne er den tid på dagen hvor jeg har bare lidt tid for mig selv, og det giver jeg ikke gerne afkald på.

Siden fredag har jeg vel sovet noget der ligner 5-6 timer sammenlagt, tror jeg. Nora har været frygteligt syg, og det er nætterne der er de værste. Feberen raser i hendes lille krop, og hun har haft det noget så skidt. Snot, hoste, opkast og dårlig mave. Og så feberen. Det hele på én gang. Stakkels lille. Det er virkelig ikke nemt med en storebror der slæber alt hvad der hedder virus hjem fra børnehaven. Han har også været syg nærmest konstant i to uger. Heldigvis er han bedre nu, og imorgen ryger han i børnehave igen.

Jeg håber også at Nora er på bedringsvejen. Og jeg håber at min mand og jeg snart får dobbeltsengen for os selv. Når hun er så skidt, så sover hun bedst ved min side. Så der får hun selvfølgelig lov til at sove, selvom pladsen er trang (indtil i dag, men mere om det senere).

Det her indlæg er et af de sjældne, og bliver uden billeder. Men med en masse ærlig snak. Og helt ærligt? Det er okay hvis du ikke gider at læse det hele. Men helt vildt fedt hvis du gør. Tak!

Den her barsel har været hård. Den er stadig hård. Og jeg har tabt mig selv midt i den. Det er en erkendelse jeg først nu er begyndt at gøre mig, selvom tankerne og følelserne har været der længe. Jeg er bare ikke rigtigt mig selv mere….

Jeg er ikke så glad og imødekommende som jeg (ihvertfald selv syntes at jeg) plejer at være. Jeg kan ikke holde koncentrationen i en samtale, og kan slet ikke huske hvad vi snakkede om sidst jeg så familien, veninderne eller mødregruppen. Jeg har ikke rigtigt nogen energi til noget, og jeg når på ingen måde alt det jeg gerne vil. Hverken i hjemmet, med det sociale, med bloggen eller med det kreative. Jeg har konstant dårlig samvittighed.

Jeg har titusind hængepartier, og endnu flere emails og sms’er jeg mangler at besvare. Undskyld hvis du er en af dem. Jeg er bare så træt. Nora sover meget, meget lidt i løbet af en dag, og nætterne er heller ikke helt gode endnu. Det trækker altså tænder ud med sådan en unge.

Jeg er træt. Distræt. Sur. Magter ikke særligt meget. Er tit sure mor fordi råbe-baby og trodsig treårig er for meget, når der er totalt minus på overskudskontoen. Men så får jeg dårlig samvittighed, for i virkeligheden er Nora jo en ret nem baby. Hun græder sjældent. Hun råber bare. Og Otto er jo bare som de fleste andre på tre år. Han tester grænser og kæmper med sine følelser, som tit er overvældende for sådan en lille størrelse. Men at man kan blive så sur, fordi en pind fx ikke er lige, er mig helt ubegribeligt. Virkelig. Men jeg øver mig. Det går ikke altid så godt. Og så får jeg dårlig samvittighed. Igen.

Jeg savner at blogge som jeg plejede at gøre. At tage billeder med et rigtigt kamera, og ikke bare via instagram. -Som jeg ellers er virkelig glad for, og bruger flittigt. Det holder mig lidt i gang, og giver mig en følelse af at trods alt være lidt med. Jeg savner at være personlig på bloggen. Jeg øver mig med dette indlæg. At være kreativ. At dele ud af alt det vi laver. Lige nu er det bare ikke så meget.

Og indtil jeg er tilbage i mig selv igen, håber jeg I vil tage bloggen for hvad den er lige nu. Med Give Away’s, produktanmeldelser og en lille smule af det kreative. En lille smule indretning, en lille smule familieliv, og forhåbentlig rigtigt meget jul lige om lidt.

Jeg glæder mig helt vildt meget til jul!

PS: Jeg har forresten lige opdateret min reklamepolitik efter at have læst det her gode indlæg. Håber at du gider læse den. Jeg gider ikke en(dnu) en diskussion om for og imod, for min blog er stadig min egen. Men Trine skriver nogle kloge ting, som satte nogle tanker igang.

34 meninger om “Træt med træt på (og ærlig snak)”

  1. Jeg synes det var et dejligt indlæg. Ægte og ligefremt. Verden er ikke kun lyserød, og det er okay at indrømme det.

    Tag en dyb indånding og et cyberknus herfra 🙂

  2. Det lyder som mit liv – bortset fra der ikke er en på 3 år. Det er rart at læse man ikke er alene om at have det sådan! Men det gør det selvfølgelig ikke mindre hårdt. Jeg håber det snart bliver bedre for dig – og for mig 🙂
    Hilsen Louise

  3. Uuuh kender de følelser du beskriver .. endda alt for godt. Min datter er heller ikk et sovebarn på nogen tidspunkter overhovedet faktisk og det er mega hårdt at være på konstant. Jeg ved derfor godt hvordan det føles når der er minus på overskud og en besvarelse af sms eller opringning virker total uoverskuelig. Det lyder nok bbizart, men det er rart ikk at føle sig alene.

  4. Tak for dit ærlige indlæg – jeg kan desværre genkende mig selv alt for godt, jeg har dog ikke også en 3 årig… God bedring til Nora!

  5. Det var et dejligt ærligt og personligt indlæg – tak for det! Da vi valgte at få nr. 3, tænkte jeg, at det ville blive en fantastisk tid – hygge med de store, en nem og sovende baby og en familie med overskud. Det blev det bare ikke. Ingen søvn om natten og meget lidt om dagen, store søskende der også havde det svært i den nye familierolle og konstant dårlig samvittighed var ved at få mig helt ned og tæt på at koste os vores ægteskab. Heldigvis er vi kommet igennem det og godt ud på den anden side. Jeg håber – og er sikker på – at du gør ligeså! Alt det bedste og ønsket om en dejlig december til dig.

  6. Dejligt med ærlighed… Hvis jeg skal være helt ærlig, så nød jeg ikke ret meget i det første halve år af min barsel ( desværre) for alligevel kan jeg godt savne den tid hvor Ollie var spæd, når jeg ser billeder… Nu hvor han er 1 år er der jo bare nye udfordringer og stadig dårlige nætter kombineret med fuldttidsarbejde, men midt i det har jeg alligevel fundet tilbage til mig selv og det håber jeg også snart at du gør !

    Jeg holder af at følge dig på Instagram, hvor jeg synes I virker som en meget harmonisk og inspirerede familie 🙂

    Hilsen Stina

  7. Nogle gange ramler verden bare sammen omkring en, og man opdager måske endda grimme sider af sig selv, som man ikke vidste, man havde.
    Der skal være plads til at komme ud med sine frustrationer. Også (især?) på sin blog.
    Nu kan det kun blive bedre, ikk’?
    Jeg ønsker dig og familien god bedring – det vender forhåbentlig snart!

  8. Tak for et ærligt og meget genkendeligt indlæg. Her har jeg også en dreng på 3 1/2 år og en pige på 17 måneder…. I guder hvor er det bare hårdt ind imellem!!!
    Og jeg kender udemærket problemet med fx pinden der ikke er lige nok – eller alt for lige 😉
    Du er ikke alene, og håber meget at du snart får en pusterum, med raske og glade julebørn! Heldigvis kan et morhjerte leve af børnesmil og latter

  9. Hep hep fra en ig følger, der udmærket kender det. Vil vove den påstand at stort set alle går igennem sådanne perioder. Perioder. Vær ikke hård ved dig selv. Prøv at tale lidt til dig selv, som du ville tale til en ven i samme sted.
    KH

  10. Kæmpe, kæmpe kram til dig.

    Puha hvor jeg husker alle de dage, helt alene med et/to/tre børn der krævede ind fordi det er det børn gør. Du kommer ud på den anden side og forhåbentligt husker du det gode bedst. Bloggen må du ikke lade dig stresse af, den er her også når du får kræfter igen.

  11. Lige nu har Netto chokolade med højt kakaoindhold OG chili/mango. Den er fantastisk den chokolade, og det er den der holder mig vågen efter kl 20:30.
    Det jeg prøver at sige Julia, er at jeg følger dig ! søvnunderskud er noget møg. Man bliver vissen flad og muggen, og det klær ingen. Måske har du for høje ambitioner OVENI en baby der ikke sover og er syg, OG en treårig i trods ? For dælen altså, jeg forstår godt hvis du har svært ved at hænge sammen.
    Kram til dig.

  12. Kender det! Men du er undskyldt. Tænk på dig selv og familien først og fremmest.

    Jeg håber du finder dig selv snart og bliver glad for det.

  13. Nu ved du, hvorfor jeg ikke har særlig mange indlæg på min blog mere. Og hvorfor der stort set intet kreativt er. Jeg har stadig dårlig samvittighed over det, og kan godt få en anelse mindreværdskomplekser, når jeg ser alt det skønne andre har tid til. Nogen gange må man bare prioritere, og familien er jo trods alt det vigtigste. Jeg synes, det er rart at høre, at du også kan have det sådan nogen gange – eller i lang tid. Alt andet ville være umenneskeligt. Men vigtigst af alt, så er det vigtigt at tænke på, at dette bare er en kort periode i ens liv. Snart er børnene så store, at du får masser af tid igen – og hvad drømmer du så om? At kramme dine små pus 🙂

  14. Åh, julia. Jeg tror, at vi er mange, der kan følge dig. Sådanne dage kan jeg også have. Havde det været hele min barsel, ved jeg ikke, hvad jeg ville have gjort. Jeg håber, at det hele bliver nemmere. Giv dig selv lov til at synes, at det er hårdt. Det hjælper for mig. En god mor bliver jeg ikke ved at dunke mig selv i hovedet. Men den dårlige samvittighed er igså en trofast følgesvend hos mig. Desværre.

    Kh
    Anna

  15. Et personligt og smadder ærligt indlæg og de fleste kender sikkert følelserne når de får barn/børn. Jeg ønsker Nora god bedring og masser af blog kram til jer alle :o)
    Rigtig god jul

  16. Kender det alt for godt! Det er benhårdt at være mor til to små, det er det bare, i anset hvor rosenrødt det nogle gange ser ud, udefra! Husk at tage dig tid for dig selv, og kom op og få nogle åndehuller. Det kan jeg virkelig anbefale! Jeg husker det tydeligt da mine var i den alder. Nogle ting bliver nemmere, især når de begge kan en masse selv. Så begynder man at mærke sig selv igen og får tid og overskud til at føntørre hår, blogge og være social igen. Og det er helt okay at være træt og minus overskudsagtig der hvor du er nu! Husk at give dig selv lov til det 🙂

  17. Kære Julia

    Jeg føler virkelig med dig! Det er SÅ hårdt, når de små er syge. Og så i så lang tid! At Nora heller ikke sover så meget/godt, er virkelig også noget, der trækker tænder ud :/

    Min barsel nummer to (er nu i gang med nummer tre) gik bare slet heller ikke, som jeg havde planlagt/troet. Men det var så, fordi jeg havde alt for mange jern i ilden. Mine to første babyer var heller ikke gode til at sove om dagen. Inden jeg fik nummer tre, gjorde jeg mig en masse tanker om, hvordan jeg ønskede, denne barsel skulle være: http://drengemor.blogspot.dk/2013/04/tanker-om-barsel-nummer-tre.html. Du skal scrolle lidt ned, før mine punkter kommer, men jeg overholder dem stadig, og jeg har den mest rolige, dejlige barsel – og en baby, der sover dejlige, lange lure om dagen!

    Jeg tror måske bare, der er noget ved barsel nummer to, for mens jeg selv var i gang med min anden barsel, stødte jeg på dette indlæg: http://www.babybusiness.dk/lyn-barsel-eller-hvorfor-anden-barsel-er-meget-forskellig-fra-den-foerste.html. Og jeg havde det virkelig, som om det (næsten) kunne være skrevet af mig selv! Barsel nummer to er bare så forskellig fra nummer et. Man forstår det slet ikke, før man står i det. Og hvis ens baby så heller ikke giver en ro til alenetid indimellem, så bliver man altså godt brugt. Jeg håber, Nora inden længe begynder at sove bedre både dag og nat, så du kan få tid til andre ting også og kommer lidt ovenpå på overskudskontoen, så du også kan tænke tilbage på denne barsel som en god en!

    Mange, mange kram og tanker din vej <3

  18. Lige en ting mere: Jeg er KUN vågen her klokken 23.03, fordi jeg fik mig en god formiddagslur sammen med Lillebror i dag efter en nat med lidt for meget vågentid til mig. Hvis jeg har en dag, hvor jeg ikke får hvilet mig på noget tidspunkt, så ligger jeg gerne i sengen ved 20-21-tiden – og jeg NYDER det! Så får jeg lige set et enkelt afsnit af noget på Netflix (hvis jeg da kan holde mig vågen så længe), og så er jeg det mere frisk til evt. natteroderi og næste dag i det hele taget. Man skal virkelig ikke undervurdere, hvilke underværker, søvn kan gøre! Accepter, at du må tidligt i seng indimellem, når det er muligt, og du virkelig trænger, for det lønner sig SÅ meget i den anden ende!

  19. Tak for et ærligt indlæg, der beskriver min 2. barsel.
    Ved et tilfælde fandt min læge ud af, at jeg havde for lavt stofskifte – hvilket åbenbart ikke er unormalt efter en fødsel. Du kunne evt. få din læge til at tage en blodprøve?

  20. Dejligt, ærligt og hatten-af-for-dig indlæg! Hvis det er til nogen trøst, så synes jeg at du er kreativ, dygtig, virker imødekommende og som en helt fantastisk mor, der elsker sine børn. Utroligt hvor meget man kan få ud af alle de her sociale medier 🙂 Og jeg tror du muligvis er en smule hård ved dig selv … men jeg kan fuldt ud forstå alle dine tanker og synes det er godt du kommer ud med dem. Og en dag når overskuddet er der igen, så kan du grine lidt af dig selv, for må indrømme at jeg måtte klukle lidt, da du beskrev Noras råberi og Ottos treårige sammenbrud over en pind. Svært at sætte sig ind i de små hjerner 🙂 Jeg tror vist jeg roligt kan sige at du på ingen måde skylder os noget og vi alle bliver hængende indtil du er “tilbage”. God bedring med begge børn og håber du snart får indhentet lidt af den søvn!

  21. Ps. sidder selv midt i 2. barsel – så der er reelt først “mig-tid” de sene aftentimer. Derfor jeg sidder her endnu i stedet for at ligge under min dyne 😉

  22. Virkelig et dybt og ærligt indlæg lige fra hjertet, og du kan tro jeg læste med ned til sidste punktum. Håber du og din lille familie snart finder lidt ro på tilværelsen, alt andet fortjener I ikke,

  23. Det lyder som mit liv. Både efter nr 1, hvor jeg endte helt ude, hvor jeg fik en depressiv belastningsreaktion efter konstant at være på i maaaange måneder med super sensitiv baby, som selvfølgelig også havde kolik, og efter nr 2, som egentlig var en nem baby, men med trodsig 3-årig i huset samtidig med, en travl mand og en masse kreative projekter, som aldrig nåede længere end mit hoved pga. manglende tid og overskud. Men det bliver lettere! Virkelig! Her hjalp det, da jeg accepterede, at lige nu var jeg ikke andet end mor, og måtte opgive alt hvad der hedder kreative projekter. Og opgive min ellers livsnødvendige alene-tid, som er der, hvor jeg samler overskud. Mødregruppe, veninder, barselsplaner, oprydning, indretning osv. blev fuldstændig droppet i en laaang periode, for jeg kunne simpelthen ikke overskue det. Og så måtte manden overtage fuldstændig, når han kom hjem. Så kunne jeg sove, ordne vasketøj i fred eller hvad som helst, hvor der ikke blev hevet i mig i mens!

  24. Jeg kan godt forstå at du er træt! Det er hårdt arbejde med 2 små syge børn – men det er også hårdt hele tiden at skulle tænke på hvad man nu skal byde bloglæserne og servere for IG følgerne. Der er slet ikke plads til at være i nu’et. Tror at det ville gøre dig godt at slukke for blog og IG for et stykke tid, eller bare på bestemte dage, og prøve at finde dig selv igen 🙂
    Held og lykke.

  25. Min sundhedsplejerske sagde, da jeg beklagede mig over at jeg (heller) ikke havde overskud til opvasken:
    Vis mig dit hjem og jeg skal fortælle dig, om du er en god mor!!
    Med to børn, der sov max en halv time af gangen og en 6 årig, der døjede med migræne flere gange om ugen, så bliver man lidt tyndslidt!! Det bliver helt sikkert bedre!!
    Det vigtigste er, at du er der for dine børn og husker at forkæle dig selv ind i mellem!!

    Lotte 🙂

  26. Tak for et dejligt personligt indlæg Julia, og hvor jeg dog husker det så tydeligt, og jeg havde ikke engang en tre-årig samtidig. Det ER ufattelig hårdt når de ikke vil sove og også når de er syge, så er der bare intet overskud til en selv. Pak nu den dårlige samvittighed væk – i hvert fald overfor os/bloggen. Det er din lille familie der skal prioriteres, og selvfølgelig dig selv – vi andre skal nok følge med. Jeg bliver i hvert fald hængende 🙂

  27. Kære Julia,
    Dejligt at du deler… Tror mange sidder med følelsen af at være den eneste i verden, som har det sådan, og det er jo trist, når kommentarerne på dette indlæg tydeligt viser, at det er mere reglen end undtagelsen at gå igennem sådanne perioder. Jeg valgte af flere omgange at afskære mig selv fra at læse blogs, følge med på IG og FB etc., da disse medier hurtigt giver et glansbillede af andres liv, og dermed sætter manglerne i ens eget i fokus. I de “gode” perioder (som nu) går jeg all in på IG etc., for der er også meget livsglæde, inspiration og fællesskab at hente. Det jeg prøver at sige er, at somme tider skal man måske bare lige trække stikket i et par dage eller uger, og så tage fat igen, når overskuddet igen er tilbage. Tror bestemt ikke at du ville miste følgere på hverken blog eller IG hvis du tager en pause. Er faktisk sikker på, at alle ville kunne forstå. Sender massere af positive tanker og håber at Nora snart er rask igen, så du kan få lidt tiltrængt mor-tid.
    Kh Rikke

  28. Jeg tror det bedste du kan gøre for dig selv er at pakke den dårlige samvittighed sammen.. Den oplever vi alle sammen når vi ikke føler at vi slår til.. Og som du kan se på alle de ovenstående kommentarer så har vi vist alle sammen prøvet det du oplever nu.. Så væk med den dårlige samvittighed over for omverdenen og ind med fokus på de ting som virkelig betyder noget <3
    God bedring til Nora og håbet om snarlig nattesøvn

  29. Hej Julia. Har du fået tjekket dit stofskifte? Flere får problemer med lavt stofskifte i forbindelse med graviditet & fødsel – men hos flere opdages det ikke. Og jeg kan sige dig, det kan forklare meget træthed, hvis stofskiftet er i ged. Måske er det slet ikke så alvorligt, men better safe than sorry …

  30. Jeg læste forleden at TID er så vigtig en faktor for hvordan ens velbefindende er. Og det er så sandt. Tid med børn, tid med sig selv, manglende tid… Når man gerne vil have mange jern i ilden (som du sikkert gerne vil) bliver det bare ekstra hårdt, når tingene ikke arter sig, som man havde forestillet sig. Hæng i – din tid kommer igen før du får set dig om.

  31. Jeg kender alt til dine følelser – og har været igennem 3 barsler, hvor det bare aldrig bliver så lyserødt som man havde forestillet sig.

    Jeg har været til foredrag om stress i dag. Der lærte jeg bla.

    Når vi siger Nej, til noget, så siger vi JA til noget andet.
    I øjeblikket må du sige nej til alle de drømme du havde om hvor kreativ og hvor meget nærvær og kvalitetstid/hygge du skulle have med Otto (tænker jeg). Men du siger JA, til at være der for dine syge børn, til at passe på dig selv – sove når du er træt.

    Din barsel slutter på et tidspunkt – og når den tid kommer, er der måske mere overskud til at gøre alt det du ikke har overskud til nu?

    Jeg syntes altid, at det har været dejligt at være på barsel, jeg har nydt min tid (sovet, mødregruppe, barselsgymnastik, babysvømning etc…) men der var også ting som jeg måtte udsætte til tiden efter barslen.

    Jeg håber for dig, at du finder en balance i din barsel og kommer til at hvile i den, i resten af tiden.
    Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *