31 august, 2011

Endelig! My precious.


Efter mit seneste indlæg om krydderikrukkerne fra Kronjyden Randers har jeg fået flere henvendelser om salg og bytte, og jeg går spændt og venter på pakker. Idag fik jeg så 2 fantastiske pakker med posten.

Den første, og min nyeste precious, er den lyserøde vanillekrukke jeg har ledt efter i flere år. Camilla, bag den helt nye blog Milla Makron, har været så fantastisk sød at bytte krukken for en overraskelsespakke. Endnu engang tusind tak Camilla, der er snart en pakke på vej til dig.

Den lille peberbøsse, som nu danner partner med min saltbøsse, har Tine sendt mig sammen med et fint Småfolk-kort og nogle lækre karameller. Tusind, tusind tak Tine, der er også snart en ting på vej til dig.

Min samling er ikke langt fra at være komplet, og med de ting jeg stadig har i vente og de byttehandler jeg er ved at indgå, nærmer det sig. Jeg mangler stadig olie+eddike flasker, så falder du over dem må du endelig skrive!

En pakke til Anne


Nogle gange kan den simpleste indpakning faktisk også blive rigtig fin. Her er det en papirspose fra Cupcakefabrikken, et Go-card og lidt snøre. Jeg samler altid Go-cards på mig, for der er ofte mange fine illustrationer at hente. Gaven her var til Anne, der fyldte år i weekenden. Indholdet var 10 poser sprinkles. Hun blev heldigvis glad.

28 august, 2011

Hjemmebrygget Chai


Igår bryggede jeg en ny portion chaisirup. Jeg elsker chailatte, og når man kan lave det selv, er det bare meget bedre og billigere end Baressos dyre udgave. Det dufter lidt af jul og efterår, men efteråret er åbenbart også tidligt i år. Kastanjerne på vores gade har ihvertfald iklædt sig de gulbrune farver...

27 august, 2011

Det er en god weekend!


Billedet her er godt nok fra i tirsdags, hvor jeg undede mig selv en luksus-morgenmad foran Gossip Girl. Men idag spiste vi også god morgenmad, efter at have været på en lille fælles indkøbstur. Nu koger jeg chaisirup, bager boller og besøger Blogland, imens Otto sover til middag og kæresten spiller et nyt wii-spil. Senere bliver Otto hentet af sin bedstemor og bedstefar, som passer ham helt til imorgen eftermiddag. Kæresten får besøg af en god ven i aften, og jeg skal besøge en god veninde. Og imorgen skal vi sove længe, og mon ikke jeg skal en tur på Ingerslev hvis der er loppemarked?! Det er en god weekend, hvor jeg for en sjælden gangs skyld ikke skal arbejde. Aahhh!

26 august, 2011

Mei Tai hygge




Otto og jeg kigger på tog på Århus Banegård. Han sidder trygt og godt i den Mei Tai jeg syede da han var mindre. Han er syg idag, hans lille hovede er fyldt med snot. Og så er tryghed og nærhed ekstra hyggeligt. Vi skal på tur med Oddergrisen for at aflevere en pakke til Anne Apfelstrudels far, som er så sød at tage den med til København. God fredag derude.

*Written in BlogPress for iPhone*

25 august, 2011

Pasteller


Se lige hvad jeg har lavet nede på Cupcakefabrikken idag. Fine pastelfarvede blomster. Jeg kan godt lide pasteller, og de her smager også godt. Haps!

24 august, 2011

Aah nej...


...øv, øv og atter øv. Heldigvis er alle delene der, så jeg kan godt lime låget sammen igen, men det bliver bare aldrig helt det samme, vel? Sukkerskålen er fra norske Figgjo Flint. Jeg købte den for mange år siden, da jeg boede i Sverige. Jeg fik den virkelig billigt, og det er lidt sjovt og se at dette, og andre norske stel, er ved at blive meget populære igen. Endnu engang øv.

Copenhagen, anyone?

Er der mon en venlig sjæl i Blogland som snart kører turen Århus-København, og kan have en pakke med? Jeg har jo lige sat min Kitchenaid til salg, og Julie i København vil gerne købe den, men vi tør ikke sende den med post danmark. Så derfor, hvis der er nogen der alligevel kører turen, så giver Julie en fin belønning for at medbringe hendes nye maskine. Send mig en mail hvis du vil være verdens sødeste fragtmand :)

23 august, 2011

Sweet


Som jeg skrev for nyligt, fik jeg en mindre afhængighed af jordbærmælk og sur vingummi i Berlin. Så da min søde kusine skrev en sms og spurgte om vi skulle have noget med fra grænsen, var svaret naturligvis ja tak. Så nu er lageret igen fyldt op, og jeg nyder det. Det gør kæresten også, dog ikke jordbærmælken. Det er egentlig ikke de helt rigtige strimler, for det var sådan nogle tynde spaghettier jeg faldt for, men dem her smager også rigtigt surt og dejligt. Tak Stine!

Av for satan!



Ja, undskyld jeg bander. Men jeg har så ondt i hele min krop, og mit højre skinneben er fyldt af blå mærker. Igår var jeg nemlig til prøvetime med en veninde, og sporten vi kastede os ud i var intet mindre end polefitness. Hold nu op det er hårdt. Og svært. Men virkelig sjovt!

Jeg havde en eller anden idé om at jeg ville være et naturtalent (hø hø), men intet kunne da være en større løgn. Når lærerinden graciøst svingede sig om stolpen, lignede mine forsøg på det samme nærmere en sæk kartofler på svingtur. Det var virkelig, virkelig svært. Og hårdt. Fik jeg sagt det? Det er uden tvivl rigtig god træning, især hvis man gerne vil strammes op über alles. Jeg har brugt samtlige muskler i kroppen, især maven og ryggen. Av. Jeg har helt sikkert en nyfunden respekt for strippere!

Min veninde og jeg har bestemt os for at tage afsted en gang om ugen, og for en gangs skyld tror jeg det er træning jeg har lyst til at dyrke. Det var virkelig sjovt, og den der frygtelige konkurrence stemning der ofte er i træningscentre var slet, slet ikke til stede. Polefitness, siger jeg bare. Prøv det!

22 august, 2011

I (heart) Kronjyden


Min samling af krydderikrukker fra Kronjyden Randers er blevet endnu større. Min søde mor har igen været på spil, og fandt disse 4 smukke krukker til mig. Siden jeg første gang efterlyste og viste krukkerne på bloggen, er jagten på dem blevet virkelig hård. Der er kommet mange samlere til siden hen, og det kan tydeligt mærkes på efterspørgslen, og ikke mindst priserne som er eksploderet. Men de er altså også virkelig fine.

Samlingen indeholder pt. følgende krukker:

-Stor blå kaffe
-Stor bordeaux kakao
-Stor gul the (som en sød læser fandt til mig. Endnu engang tusind tak for hjælpen Kamilla)
-Sort peber
-Turkis nellikker x2
-Bordeaux vanille
-Bordeaux kanel
-Blå paprika
-Limegul carry
-Limegul vitaminer
-Mintgrøn laurbær
-Lys blålilla kardemomme
-Lys blålilla ingefær
-Lille blå saltbøsse
-Lille bordeaux sennepsbøtte (desværre uden låg/ske)

Jeg køber og bytter stadig, så har du nogle krukker eller flasker du vil sælge må du endelig sende mig en mail. Jeg er på jagt efter en lyserød vanille, og har en turkisblå nellikker at bytte med.

Formland i billeder


Igår var jeg på Formland messen, hvor jeg stod i Kop&Kande's stand og pyntede cupcakes i et par timer. Min mor var chauffør, og har også taget billederne af mig i arbejde. Efterfølgende havde vi en lille time til at snuse lidt rundt på messen, som var ganske overvældende. Vi nåede slet, slet ikke igennem det hele, og der var flere stande jeg desværre ikke fik set. Men da vi først havnede i hallen med mad og drikke, kom vi ligesom ikke meget længere. Tak skæbne, en masse lækre smagsprøver der kom indenbords. Jeg har jo en særlig svaghed for chokolade, og jeg skal da lige love for det var kvalitetsvarer der var repræsenterede. Mums!

19 august, 2011

Varm fidus


Mens kæresten er ude og drikke øl med en god ven, drikker jeg hjemmelavet varm kakao med små bitte skumfiduser på toppen (tak søde Sine). God weekend!

30 Day Photo Challenge: Day 19 - Where I slept


I vores dobbeltseng med mine 3 puder som altid. Min kæreste forstår slet ikke hvad jeg skal bruge alle de puder til, men har jeg ikke minimum 2 sover jeg dårligt. 1 til hovedet og 1 til at kramme. Den 3'e her er mest en backup.

30 Day Photo Challenge: Day 18 - In My Bag


- Gammel genbrugstaske i nappa som er godt slidt, men har den perfekte størrelse
- Åleskindspung som har mange år på bagen, og er lidt løs i spændet
- Nøglebundt med fin nøglering fra Werkplatz og nøglesnor fra Westmose
- Min elskede iPhone 3GS
- En løs 1 krone
- En lille sølvkugle jeg fandt på gaden forleden
- En sut
- En legetøjsbil
- En kuglepen
- Nøglen til Ottos klapvogn

18 august, 2011

Decorateur


Idag har jeg leget dekoratør i Cupcakefabrikken, og har langt om længe fået de udstillingsvinduer jeg har ønsket mig fra starten. Det var så fedt at kunne krydse af listen, og endnu federe at have og kigge på mens jeg er på arbejde. Det var virkelig skønt at have tid til at være lidt kreativ og lege med forskellige udtryk. Dét har jeg savnet! Hvis du vil se flere detaljer kan du klikke forbi lige her.

17 august, 2011

30 Day Photo Challenge: Day 17 - On The Shelf


Yndlingshylden i Cupcakefabrikken er nok denne, fyldt med kaffestel fra Colditz og smuk Lotuskande fra Cathrineholm. Mette Sofie kom forbi med sin kæreste i sommers, og de forærede mig den fine kande. Sikke en gave! Mette har jo den vildeste næse for loppefund, og sælger mange fine sager her.


Der er flere der har spurgt hvor hylderne i fabrikken er fra, og de er faktisk bare fra IKEA. Jeg kan ikke lige huske hvad de hedder, men man køber stel og hylder hver for sig, og de fåes i 2 dybder og bredder. De er vildt fine syntes jeg, og er nok ret inspireret af den klassiske svenske string-hylde.

Miau


Vi har de sødeste, blødeste gæster i denne uge. Min kusine og hendes kæreste er på ferie, og da deres sædvanlige kattepassere selv var på ferie fik vi tjansen. Det er så hyggeligt at have katte igen, også selvom de kun er til låns.

16 august, 2011

30 Day Photo Challenge: Day 16 - What I Ate


Imorges spiste jeg havregrød for at være godt rustet til eksamen. Den blev udskudt fra 11.00 til 13.30, så kæresten og jeg mødtes til frokost og delte en portion nachos. Til aftensmad lavede jeg crepes med stegt kylling, bacon og en god gang blandet salat. En god maddag!