31 maj, 2012

Bling bling


Eller, meget bling er der måske ikke over den. Men den er fin! Jeg har fået en ny ring i "tillykke-med-udgivelsen"-gave af min mor, stedfar og lillesøster. Egentlig fik jeg et gavekort til at købe den Anne Black ring jeg ønskede mig her, men da jeg var nede og prøve den hos Designer Zoo, syntes jeg ikke den sad rart på fingeren. Istedet faldt jeg over denne smuksak, som er fra Thora Finnsdottir. Jeg er helt vildt glad for den, og syntes mine ellers lidt store hænder bliver lidt mere feminine. Troede ellers aldrig jeg ville vænne mig til at gå med ring, men det har jeg nu. (Et lille hint til kæresten, måske? Blink blink)

29 maj, 2012

Sneak peek


Min bog "Julia's Cupcakes" blev jo udgivet i sidste uge, og nu kan jeg endelig give jer et glimt af bogens indhold. Jeg er stolt over den, og syntes virkelig den er blevet fin og ganske særlig. Min redaktør fra Tofino Books har fundet den bedst tænkelige grafiker i Christine Clemmensen, som har formået at fange min stil helt ned til mindste detalje. Og det allerbedste er at den feeback jeg indtil videre har fået, har været positiv omkring lige præcis det jeg ville med bogen; nemlig at det skulle føles let tilgængeligt at lave flotte cupcakes, at man skulle komme godt omkring de vigtigste teknikker, ingredienser og materialer, og byde på lækre opskrifter. Og så selvfølgelig være indbydende og inspirerende at bladre i, fordi den er fyldt med smukke billeder. Jeg syntes virkelig det er lykkedes, og håber at alle der får bogen i hænderne oplever det samme.

Jeg håber dette lille sneak peek har vækket lysten til at købe min bog hos mange af jer, og at I vil blive rigtigt glade for den. Den vejledende udsalgspris er 149 kr. og den kan blandt andet købes her, hos mig på Cupcakefabrikken, eller bestilles i en hvilken som helst boghandel. Send mig endelig en kommentar/en email/et indlæg med feedback, det ville jeg elske!

Hvis du kigger godt efter...


....kan du se anden. Har du fundet den? Der sad den igennem hele vores besøg på stranden, selv mens børnene sejlede forbi i robåd. Måske der var en mage på rede i bunden af båden?!

Idag har jeg en frokostdate med Ninna og Mejse, og jeg glæder mig. Ærgerligt at vejret ikke længere indbyder til at sidde ude, men mon ikke vi får nogle dejlige timer alligevel. Dét tror jeg nok!

27 maj, 2012

Pinsefrokost


Vi har tilbragt hele dagen i et dejligt sommerhus i Skæring. Vi har fået lækker mad, leget i haven, soppet i havet, fået sand mellem tæerne og (jeg har fået) en lille solskoldning. Otto har sejlet i robåd med sine grandfætre-og kusine, og jeg er så stolt af at han bare kastede sig ud i det. 2 år gammel, og ikke en frygt i livet. Fantastisk!

26 maj, 2012

Sol i Bedste's have


Igår kørte vi ud til min mor og stedfar, Otto's bedsteforældre, da arbejdsdagen var omme. De inviterede til havehygge og grill, og den slags takker man sjældent nej til, når man bor inde i midtbyen og ikke sådan lige har adgang til haver der ikke kræver konstant opsyn på barnet. Åh, hvor jeg længes efter egen have...Nogen der har et billigt hus til leje i/tæt på Århus? Let me now!

Vi nød det, og legede med både store og små sæbebobler. Otto tonser rundt, og leger med alt hvad han falder over. Han er i den alder hvor han gerne vil hjælpe til, så græsplanen fik en ordentlig omgang med riven. Og han fandt en snegl. Du danske sommer....Du er altså skøn!

Ps: Den fine neglelak er den fantastiske Mint Candy Apple fra Essie, som jeg fik af dejlige Ninna og Katrine til receptionen. Tak!

Pps: Endelig har PicMonkey lanceret collagefunktion, og det virker, er nemt og hurtigt. Yay PicMonkey!

25 maj, 2012

Udgivelsesreception i billeder


Det var en skøn reception igår, og det håber jeg stråler ud gennem skærmen via billederne her. Der var mange søde mennesker forbi, og jeg signerede en hel del bøger. Solen strålede, og folk kunne nyde den, cupcakes og asti foran butikken. I alle 3 udstillingsvinduer pynter min bog, sammen med en hel del af de cupcakes der er med i den. Jeg har nemlig gemt dem alle, og heldigvis har de fleste klaret sig ganske fint. -Omend de er blevet lidt tørre, ha ha. Jeg blev noget så begavet, og der dufter af blomsterbutik i hele min lille fabrik idag. Tusind, tusind tak til alle jer der var forbi. Tak for de fine blomster og gaver, og tusind tak til jer der købte min bog. Jeg håber I er blevet rigtigt glade for den!

Bogen kan købes/bestilles hos alle boghandlere landet over, foruden de mange internetboghandlere. Og så naturligvis hos mig på Cupcakefabrikken, hvis man har vejen forbi. Og jeg signerer med stor glæde og stolthed ♡

23 maj, 2012

Forberedelser







Dagene går med at forberede til morgendagens reception, og butikken bliver SÅ fin! Vi kæler for detaljerne, både i udstillingsvinduer og på butikshylderne. Min bog klæder fabrikken godt, og jeg glæder mig så vanvittigt meget til at få respons på den.

Der bages cupcakes i rå mængder, og planen er i omegnen af 800 minicupcakes. Da jeg åbnede Cupcakefabrikken sidste år, røg der 400 cupcakes på godt en time, så med en fordobling håber jeg at have nok til hele receptionen. Men jeg tør ikke love noget, så vil du være sikker på en smagsprøve er det nok en god idé at komme tidligt. Dørene åbner 16.30. Vi ses!

*Written in BlogPress for iPhone*

22 maj, 2012

Wishlist #2



Endnu nogle lækkerier er føjet til ønskelisten. Det er måske ikke helt så gennemført i farvetemaet som den første ønskeliste jeg delte forleden, men det er nogle skønne sager.

#1: Print fra Therese Sennerholt
#2: Børste XL fra Mason Pearson (kan købes hos Haarfein i Jægergårdsgade)
#3: Måltidskasse-abonnement fra Aarstiderne
#5: Sengetøj fra Graziela (2 sæt)
#6: Kubus stage til 8 lys
#7: Neglelak fra Essie i farverne; Camera, One of a kind og Mint candy apple (fåes bl.a. hos Magasin)
#8: Night-A-Mins fra Origins (fåes bl.a. hos Matas)

Nu er den her! Min bog!


Så er min bog officielt kommet på gaden, og kan nu købes hos diverse online boghandlere. Fx her hos Gyldendal. Den kan naturligvis også bestilles hos en hvilken som helst fysisk boghandler, eller hos mig på Cupcakefabrikken.

Her kan du læse mere om hvad bogen egentlig indeholder:  

Har du også svært ved at tage skridtet fra de skæve, hjemmebagte muffins til kunstnerisk udførte cupcakes, der ligner dem, man ser i bladene? Så er det Julia's Cupcakes, du skal have fat i!

For Julia er passioneret og professionel cupcakeekspert og deler i sin labre cupcakebog rundhåndet ud af sin ekspertise. Med Julia's Cupcakes får du opskrifter på vaniljecupcakes og chokoladecupcakes, som kan varieres i det uendelige. Du lærer at fremtrylle flere slags frosting og alverdens kreativ pynt af royal icing og fondant, hvorved du kan lave cupcakes med et personligt twist designet specielt til særlige lejligheder lige fra barnedåben, brylluppet og konfirmationen og til din særlige venindes polterabend.

I bogen får du 65 af Julia's cupcakes med forfatterens egne skabeloner og vejledning til festlig og fantasifuld pynt samt Julia's egne tips og favoritter. Julia's Cupcakes er både til dig, der allerede er godt i gang med cupcakebageriet, og til dig, der helt fejlagtigt går rundt og tror, at cupcakes kun er noget for særligt kreative.  

Julia står bag Cupcakefabrikken i Århus.

På torsdag holder jeg jo den officielle udgivelsesreception, og jeg glæder mig helt enormt meget. Der vil være minicupcakes, bobler og solskin. Yay! Idag og imorgen går med at forberede, så butikken er lukket indtil receptionen starter på torsdag kl. 16.30. Håber vi ses.

Mandag i solskin

Vi tilbragte det meste af gårdagen i selskab med verdens bedste mødregruppe. Vejret var jo noget så fantastisk, og ungerne nød at løbe ud og ind fra hus og have. Jeg syntes det er så fedt at have en mødregruppe som stadig ses forholdsvis regelmæssigt, på trods af at vores unger nu er ved at være 2,5 år. At der er kommet 2 babyer mere i mellemtiden, og at der er endnu en på vej, gør det jo bare endnu nemmere at ses. Tak for nogle skønne timer!

-Og nej, her venter vi altså lige nogle år endnu, før der kommer en nummer to!

21 maj, 2012

Be NICE!


En ny bevægelse er startet, og jeg vil på det kraftigeste opfordre alle til at være med. Det handler om miljøet, og den kæmpe store belastning vores modeindustri er. Som en af verdens største industrier, er det virkelig på tide at der tages et fælles ansvar, og de første spadestik er nu taget. Læs mere om bevægelsen hos Fashion Forum (som generelt bare kan anbefales, hvis man interesserer sig for modeindustrien), se mere på Copenhagen Fashion Summit lige her, og se ellers videoen. Og del, del, del!

Surprice!


I fredags fyldte min dejlige mor 50 år, og sådan en rund fødselsdag skulle jo ikke gå helt ubemærket hen. Min lillesøster og jeg arrangerede derfor en overraskelse om morgenen, hvor en god del af familien samledes foran huset, for derefter at gå ind med flag og fødselsdagssang, og dække et morgenbord. Vi tog hende bogstaveligt talt på sengen, og det var så skønt at se hendes overraskede og glade mine.

Derefter tog min moster, tante og kusine hende med til massage, ansigtsbehandling og makeup hele dagen. Det var noget af en forkælelses-oplevelse for hende, og det var så fedt. Om aftenen tog min mor, stedfar, søster, mig selv og min kæreste så på restaurant Koch til Det glade vanvid. Dét kan anbefales!

Endnu engang stort tillykke med dagen, Mor Hanne ♡

20 maj, 2012

Oh you pretty things


Idag gæsteblogger jeg ovre hos Michelle, som har den skønne blog Oh you pretty things. Jeg svarer på spørgsmål om sommer og sådan. Kig forbi!

Dagens loppefund


Vi vågnede meget sent herhjemme (en sjælden luksus, man kan unde sig når barnet passes), så først ved middagstid kom jeg ned på Ingerslev. I strålende solskin slentrede jeg igennem boderne, og jeg fandt nogle gode fund. Kagedåsen i den smukkeste pastelblå farve, med facetteret låg elsker jeg allerede. Den er i plast, og nok fra '60 eller '70erne. Der var også en mand med en imponerende samling af gamle kobberbogstaver og trykkeribogstaver. Jeg købte "OTTO" til hans lille samling af gamle O'er for 10 kr. pr bogstav. Den lille kande er tysk, og har et par småfejl, men til 10 kr. kunne jeg ikke lade den stå. Jeg har en særlig svaghed for fajance/stengods/keramik fra '50 og '60erne, med de lidt naive illustrationer i fine farver. Særligt svenske Rörstrand har nogle fine serier, og stegefadet med fisk fra serien "Petri" var et fund til 40 kr. Håber også weekenden har budt på gode loppefund for andre derude?!

19 maj, 2012

Lakkede negle


Jeg har testet den fine lak fra FNUG, og jeg er solgt! Den er nem at lægge, og farven A Lister er virkelig flot. Sådan lidt lakset koral, hvis det giver mening. Nu skal jeg ud i bad, og så skal jeg gøre mig fin. Vi skal nemlig afsted til Pop Revo igen i aften, og jeg glæder mig til musik og søde mennesker.

Psst; Du kan vinde selvsamme lak og mere til, i den give away jeg har kørende lige her.

17 maj, 2012

Countdown!


Jeg tæller ned, og idag er der lige præcis en uge til udgivelsesreceptionen af min bog. Og fejringen af Cupcakefabrikkens 1 år's fødselsdag, ej at forglemme. Iiihh, hvor jeg dog glæder mig! Ses vi?

16 maj, 2012

Evighedsprojektet


Jeg har vist mit evighedsprojekt, det hæklede babytæppe, en del gange efterhånden. Jeg startede på det da jeg var gravid med Otto, og havde aldrig hæklet før. Min søde daværende nabo hjalp mig igang, udfra en opskrift hun havde i en bog. Siden da er det bare kørt på repeat udfra hukommelsen, og jeg har derfor ikke en opskrift på det. Desværre, for der er efterhånden en del af jer der har spurgt til det. Det var bare noget med et særligt mønster man hæklede i, og ikke en opskrift på et decideret tæppe. Måske en kyndig hækler derude kan genkende mønsteret, og henvise til en opskrift?

Update: Så er mønsteret fundet. Tak Blogland ♡ Det hedder Crazy Stitch, og du kan finde en vejledning til det her. Den er godt nok på engelsk. Min søde ex-nabo har også lovet at kigge i sin bog, og sende mig vejledningen på dansk. More to come!

15 maj, 2012

Wishlist!


Jeg bliver 30 i år, og er så småt begyndt at spekulere lidt i gaveønsker. Derudover fejrer jeg jo udgivelsen af min bog i næste uge, og den slags kunne måske også være en gave værdig (blink, blink). Her er et lille udvalg af de ting jeg ønsker mig. Mest ting til mig selv, og ting jeg kan have længe og mindes at jeg fik, da jeg rundede det skarpe hjørne fra ung til...voksen, og pludseligt kunne skrive forfatter på CV'et. Aner man et farvetema? Jeg har vist noget for guld, hvidt, sort og pastelblå.

#1: Daisy øresticks og ring fra Georg Jensen
#2: Vase af Thora Finnsdottir
#3: Taske fra Bohemia
#4: Knagerække Hang it All af Charles og Ray Eames
#5: Magnetsky fra dshott
#6: Illum Wikkelsøe gyngestol (antik, købes fx på dba eller lauritz)
#7: Glimmerballerina fra Pretty Ballerinas (str. 41)
#8: DAB radio fra Roberts Radio
#9: Abe fra Kay Bojesen
#10: Sandaler fra Seychelles Footwear (str. 41)
#11: Ring fra Anne Black (M)

Under min paraply


En gåtur med klapvognen i regnvejr endte med en veninde-date på café, med hækling, snak og babyduft på programmet, mens Otto sov trygt udenfor. Er der noget sødere end sådan en helt ny baby, som skælver, hikster og laver grimasser? Jeg tror det næppe, og lille fine Lauge her er bestemt ikke nogen undtagelse. Cute as a button!

(Og ja, jeg trænger da godt nok til at farve hårrødder...)

Tirsdag morgen


Vi blev vækket tidligt at støj fra gaden. Kæmpestore maskiner kørte nede på vejen og brummede, dyttede og raslede. Åbenbart skal hele gaden strippes for asfalt, og der er nu parkering forbudt i en periode. Som om det i forvejen ikke er svært nok at finde et sted at stille bilen her i midtbyen. Suk! Nå, men der er da én i familien som syntes det er fedt, og nu har brugt det meste af morgenen på at kigge ud af vinduerne. Og som fandt den legetøjslastbil der lignede maskinerne på gaden mest. Boys will be boys!

14 maj, 2012

Mandag i billeder


Skoldkopperne hærger stadig vildt, og nu er de begyndt at klø på den stakkels dreng. Heldigvis er man ikke for sløv til at lege med sin far's percussion-kasse. Godt legetøj! For en stund ihvertfald, for gud hvor det kan larme...