
Vi startede på deres lille, men hyggelige kaffebar Kähler Coffee Station, hvor vi blev præsenteret for deres koncept af lækre, nørdede kaffevarianter, grød, hjemmebag og frozen yougurt om sommeren. De har, som en af få steder, en særligt nørdet kaffebryggermetode kaldet syphon. Meget fascinerende at se processen!
Efterfølgende rykkede vi over i flagskibsbutikken, hvor vi fik fortalt historien om denne, spisesalonen og kaffesalonen. Jeg har altid undret (og glædet!) mig over at Kähler brugte så meget krudt her i Århus, så det var spændende at høre hvorfor det netop var her i byen de valgte at placere flagskibsbutikken, spisesalonen og kaffesalonen. Og alt på samme gade, endda. At det så var så simpelt, som at det er fordi ejeren selv bor i Århus og vil kunne have hænderne i det hele, gør ikke historien ringere. Derudover blev vi præsenteret for de kommende nyheder, og jeg er særligt vild med Love Song-vaserne og Omaggio køkkenserien i sort/hvidt.
Jeg er meget imponeret over den måde de arbejder på hos Kähler, hvor det hele bliver så konceptuelt og gennemført. Det virker som en virksomhed med plads til at prøve nye idéer af, og det er fedt!





Tænkte, det kunne være relevant med et link til den "ægte" Kähler historie her fra familien selv - interesant at høre hele historien, synes jeg...
SvarSlethttp://www.tv2oj.dk/arkiv/2012/02/09?video_id=25319&autoplay=1
Uuuhh Den tur gad jeg da godt ha' været med på. Fik I købt en masse eller blev det mest til kiggeri?
SvarSletGenial overskrift :-) Made me look!
SvarSletTak.
Kh Katinka
Hej Julia.
SvarSletHar du en opskrift på fondant, eller et godt sted man kan købe det?
Jeg har alle mine egne opskrifter i min bog "Julia's Cupcakes" som kan købes for 149 kr. hos de fleste boghandlere, eller hos bagetid.dk. Jeg kan desværre ikke bare udlevere mine opskrifter, da jeg jo har brugt meget tid på at skrive bogen og udvikle opskrifterne, og desuden har kontrakt med forlaget der har udgivet bogen for mig. Men den er pengene værd ;) Hos bagetid.dk kan du også købe færdige pakker fondant i et hav af farver.
Slet