31 oktober, 2012

Hverdagen i Instagram


Et udpluk af den seneste tids Instagram-billeder. Jeg har jo haft fødselsdag, og jeg fik en skøn lille pakke med posten fra Mejse, som indeholdt fint slik og de yndigeste strømper til lillesøster. Tak! Jeg strikker derudaf, men er nu kommet til knaphullerne som volder mig lidt problemer. Men jeg øver mig, og giver ikke op! På Cupcakefabrikken er der fuld gang i indflytningen af mine nye kollegaer Bagetid, og jeg hjælper lidt til med at få varer på hylderne og rydde ud i alle mine overflødige ting. Det bliver en lækker butik. Vi har spist god mad, popcorn og lækre cookies, og så har vi set lillesøster i både 3-og 4D. Hun har det så godt, og snart er jeg allerede halvvejs. Tiden flyver!

28 oktober, 2012

Jeg kan, jeg kan!


Det skrider rigtig fint fremad med mit strikkeprojekt, og jeg er simpelthen så stolt af mig selv. Sidst jeg kastede mig ud i strik gik det virkelig skidt, og jeg kunne slet ikke kende forskel på ret og vrang. Jeg strikkede også frygteligt stramt, hvilket ikke gjorde det nemmere. Men det er som om at jeg har en meget bedre forståelse for det hele, efter at jeg har hæklet så meget og nu kører det bare. Det er selvfølgelig også et ret nemt projekt, og en erfaren strikker vil måske grine lidt af min begejstring, men jeg syntes jeg er dygtig! Jeg strikker en lille vest til lillesøster (og ja, garnet er en blå nuance) fra denne her opskrift. Dog strikker jeg dobbeltperle-strik i stedet for dobbeltrib på selve kroppen. Det var ikke helt med vilje, men da jeg skulle strikke det første rib i kanten strikkede jeg perlestrik ved en fejl, og det syntes jeg var så pænt. Så nu har jeg til og med lært at lave lidt om i en opskrift, ha ha. Tak til alle jer der har hjulpet mig på Instagram. -Yay for virtuel strikkeklub!

25 oktober, 2012

En god gave


På min fødselsdag havde jeg nogle timer helt for mig selv, som jeg brugte nede i byen. Jeg havde både et gavekort og et tilgodebevis til Decorate, og dem indløste jeg til denne fantastiske vase jeg længe har sukket efter. Den er fra Finnsdottir, og jeg er helt vild med den. Syntes den er så flot, særligt i den matte hvide udgave som jeg købte min i. Er den ikke smuk? Instagram-billedet her yder den ikke helt retfærdighed, den er meget finere i virkeligheden. Det var en dejlig dag, særligt aftenen hvor min kæreste og jeg spiste lækker sushi efter Otto var puttet, og til dessert nød lækker Peter Beier chokolade som min søde far var forbi med tidligere. Og nu er jeg så 30 år gammel. Uha!

23 oktober, 2012

Superstrikker...


...bliver jeg nok ikke lige foreløbigt, men nu har jeg besluttet mig for at jeg vil lære at strikke. Jeg øver mig, og er så heldig at være blevet inviteret indenfor i en strikkeklub som forhåbentligt kan hjælpe mig lidt videre. Det er så hyggeligt at strikke, og jeg elsker jo vamsede cardigans, babyveste og striktrøjer, så at kunne strikke det selv til Otto og lillesøster ville være så fedt. Der er desværre ingen af Ottos bedsteforældre eller oldeforældre der strikker avanceret og/eller i rygende fart, så nu må jeg selv kaste mig ud i det. Min mor strikker lidt, og har da også strikket nogle rigtigt fine veste til Otto, men det tager lidt tid. Her skulle der være en smiley der rækker tunge, ha ha.

Idag har jeg fødselsdag (30 år, sgu!), og jeg skal bare nyde dagtimerne alene. Min kæreste er i skole, Otto er i vuggestue, og jeg har nogle gavekort der brænder i lommen. Så jeg tager en tur ned i byen og nyder at være lidt alene. Det er jeg meget sjældent. I aften skal vi hygge os med god mad, enten noget kæresten laver eller hjemmebragt sushi fra yndlingsstedet. Tror det bliver det sidste.

22 oktober, 2012

Yndlingscookies!


Jeg har bagt mine yndlingscookies her til aften, og glæder mig til at spise dem sammen med en kop thé lidt senere, når min forlovede (!) og jeg skal se Dexter. De er så nemme at lave, og det går hurtigt. Og så smager de hamrende godt. Sprød kant, men sej og halvblød midte. Haps! Opskriften har jeg tidligere delt her, og der er flere der har brugt den og elsket den. Det syntes jeg er så dejligt, og jeg håber endnu flere vil blive glade for den. Giv endelig feedback hvis du prøver den.

Efterår i skoven (er lig med sygdom)



Vi var en tur i skoven igår eftermiddags. Farverne er så utroligt smukke her i efteråret, så jeg knipsede løs med kameraet. Otto har fået lækre nye vinterstøvler, og de er så absolut godkendte af drengen. Jeg havde mine gamle gummistøvler på, som jo pludseligt betyder så meget mere for mig selvom de er ret slidte.

Otto er, på trods af de varme støvler og en god flyverdragt, blevet snotforkølet. Sent igår aftes lurede et anfald af falsk strubehoste, men heldigvis lykkedes det os at afværge det ved at give ham en is og få en masse kold, frisk luft ind på værelset. Håber vi slipper for det denne gang!

21 oktober, 2012

Fantastisk hækleri!


Laura, som blogger ovre på Busters Mors Verden, har hæklet dette fantastiske babytæppe efter en opskrift vi måske er flere der har set på Pinterest. Jeg er en spade til diagrammer, som den opskrift der florerede derovre er på, men nu har Laura skrevet en opskrift til hjertetæppet på dansk hæklesprog. Yay! Tusind tak fordi du deler Laura. Håber flere får glæde af det. Jeg vil kaste mig over projektet, men først (!) når mit evighedsprojekt er færdigt. Det skrider heldigvis godt fremad, for motiveringen til at blive færdig er vokset i takt med maven.

18 oktober, 2012

Med en pige på vej...


....opstår der pludseligt nye ønsker til den lillesøster der melder sin ankomst engang i april. Vi har jo allerede meget fra Otto, men selvom vi som sådan ikke går op i kønsfordelingen af farver, så er der alligevel en meget stor vægt af blå, grønt og brunt blandt hans tøj og ting. Og jeg vil da gerne have lidt nyt til pigen når hun kommer. Her er et lille udvalg af de ting jeg ønsker mig til hende:

1: Duckling fra Architectmade. Fåes bl.a. her.
2: Babysengetøj fra Småfolk. Fåes bl.a. her
3: Body fra Holly's. Fåes bl.a. her.
4: Beauty Baby fra Lucky Boy Sunday. Den vil jeg gerne have med ved fødslen. Fåes bl.a. her.
5: Uldkyse fra Engel. Fåes bl.a. her.
6: Juniorsengetøj, Dotty fra Ferm Living. Fåes bl.a. her.
7: Lækkert strik, fx denne cardigan med kyse fra Mormor.nu. Fåes bl.a. her.

17 oktober, 2012

Otto's første tur i Friheden


Vi brugte de sene eftermiddagstimer i Tivoli Friheden idag, hvor de holder Hallohviiiin som de kalder det. Parken er pyntet fint op, og der er kræset for (u)hyggen. Desværre lukker de kl. 18.00 så den helt rette stemning med lys, lygtemænd og spøgelser indfandt sig altså ikke. Men for Otto var det hele meget magisk.

Det var hans første tur i tivoli, og det har uden tvivl været en stor, stor oplevelse for ham. Han prøvede mange ting, også flere ting alene, og syntes det meste var fantastisk. Dog var banangyngen, som er et lille vikingeskib, bestemt ikke ham. Det var den anden ting han prøvede, og vi var alle sammen med, hvilket viste sig at være heldigt. Han gik nemlig helt i panik, og spændte i hele kroppen mens han rystede og sagde han faldt ned. Vi fik heldigvis beroliget ham så meget at han godt kunne mærke det kildede i maven, men resten af besøget sagde han efter hver ting han prøvede "det kildede slet ikke i maven". Den gyngetur kunne han tydeligvis godt have undværet!

Vi sluttede af i pariserhjulet, som vi ser hver gang vi er i skoven, og som Otto flere gange har spurgt ind til. Det var en god oplevelse, omend jeg må indrømme at højdeskrækken har indfundet sig en smule hos mig. Det må være noget med at være blevet voksen og pludselig at have meget at miste....

13 oktober, 2012

Ugen uden ende


Denne uge har været så lang! Jeg har været langt bagefter med mine skoleafleveringer, først pga. ferien og så fordi alt ligesom gik i stå i sidste uge pga. det med babyen. Så jeg har brugt mange, mange timer foran computeren, foruden de timer jeg har brugt på Cupcakefabrikken.

Jeg har slet ikke fået fortalt at jeg stoppede ret hurtigt på det danskhold jeg startede på i august. Det var et intenst forløb hvor vi allerede skulle til eksamen 3,5 måned efter start, og det var sådan set fint for mig. Men....så kom kvalmen! For helvede hvor har jeg været hårdt ramt af kvalme denne gang, og det slog mig fuldstændigt ud. Mit fravær blev meget hurtigt alt for stort ifht. det korte forløb, så i stedet begyndte jeg at læse fag på flex. Altså foregår mine studier nu hjemme på computeren, og det er Samfundsfag B, Historie B og Religion C der optager min tid. De fag skal jeg følge det næste år, og hvis baby tillader det kan jeg tage eksamen i dem alle engang sidst på foråret. Ellers bliver det en sygeeksamen efter sommeren.

Nå, men i løbet af ugen har jeg altså fået skrevet opgaver til alle tre fag på rekordtid. Håber de bliver godkendt! Det kræver en del disciplin at læse hjemmefra, især når det hele foregår på computeren hvor der er mange andre ting der også lokker. Man kan jo liiige tjekke facebook, pinterest, bloggen etc. etc. Tsk tsk.

Idag har jeg et polterabend på Cupcakefabrikken, og bagefter pakker vi lånebilen og kører mod Horsens. Vores gode venner flyttede dertil lige efter sommeren, og nu skal vi ned og besøge dem i deres nye hus. Vi skal spise god mad og kævle når ungerne er puttet, måske spille nogle spil og drikke noget godt. -Ja ja, jeg får da bare en cocio eller noget, ikke?! Jeg glæder mig!

09 oktober, 2012

Frokostdate i Århus


Igår hentede jeg den dejlige Blåmejse på banegården, og så tilbragte vi nogle hyggelige timer sammen med at spise frokost på Café Smagløs, kigge i lidt forskellige butikker og snakke baby og familie. Lige hvad jeg trængte til ovenpå den seneste uge.

Weekenden er gået med arbejde på Cupcakefabrikken, og idag har jeg travlt med at skrive nogle afleveringsopgaver færdige til imorgen. Det hele har haltet siden forskrækkelsen, hvor jeg har haft svært ved at koncentrere mig om noget andet. Men nu er alt heldigvis godt, og jeg skal bare have indhentet den uge der forsvandt. Tusind tak for jeres søde lykønskninger, det er virkelig rørende at så mange har fulgt med og følt med os. Tak!

05 oktober, 2012

Det bedste opkald nogensinde!


Jeg har haft telefonen på mig hele dagen, og da den ringede fra et blokeret nummer netop som jeg stod i vuggestuen med Otto i flyverdragten, vidste jeg at det var fra Skejby. Den venlige sygeplejerske fortalte med glæde at der ikke var noget galt med vores baby, og da begyndte jeg at tude. Hvilken lettelse! Og hvor var det bare vidunderligt at vi ikke skulle vente helt til på mandag for at få vished. Helt, helt vidunderligt. Som en ekstra bonus kunne vi få kønnet at vide med garanti, fordi det jo er kromosomerne de kigger på. Og da-da-da; det bliver en lille pige! Vi er meget, meget glade.

Tusind, tusind tak for alle jeres varmende og tankevækkende kommentarer til mit indlæg om vores tanker og bekymringer. Jeg har læst dem alle flere gange, og er så glad for at I vil bidrage med jeres tanker, erfaringer og krydsede fingre. Tak!

Lækkerier -En smagstest


Jeg fik en mail fra Lahme for nogle uger siden, som spurgte om jeg ville teste nogle chokolader for en kunde. Og hvad kan jeg sige? Jeg er jo blot en kvinde, og tilmed en gravid en af slagsen, så gratis kvalitetschokolade takker man altså ikke nej til.

Igår kom pakken så, og indholdet var de fire fine metaldåser fra Konnerup & co. Der er kræset for indpakningen, og det kan jeg godt lide. Jeg kan også godt lide indholdet. Ihvertfald de tre af dåserne. Pistacierne falder ikke helt i min smag, men de salte lakridser er helt sublime. Det samme er appelsinerne. Pralinerne tror jeg skal en tur på køl før jeg er helt solgt, men de er nu meget nougat-knas-lækre. Jeg siger tak for smagsprøverne, og vil gerne anbefale dem videre. Især lakridserne!

Dette er et sponsoreret indlæg. 
Min mening om produktet er dog helt min egen, og ganske ærlig. 
Det kan jeg garantere! 

04 oktober, 2012

En rutschebanetur. Et langt indlæg om graviditet med bekymringer.


I forgårs så vi den fineste lille baby sprælle rundt i min mave til NF-scanning. Jeg er tre måneder henne, og maven popper allerede. Det går hurtigt anden gang, og til forskel fra første gang har jeg været hårdt ramt af kvalme og træthed. Alt så umiddelbart fint ud til scanningen, men desværre afveg min blodprøve og vi fik meldingen at vi var i risikogruppen for kromosomfejl. Altså Downs m.m. Jer der følger mig på Instagram har allerede fulgt lidt med, og ved at vi takkede ja til den ekstra undersøgelse man bliver tilbudt. Idag var vi så afsted for at få lavet en moderkagebiopsi, og det gik okay. Jeg skal nu tage den med ro, fordi der er en lille bitte risiko for abort efter sådan et indgreb. Så jeg sidder her på sofaen, tænker meget på den lille baby indeni og venter på et svar fra Skejby. Hvis vi er heldige får vi det allerede imorgen, men højest sandsynligt først mandag grundet weekenden. Det er lang tid at vente....

Jeg har gjort mig mange tanker om hvorvidt jeg skulle dele det her og nu, eller vente til vi fik et forhåbentligt positivt svar. Men jeg kom frem til at jeg gerne vil dele, fordi jeg oplever at der er lidt tabu forbundet med det at vælge fra eller til. Man får ikke voldsomt meget information (faktisk ingen) om det at få et barn med Downs, så man skal selv opsøge den viden man har brug for. Vi gjorde os mange tanker i forrige graviditet, og de beslutninger vi tog den gang fulgte naturligt med denne gang. Måske de endda blev forstærkede af at vi nu har Otto. Hvis barnet viser sig at have kromosomfejl, så vil vi bede om en abort. Vi kan ikke rumme at være forældre til et barn med Downs, især fordi vi frygter at det vil blive på bekostning af Otto. Jeg har tidligere været støtte på en pige med Downs, og har derfor førstehåndserfaring med hvor hårdt et arbejde det er. Hun var en herlig pige, men resten af familiens børn havnede hele tiden i skyggen af hendes behov, og det gjorde ondt at se. Jeg har virkelig al respekt for dem der vælger til, og dem der aldrig fik muligheden men har fået det bedste ud af deres situation. Men når nu vi har muligheden for at vælge fra eller til, så syntes jeg også der skal være en åbenhed omkring det og at hver og én beslutning er rigtig. Det er jo kun mig og min kæreste (forlovede, sgu!...det skal jeg lige vænne mig til) der kan mærke efter hvad der er det rigtige for lige præcis os.

For noget tid siden var der et afsnit af Bubbers verden, eller hvad det nu hed, som netop handlede om dette dilemma. Der var der en far til en stor dreng med Downs, som fortalte at han ville have valgt det fra hvis han havde haft den mulighed. Det gjorde et virkelig stærkt indtryk på mig. Afsnittet var meget nuanceret til forskel fra den serie DR lige har vist, som følger tre piger med Downs. Indledningen til den serie kørte meget på det med at Downs er uddøende, men i hele programserien fulgte man blot pigernes hverdag i deres særlige boliger. Man mødte ikke familierne for at høre deres historie, og så ej heller dem der er meget hårdt ramt af deres handikap. Det var ikke særligt nuanceret, og det syntes jeg er enormt ringe når nu de kørte så meget på problematikken i den mulighed vi bliver stillet. (-En lille update; serien på DR, som hedder "Undskyld vi er her" kører stadig, og igår aftes var nogle af forældrene for første gang med.)

Nå, det endte med at blive et langt indlæg. Hvis du læste med så langt vil jeg sætte stor pris på dit input. Hvad er dine tanker? Husk blot at holde en ordentlig tone, for det er tungt emne og der er sikkert mange holdninger. Men der skal være plads til alle!

UPDATE: I indlægget her kan du se hvad det endte med. Det var heldigvis lykkeligt!

01 oktober, 2012

Egypten i billeder




Så er vi hjemme fra en skøn og afslappende ferie i Sharm El Sheik, Egypten. Vi har intet (!) lavet, andet end at slappe af, lege i poolen, snorkle, læse bøger, slikke sol, drikke juice og vand i mængder og spise af de store buffeter til alle måltider. Det har været så dejligt!

I lørdags tog min stedfar, min kæreste og jeg dog afsted på en heldagstur med båd, hvor vi besøgte tre forskellige koralrev for at snorkle, mens min lillesøster og mor blev hjemme på hotellet med Otto. Jeg er tosset med at snorkle, og er efterhånden blevet så tryg i det at dybder og mørkt hav ikke skræmmer mig så meget. Det var fedt at komme ud til nogle større rev end hvad hotellets lille badebro kan tilbyde (selvom det var et godt sted ifht. mange andre hotellers), men jeg kunne godt have ønsket mig at det kun var vores båd, og ikke de 35 øvrige både der lagde til. Det blev lidt for trangt, og lidt for "følg paraplyen-guidet tur"-ish. Paraplyen var så bare skiftet ud med en orange redningskrans. Men vi så mængder af farvestrålende fisk og koraller, en enkelt muræne og flere små blå-spottede rokker, så det var alligevel turen værd.

Idag holder Otto og jeg fri, og kæresten skal først mødes med studiegruppen kl. 12.00. Vi er flade, for sådan en hjemrejse kan virkelig være lang og trættende. Åh, hvad jeg ikke ville give for evnen til at teleportere!