Det bedste opkald nogensinde!

Jeg har haft telefonen på mig hele dagen, og da den ringede fra et blokeret nummer netop som jeg stod i vuggestuen med Otto i flyverdragten, vidste jeg at det var fra Skejby. Den venlige sygeplejerske fortalte med glæde at der ikke var noget galt med vores baby, og da begyndte jeg at tude. Hvilken lettelse! Og hvor var det bare vidunderligt at vi ikke skulle vente helt til på mandag for at få vished. Helt, helt vidunderligt. Som en ekstra bonus kunne vi få kønnet at vide med garanti, fordi det jo er kromosomerne de kigger på. Og da-da-da; det bliver en lille pige! Vi er meget, meget glade.

Tusind, tusind tak for alle jeres varmende og tankevækkende kommentarer til mit indlæg om vores tanker og bekymringer. Jeg har læst dem alle flere gange, og er så glad for at I vil bidrage med jeres tanker, erfaringer og krydsede fingre. Tak!

73 meninger om “Det bedste opkald nogensinde!”

  1. Vi har været det samme i gennem. Også op til en weekend. Vi fik først svaret mandag. Det var en lorte-weekend. Men Krabbe var og er sund og rask:)
    Tillykke med den lille helt igennem normale, sunde og raske, gennemsnitlige pige

  2. Så dejligt at hører. sikke en super skøn weekend i nu kan have og bare nyde at være en lille familie. om ikke ret lang tid, med endnu en ;).

  3. Åhh, så godt!
    Læste lige med hos dig i går, og så igen i dag. Fik både gåsehud og våde øjne over dette indlæg, og så på en fredag aften.
    Al godt til Jer, god weekend 🙂

  4. Tillykke tillykke hvor er det bare en god nyhed. Læste med igår og det satte nogle tanker igang. Syntes det er stort du delte dine tanker og ærlighed med os. Nu fortjener i da bare en weekend hvor i kan glæde jer og nyde den dejlige fremtid som forældre til to:-) god weekend.

  5. Stort og kærligt tillykke…. Ei hvor dejligt for jer alle Julia 🙂 Hvor er jeg glad på jeres vegne, og så en pige -det kan varmt anbefales en af hver <3
    Den bedste weekend til jer, sidder her med det største smil 😀

  6. Åhhhh stort stort tillykke og hvor blev jeg glad for at høre denne glædelig nyhed. Selvom jeg ikke kender dig, så har jeg tænkt utrolig meget på dig det sidste døgn. Særligt da jeg sad og så “Undskyld vi er her” i går aftes.

    Du ønsked en rigtig god weekend:-)

    Kærligst Helena

  7. Åhh Julia for søren da! Jeg bliver helt rørt – og normalt er jeg ikke typen der fælder en tåre så ofte.. Jeg vil bare sige STORT tillykke! Jeg har virkelig tænkt meget på dig og din lille familie det sidste døgn, og hvor er jeg bare lettet over at det var gode nyheder for jer!

    Så tillykke, tillykke, tillykke!
    Nyd weekenden og slap af! Det fortjener I ovenpå denne “gyser” 😀

    //Marie

  8. Stort tillykke til jer alle tre søde Julia! 🙂 jeg har været helt bekymret for jer, siden jeg læste indlægget her forleden.

    Held og lykke med jeres lille baby-pige og graviditeten.

    Mange hilsner fra Ditte

  9. Kæmpe stort tillykke, sikke nogle dage I har haft, er så glade på jeres vegne over det lykkelige opkald og selvfølgelig de lykkelige omstændigheder ej at forglemme!

  10. Åhh det var da en fantastisk nyhed at starte weekenden med. Dejligt at høre at alt er ok!
    Og stort tillykke med graviditeten og så en lille pige – amen altså helt perfekt 🙂
    Måske vi render på hinanden i din opgang, går nemlig i mødregruppe med din overbo…

    Rigtig god weekend,
    Lou

  11. Det var dejligt! Og det er så sjovt med en af hver, synes jeg. Men vigtigst er nu at de er sunde og raske. Håber du får en forsat dejlig graviditet

  12. Tillykke… Sikke en lettelse det må være! Og så en lille pige – så kan blogland bare gå igang med at lave barselsgsgaver…
    Måske du skulle lave dig en lille ønskeliste 😉 for jeg er ikke i tvivl om at der er masser der gerne laver en lille ting eller to til dig/jer/hende!

    Hæ hæ

    1. Tusind tak! Og hvor er du sød sådan at tænke der er nogle der har lyst til at sende en lille ting. Jeg ville da blive noget så glad, men en ønskeliste ville føles lidt mærkelig at lave. Sådan lidt bestillings-agtigt, hvis du forstår. Så vil jeg hellere overraskes og glædes 🙂

  13. TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE!!

    Hehe, tænkte nok at det var en pige, når du havde haft så meget kvalme denne gang…
    (-samme årsag til, at jeg sikker på at jeg venter pige #3!)
    Fantastisk for Jer 🙂

  14. Dejligt at høre – stort tillykke:-) Så dit sidste indlæg, så jeg kan godt forstå at i er lettede.

    I må ha en fortsat god weekend med en dejlig ro i sindet:-)

    Kh Pernille

  15. Det var dejligt : ) jeg har slet ikke fulgt med i alt det nye her – har hele tiden fulgt din blog på bloglovin’ men pludselig var den væk! Pist væk! Ved ikke hvad der skete, men nu får jeg opdateringerne igen… håber jeg da i hvert fald ; )

  16. Tillykke med jeres ønskebarn.

    Jeg ville aldrig vælge et mongolbarn fra. Jeg er vokset op som storesøster til min lillesøster, som er mongol, og mongoler er nogle af mest berigende og lykkeligste mennesker, jeg har oplevet på vor jord. Jeg ved mine forældre, da jeg var bar, indimellem bekymrede sig over, om min lillesøster krævede for meget opmærksomhed på bekostning af min bror og jeg. Nogle gange foreslog de endda, om vi skulle lave noget uden min lillesøster, sikkert for at give fuld opmærksomhed til min bror og jeg. Men det syntes jeg var en underlig tanke, jeg var tværtimod stolt og lykkelig over mine forældre, som tog sig så ekstra meget godt af min lillesøster og samtidig altid havde plads til min bror og jeg. Så det har udelukkende været mine forældres bekymring, og absolut ikke min bror eller jeg. Jeg elskede og elsker min lillesøster betingelsesløst og er i en tidlig alder blevet opmærksom på, at vi hver især er forskellige og har forskellige forudsætninger her i livet, og at man kommer længst med kærlighed og rummelighed. Ja, det lyder 70’er agtigt, men sådan er min livsanskuelse. Jeg oplever mongolbørn som nogle af de mest ubekymrede og lykkelige mennesker på denne jord. Med de livsbetingelser, de har i dag kan mongolbørn leve et absolut ligeså godt liv, hos ind imellem endda ikke lykkeligere end normale børn. Hvis bare deres forældre ønsker dem og elsker dem som dem de er, og det vil jeg til hver en tid gøre. Jeg bryder mig ikke om at man kan fravælge sunde og lykkelige børn, bare fordi de er anderledes end forældrenes forestilling om det perfekte barn. Jeg er selv mor tol to små børn og hvis der ville komme barn nr tre er det ønsket mongol eller ej. Bare barnet kan leve et godt liv, og det mener jeg, mongolbørn kan.

    Når set er sagt har jeg respekt for dit valg og det at din mand og du er tro mod jeres overbevisning, ligesom jeg er det mod min.

    1. Hej anonyme. Tusind tak for din kommentar, det er rart at høre fra andre som har haft det tæt inde på livet. Jeg ved ikke om du har læst mit forrige indlæg, hvor jeg deler mine (vores) tanker om det hele? Ihvertfald så kan jeg sagtens forstå dine synspunkter, når du er vokset op med en søster med Downs uden at det har haft de store omkostninger for hverken dig, dine forældre eller hende. -Som det lyder på dig, ihvertfald. Det er virkelig godt at høre, og heldigvis er der jo børn og voksne med Downs som trods deres handikap har det godt, som du også skriver. Men! -Man kan aldrig vide i hvilken grad ens barn vil have Downs, og der er jo altså også rigtigt mange tilfælde af downsbørn der har alvorlige følgesygdomme, som betyder flere større operationer som kan være livstruende. Nogle er så svært ramte af deres handikap at de kommer på institution meget tidligt, og måske kun er weekendbørn hos deres forældre. Nogle bliver ikke særligt gamle. Så udover det mentale handikap, som også varierer rigtigt meget i grad, så kan der (er der ofte) være fysiske ting som gør det endnu sværere. Alle de risikoer, og risikoen for at det barn ville fylde så meget i sine behov at vores søn vil havne i skyggen af det, gør at jeg ikke ville kunne sætte sådan et barn til verden, men jeg har al respekt for dem der kan. Og jeg er glad for at du, trods dine overbevisninger, også respekterer vores valg. Heldigvis slap vi for at tage det valg, for selvom vi er helt sikre på det, så ville det bestemt ikke være nemt når det kom til stykket!

  17. Tusind, tusind tak for alle jeres lykønskninger. Det er virkelig rørende at så mange af jer har tænkt på os, og følt med os, selvom vi ikke kender hinanden. Tak!

  18. Stort tillykke!

    Jeg har også læst dit indlæg med jeres overvejelser før I fik svaret. Og ja, som andre skriver: Stor respekt fordi du tør tage emnet op. Jeg kan godt forstå og følge mange af de betratninger, der kommer i dit indlæg og de mange kommentarer dertil. Og jeg forstår udemærket, at det må være en rigtig svært situation at stå i – uanset, hvad man vælger.

    Nå det er sagt, vil jeg ærligt sige, at jeg er imod abort uanset hvad grunden kan være til, at man ønsker en abort. Det er jeg af den årsag, at jeg betragter ethvert barn, der lever i sin mors mave som et levende menneske med lige så stor værdi og ret til at leve som alle os andre. Jeg tror på, at livet begynder ved undfangelsen, og jeg tænker derfor, at det altid vil være et levende barn, man vælger at abortere og ikke et foster.

    Jeg respekterer selvfølgelig, at vi lever i et land, hvor forældrene har ret til selv at vælge til eller fra. Samtidig tænker jeg dog tit på, om ikke det er et umenneskeligt valg, man bliver sat i? Måske er det slet ikke et valg, vi mennesker skal have mulighed for at stå i…

    Jeg er virkelig glad på jeres vegne over, at I har fået af vide, at I venter en velskabt pige, og jeg ønsker jer alt muligt held og lykke fremover.

    Hilsen Karina

    1. Tak for din kommentar, Karina. Det er også meget rart at få input fra en som har nogle helt andre holdninger, især når du alligevel har en respekt for vores. Jeg må indrømme at jeg selv har meget svært ved at tage totalt afstand fra abort, for man skal altid tænke på hvad det er for et liv det lille menneske vil få. Bare fordi man er i live, er det ikke nødvendigvis et godt liv jo. Hvordan er din holdning til abort hvis der fx er tale en om kvinde der er blevet gravid efter en voldtægt? Vil du mene den kvinde skal føde det barn? Skal hun være mor til det, eller skal det overlades til de sociale myndigheder? Hvordan mon det barn vil tage det, når han/hun bliver voksen og erfarer at han/hun er kommet til verden på et grusomt grundlag? Og hvad nu hvis en ung pige på 12-14 år bliver gravid ved et uheld? Skal hun så være mor, selvom hun slet, slet ikke er klar? Jeg kan i princippet godt forstå grundlaget for at være imod, men der er bare så mange nuancer og aspekter som man også er nødt til at tage med i overvejelserne. Det mener jeg ihvertfald. Kh. Julia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *