“Grakar”

Igår var Otto og jeg på grønttorvet ved Ingerslev, og der var græskar overalt. Han har lige lært at sige græskar, så han sad hele tiden og råbte “grakar, grakar“. Og så skal han sørme få græskar, tænkte jeg. Vi fandt et stort og flot et, og brugte en halv times tid på at skære det til. Nu står det og spreder (u)hygge i vindueskarmen. Kernerne ristede jeg først på panden med lidt olie, salt og stærk paprika. Derefter fik de en times tid på 100 grader, og nu er de sprøde og krydrede. Mums! Frugtkødet røg direkte i skralderen. Måske lidt spild, men det lugtede altså lidt af tang…

7 meninger om ““Grakar””

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *