20 september, 2011
Historien om Otto
Igår læste jeg dette indlæg ovre hos Trine, og kommenterede lidt i sjov at min Otto altså er The real Otto. Det mindede mig om at jeg længe gerne har villet fortælle historien om hvorfor Otto hedder Otto. Da han blev født var jeg stadig ret anonym, og jeg følte derfor ikke for at lægge historien ud. Men efter mine cupcake-eskapader, er det jo ikke længere nogen hemmelighed hvem jeg er, og hvad jeg hedder.
Da vi ventede barn havde vi ikke særlig mange navne i spil. Faktisk var det nærmest kun Otto vi følte 100% for, og at det forbinder Otto til min forfader gav navnet noget ganske særligt. Jeg er nemlig i familie med Otto Lilienthal aka The Glider King. Han var den første succesfulde aviator, og grundlagde en stor del af den forskning Wright-brødrene senere blev kendte på. Der findes et Otto Lilienthal museum, og flere veje m.m. er opkaldt efter ham. Han har spillet en vigtig rolle i historien, og jeg er ret stolt af at være i familie med ham. Han var min oldemors fars fætter helt præcist.
Den opmærksomme læser har måske registreret at Otto Lilienthal er stavet med et enkelt l, mens mit eget Lillienthal er stavet med to. Sådan er det blevet fordi der skete en fejl i en navneregistrering for mange, mange år siden, hvor en præst skrev forkert i folkeregisterbogen. Sådan kan det gå, men historien er stadig den samme.
-Og sådan fik Otto sit retmæssige navn. Hvad de kommende børn skal hedde må vi tage til den tid. Vi skal nok lige have kigget nogle stamtræer igennem , ha ha.
13 kommentarer:
Tusind tak for dit besøg! Jeg vil elske at få en hilsen med på vejen, så jeg kan se at du har været forbi. Kh. Julia
OBS: Pga. massive mængder af spam-kommentarer er det desværre blevet nødvendigt at sætte moderator på. Derfor er det nu nødvendigt at have en Google-konto for at kommentere. Håber I fortsat vil kommentere alligevel, for det er så fedt at få feedback herinde!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Det er så hyggeligt, når der er en fin historie bag navnet...
SvarSletOg ja, gu er din Otto da The real one... ;o)
Knus
Sejt! :-)
SvarSletFedt og ha sådan en historie bag, den vil han sikkert syntes om når han bliver stor :)
SvarSletÅåårh, hvad! En sej én at være i familie med og at være opkaldt efter. Heldige lille Otto ;o)
SvarSletKh Ulla.
Øjj, hvor er det en helt igennem fantastisk historie!!!
SvarSletEj det var en sød lille historie :-)
SvarSletFantastisk med historier bag navne :) Syntes det er ret så menneskeligt at præsten skriver forkert i folkeregisterbogen - Er selv ud af en familie hvor dette er sket, dog med lidt større ændringer, så vi er gået fra Larsen til Lauridsen og det endda kun ca. 90 år siden.
SvarSletEj, et skønt indlæg Julia :) Det var da en super skøn historie! Elsker når der ligger tanker, følelser og historie bag.
SvarSletKnus Katrine
Ej, sikke da en sjov historie. Mit blev bare slynget ud da de syntes jeg var for gammel til ikke at have et navn. Spændende hvad de kommende børn (!!) kommer til at hedde :)
SvarSletKh
Hvor er det en fin historie - som Otto sikkert vil syntes er mægtig sjov, når han bliver så stor at han kan forstå det ;)
SvarSlet-karenkaren
Tusind tak fordi du ville dele din historie med os :)
SvarSletLidt sjovt med den fejl i navneregistrering - jeg hedder faktisk også ennemark af helt samme årsag. Mit efternavn kommer oprindeligt fra Enemark, som er mere kendt... så vi er 17 Ennemark'er :)
hvor er det sejt!! :D
SvarSletHe he det med de stavefejl i kirkebøgerne har vi også været udsat for. Min søn er opkaldt efter sin tip oldefar, og hedder Martellus som mellemnavn. Min mands bedstefar (Martellus' søn) skrev altid navnet med H, altså Marthellus. Men da vi skulle døbe vores lille dreng Valdemar Martellus, så fik vi ikke lov at få H'et med, for det var kirkebogen der gjaldt, selvom det stod med H i hans dåbsattest. Ja sikke noget.
Men jeg elsker navne med historie, og begge vores børn er opkaldt efter tipoldeforældre :D
Jeg synes det er så fint når der er en historie bag navnet. Vores Asger er opkaldt efter et rart og sød menneske og så har jeg fået fortalt at det betyder Gudernes spyd i den nordiske mytologi:-)
SvarSletHa en vidunderlig dag.