Kastanjealle

Ja, det burde vores gade egentlig hedde. Der er store smukke kastanjetræer hele vejen op og ned ad gaden, og nu er træet foran vores dør endelig begyndt at kaste kastanjerne af sig. Så er det efterår! Det er nok den smukkeste brune farve. Efter en lækker chokolade.

Skålen på billedet har jeg haft i mange år. Den er et gammel loppefund, og jeg er faktisk usikker på om det rent faktisk ér en Krenit-skål. Udførelsen ligner fundstændigt Krenits originale skåle, men der er ikke et stempel i bunden. Nogen der ved noget?

5 meninger om “Kastanjealle”

  1. Jeg ved at de originale, gamle Krenitskåle havde et klistermærke i bunden, og at de først senere fik stempler. Så det kan meget vel være en af de rigtige. Jeg har også selv én i samme farve, men min er dyb og ikke så flad.

    Katrine

  2. Kastanjeallé – det er sgu et sejt ord, Julia! Meget fransk at se på 🙂
    Kastanjer er SÅ seje. Arthur har prøvet at spise én under en af vores indsamlinger, men den kom hurtigt ud igen. Så vidt jeg husker fra min egen barndom smager de virkelig, virkelig ikke godt.

  3. Kastanjer er så skønne. Vi har allerede længe været i gang med at lege alle mulige ting med kastanjerne fra vores to store træer. I sær min yngste Anna er helt vild og løber hver eftermiddag ud for at samle dagens høst op. Jeg har lavet en lille kreaplads til hende ved havebordet under halvtaget så hun straks kan gå i gang med limpistol og maling.

    Og til Jesper: det var godt at Arthur spyttede ud så hurtigt for hestekastanjer er giftige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *