22 september, 2012

Af hjertet tak, farvel og på gensyn.

Det seneste billede af os sammen. Den slags er sjældne, da det oftest altid er den ene af os der er bag linsen. 

Tusind tak for alle jeres søde ord og lykønskninger til mit seneste indlæg, de har vakt stor glæde. Jeg er stadig helt høj på endorfiner, og går og sender små blikke ned på ringfingeren hele dagen, og tager jævnligt mig selv i at pille på ringen. Nu skal vi så bare lande på en dato, og da der er ting der taler for både det ene og det andet år, kan det vist godt tage lidt tid. Men jeg glæder mig enormt til at tænke i farver, pynt og alt det andet sjove der følger med. Vi er jo bestemt ikke velhavende, eftersom vi begge studerer, så et DIY-bryllup ender det helt sikkert med. Men det er jo uanset økonomi også meget mere i vores ånd, end et stort fancy "wedding-coordinator"-bryllup. Hvis der er nogen der kender til et smukt lokale, som er billigt at leje og ligger i/tæt på Århus, så sig endelig till. Og tips af alle slags kan man altid bruge, ved jo der er mange af jer derude der har holdt bryllup, eller selv er ved at arrangere et.

I dag står den på pakning, for i nat drager vi endelig mod Egypten. Det bliver så godt, og jeg har netop mailet den aflevering jeg ellers skulle have arbejdet på dernede, så nu tager jeg afsted og holder 100% ferie med god samvittighed. Og da naboerne passer postkassen, vander planterne og fodrer fisken, er der heller ingen bekymringer om hjemmets tilstand mens vi er væk. Aahh, det bliver godt!

Så farvel for nu, nyd efteråret mens jeg nyder 35 grader, farvestrålende fisk og den ene madbuffet efter den anden. Vi ses på den anden side, og så skal jeg nok spamme med billeder fra syden.

20 september, 2012

Et frieri på gamle gummistøvler


Igår tog min kæreste virkelig røven på mig! Han friede sgu til mig, og det var med diamantring und alles. Jeg er stadig helt paf men meget, meget glad. Og hvordan gjorde han så, og hvorfor i al verden er der billeder af gamle, slidte gummistøvler?

Jo, historien er at det er mine gamle gummistøvler, og dem lånte han for over et år siden til en praktikplads i en vuggestue. Han glemte dem der, og siden har jeg punket ham mange gange for at hente de skide støvler. Igår kom han så forbi Cupcakefabrikken efter skole, og havde støvlerne med. Jeg blev så glad for at han endelig havde hentet dem, og noget overrasket da han sagde at der var noget i den ene. Jeg rystede støvlen lidt, og så rutschede der en lille smykkeæske frem. Jeg fattede ingenting, og spurgte bare "hvad er det?". Han havde meget svært ved at få ordene frem mellem tårerne, men spurgte om jeg ville gifte mig med ham. JA, jeg vil!!!

Jeg havde slet, slet ikke set det komme, og det er så fedt at han virkelig formåede at overraske mig. Jo jo, vi har da snakket om at vi gerne ville giftes engang, men jeg troede slet ikke han ville endnu. Ringen er gudesmuk; en guldring med en sort diamant som han har fundet hos en guldsmed på etsy. Jeg elsker den allerede. Og ham! Åh, hvor jeg dog elsker ham ♡

18 september, 2012

Den ene dag tager den anden...


Bloggen lider lidt under at jeg ikke får lavet andet end at studere, holde workshop en gang eller to om ugen og passe familien. Der sker intet andet her på min side af skærmen, og som overskriften siger, ja så tager den ene dag virkelig den anden uden at jeg får set mig om. Og det keder mig, gør det! Men heldigvis har vi en gulerod i sigte, nemlig vores meget snarlige All Inclusive tur til Egypten. Jeg svælger i billeder fra sidste år, og glæder mig helt vildt meget. Og så glemmer vi lige et kort øjeblik at den bærbare skal med, så der kan fjernstuderes fra hotellets lobby...

13 september, 2012

#foodporn


Ovre på Instagram er der rigtigt, rigtigt mange billeder af mad, og et af de hashtags mange bruger er #foodporn. Det syntes jeg er ret sjovt, og jeg tager mig selv i at like enormt mange billeder af mad. Faktisk er det også tit de billeder af mine egne der får flest likes. Billederne her er fra mit fotoarkiv det sidste års tid, og jeg viser dem egentlig mest for at teste det her med store billeder. Det ser godt ud, syntes jeg. Det er dog en smule mere omstændigt da jeg først skal uploade til PicMonkey, og derefter gemme i en størrelse der passer til bloggen. I mit tilfælde er det 900x600 pixels for liggende billeder som her. Det gode ved at gå den vej, er at jeg så også husker at mærke mine billeder, noget jeg gerne vil være mere konsekvent med. Hvad syntes I, er det ikke fint med de meget store billeder?

10 september, 2012

Så er den "nye" blog online!



Så fik jeg anpasset det nye layout, som jeg har puslet med det meste af dagen. Jeg trængte til noget nyt og mere roligt, men for at beholde lidt af "mit look" har jeg stadig de fine harlekintern Marie lavede for mig i sin tid, og farverne går igen. Jeg har slettet alt hvad der minder om forstyrrende elementer, og i stedet kan man nu klikke på de forskellige cirkler og finde det meste. Jeg tror jeg har fået det hele med, men måske der kommer nogle små rettelser hist og pist, efterhånden som jeg får navigeret mig rundt. Jeg vil gerne have lidt større billeder fremover, men har endnu ikke helt luret hvor man indstiller det permanent. Måske Fru Schou kan hjælpe?

Jeg håber I tager godt imod mit nye blogdesign, og at I vil føle jer velkomne og hjemme. Som altid er kommentarer mere end hjerteligt velkomne ♡

Pauseskærm

Jeg roder bag kulisserne, og er ved at lave et nyt blogdesign. Jeg har været meget, meget glad for Maries fine layout, men nu trænger jeg til fornyelse og mere ro. Vinderen af min seneste give away annonceres først imorgen, hvor jeg håber at være klar med det nye layout. I'll be back! -Men indtil da er bloggen ikke synlig.

Brusende Vesterhav


Vi har været i luksussommerhus hele weekenden med min kærestes familie. Hans mormor fyldte 75 år, og i stedet for at holde en stor fest inviterede de børn, børnebørn, oldebarn plus påhæng til en weekend med hygge nær Vesterhavet. Vi tog en tur til Løkken hvor jeg fik knipset nogle billeder. Blæsten var strid og sandet føg om ørene, men der var noget så smukt nede ved vandet.

06 september, 2012

Efteraar


Idag er det den første sådan rigtige efterårsdag, kan jeg mærke. Kulden har indfundet sig i lejligheden, og luften udenfor er blevet en lille smule mere knitrende. Jeg er ret glad for efteråret, og glæder mig til der er smukke farver på træerne. Imorges snakkede Otto og jeg om at kælke, og at der måske kommer sne til vinter. Det må der gerne komme snart, hvis du spørger mig. Den strikkede uldtrøje Otto har på på billedet, som er fra sidste år, fik han på for første gang i sæsonen idag. Nu er det efterår, og jeg kan lide det! Kan du?