Lille Sky

Forleden modtog jeg en super fin plakat fra little studio, som jo også har doneret plakater til en af mine fejrings-give aways. De har lige fået opdateret deres webshop, og har nye lækre designs i både plakater, puder og smørebræt. Fine, fine sager siger jeg bare. Nå, det var plakaten jeg kom fra….Idag fik jeg den i ramme, og jeg elsker, elsker, elsker den. I skyen står Otto’s navn og fødselsdato, og i 3 af dråberne står hans vægt, længde og fødselstidspunkt. Lige de 3 ting man så gerne vil huske, men altid skal finde fødselsjournalen frem for at være helt sikker på. Er den ikke bare fantastisk fin?

10 meninger om “Lille Sky”

  1. Jo, den er virkelig, virkelig fin! Rigtig god idé til en barselsgave. Det vil jeg skrive mig bag øret. Og så må jeg vist hellere lige et smut forbi shoppen og se hvad der er nyt:)

  2. Sikke et fint billede!
    Nu gentager jeg lige mit spørgsmål fra et af dine forrige indlæg:
    Hvor har du købt dymoen med æ, ø og å? Har nemlig fundet nogle på ebay men de er uden!

    Nanna

  3. Tak alle sammen, jeg er også vildt glad for den. Kan kun anbefale at bestille en selv, den fåes desuden i flere farver.

    Nanna, mht. dymoen; det er en gammel sag jeg har arvet, så aner desværre ikke hvor man kan få fat i en med de bogstaver. Men de er jo blevet ret populære igen, så er der virkelig ingen danske forhandlere med de rette bogstaver?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *