Vi vågnede meget sent herhjemme (en sjælden luksus, man kan unde sig når barnet passes), så først ved middagstid kom jeg ned på Ingerslev. I strålende solskin slentrede jeg igennem boderne, og jeg fandt nogle gode fund. Kagedåsen i den smukkeste pastelblå farve, med facetteret låg elsker jeg allerede. Den er i plast, og nok fra ’60 eller ’70erne. Der var også en mand med en imponerende samling af gamle kobberbogstaver og trykkeribogstaver. Jeg købte “OTTO” til hans lille samling af gamle O’er for 10 kr. pr bogstav. Den lille kande er tysk, og har et par småfejl, men til 10 kr. kunne jeg ikke lade den stå. Jeg har en særlig svaghed for fajance/stengods/keramik fra ’50 og ’60erne, med de lidt naive illustrationer i fine farver. Særligt svenske Rörstrand har nogle fine serier, og stegefadet med fisk fra serien “Petri” var et fund til 40 kr. Håber også weekenden har budt på gode loppefund for andre derude?!
Dejlige loppefund!
Jeg er især helt vild med kanden. Hvor den køn!
Ih nogle lækre ting du har fundet – vi mangler altså nogle markeder i nærheden af Roskilde synes jeg:-)
Skønne ting. Specielt den buttede kande.
Skønne ting 🙂 Jeg fandt og lidt lækkerier på et spejderloppemarked i går 🙂
Sikke en fin dåse! Jeg stod selv på Ingerslev i dag i bagende solskind- og så godt den vilde samling af bogstaver, hold nu fast der var mange:-)
Sikke nogle gode køb, er især vild med dåsen:)
Fine lopper! Det er sikkert min bogstav-pusher, du mener! Eller min og min… Det er måske en overdrivelse 🙂 Han er der ofte og nogle gange også i Ridehuset. Jeg har handlet en del hos ham 😉 Ææææælsker bogstaver.
/Stine