Fra Frøken til Fru / From Miss to Mrs

Måske nogle af jer husker frieriet på gamle gummistøvler, som min dejlige kæreste udsatte mig for i efteråret? Vi har snakket meget om hvordan vi gerne ville giftes siden da, og trangen til at blive mand og hustru voksede støt. Jeg har aldrig haft det store behov for at være hvid brud i centrum, og ingen af os er på nogen måder kristne, så et kirkebryllup var helt udelukket. Og da udsigterne til at vi kan holde sådan en fest vi ønsker os er lange (to studerende kan ikke spare de store summer op), besluttede vi os for at vi ville vies på Det Gamle Rådhus i Ebeltoft, kun os to. Så holder vi en fest for at fejre kærligheden når vi engang får råd.  -Ikke endnu en vielse, men en dejlig fest for familie og venner. Det glæder jeg mig til!

I lørdags blev vi så viet i Ebeltoft, i største hemmelighed. Vi havde en dejlig dag, bare min mand og jeg. Og jeg tør godt love vi tog røven på familierne, de havde vidst ikke set den komme at vi sådan ville gøre det i al hemmelighed. Men de er heldigvis glade på vores vegne, selvom der nok var nogle der gerne ville have overværet ceremonien. Nu sidder der endnu en ring sammen med min smukke forlovelsesring, og jeg er ikke længere en Frøken men en Frue ♡

————————————————————————————————————————–

My boyfriend asked me to marry him last fall, and this weekend we went to the cutest little old town hall to get married, just the two of us. Nobody knew, so we surprised our families with the news. The plan is to throw a party to celebrate our love later on, when we have the finances to do so. Now there’s a second ring on my finger, and I’ve gone from Miss to Mrs ♡

31 meninger om “Fra Frøken til Fru / From Miss to Mrs”

  1. Kæmpe tillykke!
    Det er da også de smukkeste omgivelser, og super hyggeligt sted at blive viet. Jeg var der for nogle år tilbage, og kunne skam godt ønske mig noget tilsvarende (psst, mon kæresten læser med)
    God idé med at holde festen senere.

  2. Jeg blev også gift for et godt halvt år siden og det er bare SÅ SMUKT at love sig til den anden på dén måde. Stort tillykke til jer med kærligheden.

  3. Stort tillykke! Og det lyder som et hyggeligt bryllup i kærlighedenstegn – bare jer to. Håber i hvert fald det er en dag, i altid vil huske tilbage på med lykkelige minder 🙂

  4. Stort tillykke med brylluppet. Må I få et langt og lykkeligt ægteskab.

    Forstadsfruen, der synes det at være gift er ligesom at være kærester med glasur på.

  5. Stort tillykke! Åh husker hvor fortryllet det var at være nygift, blev helt nyforelsket på ny:-)
    Håber I kan nå at nyde hinanden og fejre inden den lille kommer:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *