Et lille trykkeri / A little printshop

Jeg forsøger ihærdigt at fordrive tiden, mens jeg venter på at babyen i maven giver tegn til kroppen om at hun vil ud. Syntes godt nok hun trækker den….

I dag har jeg leget lidt med stencils, tekstilfarve og babytøj. Da jeg arbejdede som kulturproducent med ansvar for et kreativt værksted, arbejdede jeg rigtigt meget med stencils og stoftryk. Det er en nem måde hurtigt at fornye gammelt tøj, lave fede muleposer, sofapuder og så videre. Og så er det jo helt perfekt til at give det ellers ret kedelige babytøj et pift. Uden at det bliver sukkersødt, prinsesset og tøset. -Medmindre man er til den slags selvfølgelig, så kan man jo bare gå all in på hjerter og kroner når man tegner sine stencils.

Jeg har holdt det rimelig simpelt, og lavet prikker og ruder. Jeg tegner bare motivet på et stykke pap, skærer det ud med en skalpel, og så trykker jeg med en køkkensvamp skåret i små stykker. Sådan en stencil holder ikke til mange tryk, men så laver man jo bare en ny. Andre bruger stempler skåret i viskelæder, og det kan man selvfølgelig også. Her har Anne Krittewitt fx brugt stempler, og her har Majan fra Karla Bum Bum også været i gang med stempler (men fordi hun ikke har overskrifter på sine indlæg kan jeg ikke linke til det specifikke, derfor linkes der til et billede). Nu må der bare gerne snart komme en baby ud der kan puttes i tøjet, tak!

————————————————————————————————————————–

I’m trying to pass the time, while waiting for my body to go into labor. Today I made some stencils out of stiff paper, and printed some dots and diamonds on some babyclothes. Easy-peasy, and a bit more fun than the one-coloured pieces. Now I just need the baby to put into the clothes…

7 meninger om “Et lille trykkeri / A little printshop”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *