Fotospam fra Finders Keepers Århus

Jeg tilbragte nogle dejlige, inspirerende og hyggelige timer i Godsbanens Rå Hal i dag. Der var Finders Keepers marked, og jeg har glædet mig længe. Kl. 10.30 stillede Lisbeth, Baby Nora og jeg os i kø, og kl. 11.00 blev vi lukket ind i den smukke hal (og fik en goodiebag. Yay!). Heldigvis var der ikke nær så mange mennesker i dag, som jeg kunne se på de forskellige sociale medier at der var i går. Vi havde fin plads og ro til at nærstudere alle boderne, inden det begyndte at blive lidt trangt. Og hold nu op der var meget fint!

Jeg vil ikke komme ind på hvem alle dem der har ting her på billederne er, men hvis ikke jeg havde semi-købestop, så havde jeg handlet fra virkelig, virkelig mange stande. Fede, lækre, særlige ting. Heldigvis har de fleste webshops og sådan, så jeg kan finde tingene når der er penge på kontoen igen. Eller måske til en give away eller tre på bloggen. Måske er vi heldige? Jeg vil ihvertfald arbejde for det!

Da Lisbeth smuttede hjem til mand og børn, spiste jeg frokost sammen med Mette, og senere drak jeg kaffe sammen med Anne. Det har virkelig været en dejlig dag, og Finders Keepers levede op til alle mine forventninger. Jeg håber de er kommet til byen for at blive, og glæder mig allerede til næste gang. Jeg er helt høj oven på alt det smukke jeg har set i dag. Tak!

22 meninger om “Fotospam fra Finders Keepers Århus”

  1. Åhr, der er da også bare afsindig meget lækre ting! Der kunne jeg godt have købt mig fattig!

    Så hyggeligt med en dag fyldt med aftaler og gode venner. Det er da en perfekt søndag. 🙂

  2. Tusind tak for i dag søde Julia – jeg sidder her og tuder for vildt over vores nye mentholmaske (måske gør jeg det forkert). Når jeg ser dine flotte billeder ville jeg ønske at jeg havde købt MEGET mere, det var altså bare fedt 🙂

  3. Jeg var dernede forbi i eftermiddags, men har overset (eller måske de alle var solgt?) de skønne æsker på billede nummer to. Ville blive meget glad, hvis du kan huske, hvem der har lavet dem? 🙂 Klem Pernille

  4. Åh, hvor jeg dog ærgrer mig over, at jeg ikke havde mulighed for at komme forbi – der ser jo virkelig ud til at have været mange fine sager. Måske min pung alligevel er taknemmelig for mine udeblivelse 🙂 Hvem ved, næste gang er den måske ikke så “heldig”..

  5. Nøj hvor er der mange lækre sager…. Fortryder ret meget jeg ikke kom afsted…. Men økonomien havde nok haft svært ved at følge med…. Men det ser top lækkert ud…. Og smukke billeder Julia 🙂

  6. Sikke nogle lækre ting:) øv at bo på
    Fyn og være lænket til sengen pga kompliceret graviditet.
    Nogen der ved om man på nettet kan købe nogle af alle de flotte prints der ses på billederne? Især den med luftballonerne:)

  7. Der skulle man vidst have slået smuttet forbi i weekenden! 🙂
    Håber på at se nogle gode give-aways derfra på bloggen. Jeg vil i hvert fald følge med.

  8. Tak for det fine indlæg – lækkert at se nogle af de skønne ting folk solgte!
    Jeg håber virkelig også det er kommet for at blive så jeg kan komme med næste gang 😛 Men mon ikke – virker ihvertfald som om det har været en kæmpe succes 😀
    Malene // vinterfryd.dk

  9. Måske nogen ved, hvem der laver halskæderne med de trekantede og firkantede vedhæng? Kan simpelten ikke finde frem til det via Finders Keepers siden…

  10. Sikke en masse lækre ting. Jeg er helt forelsket i lamperne med træperler på ledningen. Sådan to vil jeg gerne have til min stue. Er der nogen, der ved, hvem der har lavet dem?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *